Dette er tekstversionen af 15-11-19: Hepatitis-, HIV- og syfilisanalyser - ændringer i rekvirering og svar
Klik her for at komme til den grafiske version af 15-11-19: Hepatitis-, HIV- og syfilisanalyser - ændringer i rekvirering og svar

Forside - Læs op - Sitemap


15-11-19: Hepatitis-, HIV- og syfilisanalyser - ændringer i rekvirering og svar


På grund af øget automatisering og personalemæssige ændringer i Blodprøver, Biokemi og Immunologi vil der over de næste tre uger blive foretaget ændringer i rekvirering og besvarelse af hepatitis-, HIV- og syfilisanalyser. 

Rekvirering

Der vil blive oprettet et antal nye rekvireringsgrupper, som afspejler typiske kliniske situationer, som rekvirenten skal håndtere. Rekvireringsgrupperne vil blive lagt under ”Infektion” i Webreq. En oversigt over de nye grupper inkl. de enkeltanalyser, som grupperne indeholder, samt analyser, som viruslaboratoriet automatisk vil supplere med, hvis tilstrækkeligt prøvemateriale haves, kan hentes her. De nye rekvireringsgrupper er allerede tilgængelige.

Svar

På grund af den øgede automatisering vil svar på ukomplicerede analyser - typisk, men ikke udelukkende, negative resultater – ofte blive afgivet elektronisk allerede dagen efter modtagelse af blodprøven. I de fleste tilfælde vil de øvrige prøvesvar ligeledes blive afgivet elektronisk. Der vil kun undtagelsesvist blive afgivet et tekstsvar på de analyser, som vi selv udfører, så rekvirenten må således selv tolke afgivne prøvesvar. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at svarene på de enkelte analyser vil blive afgivet, efterhånden som de foreligger, og at en endelig tolkning ofte først vil kunne foretages, når alle analyseresultater foreligger. Som hjælp ved tolkning af hepatitisanalyser har vi udfærdiget et tolkningsskema, som kan hentes her. Ved positive prøver, hvor eksterne laboratorier har udført supplerende analyser for os, vil der blive afgivet svar enten elektronisk eller på papir.

Særligt vedrørende gravide

Ved første graviditetsundersøgelse skal Gravid, 1. graviditetsundersøgelse rekvireres. Dette vil udløse såvel de relevante blodtypeserologiske analyser som test for HIV, hepatitis B og syfilis. Såfremt den gravide ikke ønsker at få foretaget alle de tre smittetest, skal rekvirenten fravælge de uønskede test på rekvisitionen.

Kontakt

Ved tvivl om tolkning af svar eller nærmere udredning heraf kan ledende overlæge Steen Lomborg Andersen, Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland, kontaktes på tlf. 79 97 47 59.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående kan i kort tid endnu rettes til:

Svend E. Hove Jacobsen

specialeansvarlig overlæge 

Syddansk Transfusionsvæsen,

Vævscenter Sønderjylland,

Blodprøver, Biokemi og Immunologi

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 

Mobil: (+45) 28 95 27 96

E-mail: svend.erik.h.jacobsen@rsyd.dk

 

 

 





Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk