Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpil2018pil2 mio. kroner til forskning i behandling af kronisk tarmbetændelse

2 mio. kroner til forskning i behandling af kronisk tarmbetændelse

Professor Vibeke Andersen fra Sygehus Sønderjylland har fået to mio. kroner fra Region Syddanmarks Forskningspulje til projektet ”IBD-Care – Improved diagnosis and treatment of IBD in the Region of Southern Denmark”.

Pengene stammer fra regionens Pulje 1 beregnet til at støtte til store tværgående forskningsmiljøer inden for de strategiske forskningsområder og Vibeke Andersen og Fokuseret forskningsenhed for molekylær diagnostik og klinisk forskning deler da også projekt og bevilling med:

  • Prof. Jens Kjeldsen, med gastroenterologisk afd, OUH
  • Prof. Steffen Husby, børneafd, OUH
  • Prof. Niels Qvist, kir gastroenterologisk afd, OUH
  • Prof. Uffe Holmskov, IMM, SDU

Projektet er, som puljen foreskriver, tværgående og samler klinikere og forskere der arbejder med kronisk tarmbetændelse i regionen om - på et evidensbaseret grundlag - at bedre behandlingen af kronisk tarmbetændelse.

Ansøgningen blev netop fundet støtteegnet, fordi den indeholder et bredt forskningssamarbejde på tværs af flere sygehusenheder i regionen, og fordi forskningsområdet, inflammatorisk tarmsygdom, er relevant for en stor patientgruppe, hvor mulighederne for behandling pt. er begrænsede.

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles konventionelt i Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa og antallet af personer med IBD er støt stigende, samtidigt med at nye og meget dyre immunmodulerende behandlingsformer til stadighed introduceres. Mange af patienterne får den kroniske sygdom i ret ung alder og på grund af sygdommens kliniske karakteristika diarre, mavekramper og smerter samt blodig afføring, vægttab og feber kommer den til at udgøre en væsentlig belastning resten af deres liv.


Siden er sidst opdateret 13-2-2018



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk