Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Sygehus Sønderjylland


08-04-16: Vedrørende thyreoidea-analyser

Biokemisk Klinik, SHS har gennem længere tid udført analyser for såvel frie som totale thyreoidea-hormoner. Bestilling af de totale thyreoidea-hormoner er aftaget betydeligt, mens de frie hormoner efterhånden benyttes i langt de fleste tilfælde. Denne udvikling tager Biokemisk Klinik, SHS nu konsekvensen af.
 

Per 01.05.2016 ophører Biokemisk Klinik med at udføre Thyroxin; P (T4-total), Trijodthyronin; P (T3-total), T-Uptake og FT4index .
 

Herefter henvises til at benytte Thyroxin, frit; P (fT4) og Trijodthyronin, frit; P (fT3).


Med fT4 og fT3 bestemmes koncentrationen af de ikke-proteinbundne, biologisk aktive hormoner direkte. Der er således ikke længere behov for en bestemmelse af protein-bindings-kapaciteten for thyreoidea-hormonerne i blodet eller beregning af indices for frie hormoner.


fT4 og fT3 påvirkes ikke betydende af graviditet eller behandling med P-piller.


Referenceinterval:

Thyroxin, frit; P (fT4): 10 – 22 pmol/L

Trijodthyronin, frit; P (fT3): 4,0 – 6,8 pmol/L


Diagnostik og kontrol:

Reglerne for diagnostik og kontrol af thyreotoksikose og myksødem ændres som følger:

• TSHdiagnostisk: Hvis TSH < 0.30 x 10E-3IU/L, udføres fT4 og fT3 og hvis TSH > 4 x 10E-3IU/L udføres fT4. (Ved supprimeret TSH udføres både fT4 og fT3, selv om T3-thyreotoksikose er en meget sjælden tilstand for at gøre den diagnostiske proces så hurtig og effektiv som mulig).

• Thyreoidea kontrol: Det anbefales at bestille TSH og fT4 til (behandlings)kontrol af såvel thyreotoksikose som myksødem.


Det skal bemærkes, at fT4 og fT3 udført ved Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF), OUH Odense har andre niveauer og andre referenceintervaller, end de her angivne.


Kontaktpersoner:

Overlæge, specialeansvarlig, Jolanta Topolska, tlf.: 79973206

Klinisk biokemisk konsulent Steen Antonsen, BK, SHS tlf.: 2961 9150

Specialist Hanne Davidsen, Biokemisk Klinik, SHS tlf.: 23671573


Siden er sidst opdateret 8-4-2016



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk