FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpil2012pilLUP-tal sætter kommunikation i fokus

LUP-tal sætter kommunikation i fokus

I dag, 3. maj blev offentliggjort LUP-tallene. LUP står for Lands-Undersøgelse for Patientoplevelser.
På Sygehus Sønderjylland er undersøgelsen igen i år blevet nærlæst med stor interesse. Afdelingerne tager konklusionerne til sig og lægger planer for, hvordan de kan give patienterne bedre oplevelser i fremtiden.

Information i ventetiden
Kirurgisk Afdeling er ikke den eneste afdeling på Sygehus Sønderjylland, der vil rette blikket mod ventetider og kommunikation. Helt konkret arbejder afdelingen på at få ventetiderne skrevet på informationsskærmen i ambulatoriets venterum med en opdatering hver eller hver anden time.
- Hvis du i forvejen kan se, at der er halvanden times ventetid, kan du gå lille tur, gå i bistroen efter frokost. Så skal vi internt selvfølgelig haven en snak om, at kommer patienten så 5 minutter for sent tilbage fra sin lille udflugt, er det alligevel den patient, der skal først ind, så snart, der igen er ledigt, siger ledende oversygeplejerske Dorthe Thorgaard.
Dorthe Thorgaard synes det er sværere at give patienterne en god forklaring på om, hvorfor ventetiden er opstået. Det kan ske, når nogle patienter f.eks. tager længere tid end andre – måske mødte for sent, og det af den grund viser sig, blev skrevet for mange patienter op til den formiddag.

At skærmene på væggen faktisk hjælper Kirurgisk Afdeling med at få borgerne i tale, læser de klare tegn på i LUP-tallene.
Sidste års statistik fik afdelingen til at sætte fokus på at få fortalt patienterne om de risici, de løber, i forhold til deres sygdom, hvis de f.eks. drikker for meget alkohol eller ser stort på motionen. Det skete dels med en pjece og dels med information på de nye skærme i venterummet, og i de nye tal fortæller flere, at de har lagt mærke til informationen.

På skadestuen er de allerede i gang.
På Sygehus Sønderjyllands skadestuer har de siden ca. 1. april indberettet ventetider til en central ventetidsbase i Regionen. De aktuelle ventetider, der opdateres hver tredje time (og for skadeklinikkerne en gang i døgnet), vises på infoskærmen i skadestuen - og andre steder i Regionen. Ventetiden kan også tjekkes på en App til I-phone eller smartphone. Hensigten med opdateringen er at man som patient kan se ventetider "de andre steder" - og så eventuelt vælge at køre til et andet sted for at få behandling alt efter skadens omfang.  Tiltaget mærkes allerede tydeligt på skadeklinikkerne i form af et stigende antal besøgende.

I informationen står der selvfølgelig også, at der kan opstå akutte situationer, som der ikke lig kan tages højde for - så stiger ventetiden.
- Det må være rimeligt, at behandle de patienter med størst behov først, siger afdelingssygeplejerske Therese From-Eriksen.

Medinddragelse på Børneafdelingen
På Børneafdelingen har gennemgangen af rapporten ført til en beslutning om fortsat at holde fokus på information og medinddragelse af pårørende/patienter, både indlagte og ambulante. 

Også i Børnemodtagelsen er en informationsskærm på vej. 
Men skærme er ikke svaret på alt. Kommunikation handler jo i høj grad også om at tale sammen.
Så de ambulante patienter og deres pårørende har også mulighed for at tage en seddel på en tavle, der opfordrer pårørende og patienter til at nedskrive, hvad de har af spørgsmål til lægen eller sygeplejersken, mens de venter.

I det hele taget opfordres Børneafdelingens patienter og deres pårørende til at stille spørgsmål. Flere steder på afdelingen hænger plakater og alt personalet går med smiley-badges på uniformen, hvor der står: Ikke tvivle – spørg mig”.
I Børneambulatoriet er desuden i oktober oprettet bemandet reception, som holder åbent hele dagen. Resultaterne af kampagnen kan endnu ikke aflæses i LUP’en, men der er forventninger til næste års resultat.

Landsdækkende LUP resultater findes på www.patientoplevelser.dk
 

Senest fagligt revideret: 03-05-2012


Siden er sidst opdateret 3-5-2012
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | kontakt@shs.regionsyddanmark.dk | www.sygehussonderjylland.dk