Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Sygehus Sønderjylland

Jordemoderkonsultationer

Efter dit første lægebesøg vil du automatisk blive visiteret til et af disse konsultationstilbud:

Læs også om  Familieambulatoriet i Region Syddanmark

Hvordan foregår en jordemoderkonsultation?

Se en kort film om at gå til jordemoder

Konsultation hos jordemoder

 

Du får tilsendt tid til første undersøgelse hos jordemoderen.

Du kommer til jordemoder 5-6 gange i løbet af graviditeten. Du kan gå til jordemoder alene eller sammen med din partner.

Gravide har forskellige behov, og du kan ud over de planlagte tider hos jordemoderen komme i åben konsultation.

Vi tilstræber, at du ser den samme jordemoder hver gang. Denne jordemoder er din kontaktjordemoder gennem hele graviditeten.

Det første besøg hos jordemoderen

Det første besøg er en samtale, der handler om

  • Livsstil og anbefalinger, herunder:

    • Kost, kosttilskud og vitaminer/mineraler
    • Alkohol
    • Rygning
    • Motion
    • Kemi i hverdagen 
       
  • Er der forhold ved dit arbejde, der har betydning for graviditeten? 
  • Faderskab og forældremyndighed
  • Eventuelle graviditetsgener
  • Andet som du har brug for at komme ind på

Vi planlægger hvilke tilbud af  fødsels- og forældreforberedelse  der vil passe til dig.

Jordemoder mærker ikke på din mave, fordi livmoderen ikke er så stor endnu. Toppen af livmoderen når op mellem dit skamben og din navle. Det er også for tidligt til at lytte til barnets hjertelyd. Det er barnet for lille til endnu.


De efterfølgende undersøgelser hos jordemoderen:

Hvad undersøger jordemoderen?

Ved de efterfølgende undersøgelser hos jordemoderen vil man kunne drøfte kommende fødsel, amning eller flaskeernæring af barnet osv. Alt efter dit behov.
Skriv gerne en huskeseddel med spørgsmål.

 


Barnets vækst

Graviditeten uge for uge

Fra omkring 28. graviditetsuge kan jordemoderen skønne barnets vægt ved at mærke på barnet uden på maven og ved at måle livmoderens højde fra dit skamben til toppen af livmoderen (symfyse-fundus-mål). Jordemoderen vurderer, om barnet er vokset tilpas fra gang til gang.

Hjertelyd

Efter 20. uge vil jordemoderen lytte efter hjertelyden med et træstetoskop eller et lille ultralydapparat (doptone)

Før ca. 20. graviditetsuge skal man ikke forsøge at finde hjertelyden, da barnet endnu er for lille til, at jordemoderen kan være sikker på at kunne høre den. 

Blodtryk

Graviditet er en periode, hvor man lettere kan få forhøjet blodtryk. Har man tidligere haft forhøjet blodtryk, er risikoen større for at få det, mens man er gravid. Forhøjet blodtryk kan i nogle tilfælde udvikle sig til svangerskabsforgiftning.

140/90 betragtes som den øvre grænse for et normalt blodtryk i graviditeten.

Hvis du får forhøjet blodtryk, vil du både blive fulgt af jordemoderen og din egen læge. Det kan også blive nødvendigt med undersøgelse hos speciallæge på sygehuset.

Bliver blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin, og er du ved terminen, vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang (igangsættelse).

Væskeophobning

På vandrejournalen er der en rubrik, der hedder "Ødemer" - det betyder ophobning af væske i kroppen. Når der er ophobet væske, er det typisk hænder, fødder og ankler, der bliver tykkere. Når du trykker på huden med en finger, efterlader det en fordybning, som forsvinder igen i løbet af nogle sekunder.

Det er en af de mest almindelige graviditetsgener. Det kommer oftest i slutningen af graviditeten.

Svær væskeophobning kan det være tegn på svangerskabsforgiftning.

Hvad kan hjælpe mod væskeophobning?

  • Lav venepumpeøvelser, f.eks. sid og vip med fødderne op og ned.

  • Gåture, svømning og cykling hjælper på blodcirkulationen.

  • Tag nogle gode lange pauser i løbet af dagen, hvor du ligger med benene opad. På den måde kommer blodet nemmere tilbage til hjertet.

  • Du kan hæve fodenden af sengen.

Undersøgelse af urin for protein

Protein er æggehvidestoffer, der viser sig i urinen, hvis man har svangerskabsforgiftning. Derfor undersøger man urinen oftere i slutningen af graviditeten. Mindre mængder protein skyldes ofte udflåd.

Undersøgelse af urin for sukker

En del gravide har sukker i urinen uden at have sukkersyge. Det skyldes, at nyrerne bliver mere utætte for sukker, når man er gravid. Hvis jordemoderen finder sukker i urinen, vil du få tid til at få undersøgt sukkerindholdet i blodet ved en undersøgelse, der hedder glukosebelastning. Denne undersøgelse kan vise, om du har graviditetsbetingent sukkersyge.

Når man har sukkersyge, som ikke behandles, er der for meget sukker i blodet. Noget af sukkeret udskilles i urinen. Derfor kan sukker i urinen være tegn på sukkersyge.

Du vil også blive henvist til glukosebelastning:

  • hvis der er sukkersyge i din nærmeste familie (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)

  • hvis du er mere end 20% overvægtig (BMI>27)

  • hvis du tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g

  • hvis du tidligere har haft sukkersyge i en graviditet

Vægt

Du vælger selv, hvor meget du vil følge med i din vægt. De fleste tager 10-15 kg på og det svarer til, hvad graviditeten vejer.

Det er ikke godt at tage alt for meget på i graviditeten, du bliver mere besværet af vægten og kan få bækkensmerter. Samtidig kan de ekstra kilo være svære at komme af med igen.

Der kan være situationer, hvor du vil blive vejet:

  • Hvis du vejer så lidt eller så meget, at det kan gå ud over dit eller barnets helbred
  • Hvis der viser sig tegn på svangerskabsforgiftning, bruger man vejninger med nogle dages mellemrum til at skønne, hvor meget væske der ophobes i kroppen.

Barnets bevægelser

Under konsultationen spørger jordemoderen dig om, hvor meget dit barn bevæger sig, fordi det siger noget om, hvordan barnet har det.

De første bevægelser mærker man mellem ca. 17. og 24. uge. De første gange kan du være i tvivl om det er barnet, du mærker, og du vil ikke kunne mærke bevægelser hver dag.

Først fra omkring 25.-26. uge bør man kunne mærke barnets bevægelser hver dag.

Børn bevæger sig forskelligt, og gravide mærker bevægelserne mere eller mindre. Nogle mærker barnet mange gange - andre nogle gange i løbet af dagen. Nogle børn bevæger sig på bestemte tidspunkter i løbet af døgnet, andre har ikke noget mønster i bevægelserne. Det samme barn bevæger sig nogle dage meget og andre dage mindre.

I takt med at barnet vokser bliver pladsen mere trang og bevægelserne mere glidende.  Hvis du har travlt i løbet af dagen eller er optaget af noget andet, kan barnet bevæge sig, uden at du lægger mærke til det.

Læg mærke til, hvor meget dit barn bevæger sig. Lær dit barns bevægelser at kende.

Du skal ringe til fødegangen:

  • hvis du ikke mærker dit barn flere gange hver dag

  • hvis barnet begynder at bevæge sig meget mindre end før.

 

 


Siden er sidst opdateret 7-9-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk