

Røntgen & Skanning anvender forskningsresultater og understøtter gerne forskningsspirer i både Røntgen & Skanning og i samarbejde med andre afdelinger.
Røntgen & Skanning støtter og samarbejder med ph.d. studerende om forskningsprojekter, der involverer afdelingens specialiserede funktion. Forskningssamarbejdet kan udføres ved udveksling eller indstationering af den ph.d. studerende i afdelingen.
Personale, der ønsker at igangsætte et forskningsprojekt, vil blive støttet i vejledningen af processen, herunder projektbeskrivelse, hos afsnitsledelsen og/eller Afdelingsledelsen.
Hvis forskningsprojektet, ud fra projektbeskrivelsen findes relevant, formidles kontakt til sygehusets forskningsråd, der bedømmer ansøgningerne med henblik på økonomisk støtte og indstilling til Direktionen.
Alle udviklings- og kvalitetsprojekter drøftes og vurderes i Afdelingens lederforum før igangsætning. Det vurderes gang for gang, hvad der kan gives af støtte økonomisk.
I forhold til radiografstuderende er Røntgen & Skanning samarbejdspartner til såvel bachelorprojekter som projekter på modul 11 i radiografuddannelsen.
Afdelingen er efter ansøgning fra den studerende og godkendelse af projektet af dennes vejleder, til rådighed med apparatur, fantomer, måleudstyr mm.