Dette er tekstversionen af 03-12-18: Thyroxin frit (T4),P - øget følsomhed for biotin
Klik her for at komme til den grafiske version af 03-12-18: Thyroxin frit (T4),P - øget følsomhed for biotin

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


03-12-18: Thyroxin frit (T4),P - øget følsomhed for biotin


Til: Kliniske afdelinger og praktiserende læger

 

Vedr.: Thyroxin frit [T4],P - øget følsomhed for biotin 

 

Leverandøren (Roche) af reagens til FT4 analysen har meddelt, at det seneste lot af reagenset pga en produktionsfejl er ca. 5 gange mere følsomt for interferens af biotin i patientens blod end sædvanligt. Leverandøren oplyser, at ”i patientprøver med en biotinkoncentration ≥ 266 nmol/l (≥ 65 ng/ml) kan analyseresultatet for FT4 være overestimeret med mere end 20%”.

 

BBI påbegynder at anvende det pågældende reagens-lot den 03.12.2018.

 

Ved uventede høje resultater af FT4 målt ved BBI i Aabenraa og Sønderborg efter denne dato, bør man overveje muligheden af interferens af biotin. Biotin findes i enkelte lægemidler, men man skal især være opmærksom på, at biotin kan forekomme i høje koncentrationer i en del ”natur-lægemidler” og kosttilskud.

 

Hvis patienten indtager biotin-holdige lægemidler eller kosttilskud, bør der indtil videre holdes pause med disse i minimum 8 timer – og gerne længere - før der tages prøver til analyse for FT4.

 

Kontakt laboratoriet, hvis der er spørgsmål.

Venlig hilsen

 

Hanne Mathiesen

Faglig specialist

Afdeling: BBI, Sønderborg

Tlf.nr. 23 67 15 32

 

Tania Thomsen

Faglig specialist

Afdeling: BBI, Aabenraa

Tlf.nr.: 23 72 26 31

 

Maj-britt Fruekilde

Biokemiker

Afdeling: BBI

Tlf.nr.: 21 29 93 12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk