Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

www.sygehussonderjylland.dk


24-04-17: Vedrørende analysen Cancer Antigen 19-9:P

Vedrørende analysen Cancer Antigen 19-9;P
 

NPU 01450 

Analysekode 003720
 

Pr. 1. maj 2017 udføres analysen Cancer Antigen 19-9 (CA19-9) på KBA, OUH Svendborg. Prøver vil blive afsendt dagligt og der vil foreligge svar i løbet af 3 hverdage. 
 

Som det er uddybet nedenfor, er der betydelig forskel i koncentrationerne af CA 19-9 bestemt med den hidtidige og den nye metode.
 

Analysen er hidtil blevet udført på Unilabs, der benytter en analysemetode fra Siemens, mens KBA, OUH Svendborg vil benytte analysemetode fra Roche. Det er velkendt, at CA19-9 bestemmes meget forskelligt i de tilgængelige assays, og der findes endnu ingen international standardisering af metoderne til bestemmelse af CA19-9.
 

Der er derfor udført parallelle målinger af CA19-9 i en længere periode. Der foreligger nu ca. 600 parallelmålinger på i alt ca. 400 patienter, og det er dokumenteret, at metoderne - trods den relativt dårlige korrelation – følger hinanden ved ændringer i koncentration af CA19-9. Evalueringen er gennemført i samarbejde med Onkologisk Afdeling, OUH (Afdelingslæge Jon Kroll Bjerregaard).
 

Som det fremgår af nedenstående figurer er resultaterne med Roche’s metode ca. 10 gange lavere end med Siemens metode i det meget høje område, mens forholdet mellem resultaterne omkring 200 kU/L (Roche) ligger omkring en faktor 2.

 

metodesammenligning

 

Kontaktpersoner:
Ledende overlæge Steen Antonsen, tlf.:  2961 9150

 

Med venlighilsen
Biokemisk og Immunologisk Klinik
Sygehus Sønderjylland.

 


Siden er sidst opdateret 24-4-2017



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk