Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Sygehus Sønderjylland

12-03-20: Forkerte resultater på Prolaktin (monomer),P

 

Alle Prolaktin (monomer);P (NPU 21694, kv.nr.003804) resultater afgivet siden december 2018 er behæftet med en systematisk fejl. Det rigtige resultat er to gange højere end det afgivne (eksempel: et resultat afgivet som 200 (10E-3 IU/L) skulle altså have været afgivet som 400 (10E-3 IU/L). 

Når Prolaktin;P (NPU 18247, kv.nr.003803) rekvireres, og svaret er over øverste referenceområde, foretages automatisk PEG fældning for at fjerne eventuelt tilstedeværende makroprolaktin, og svaret afgives så som Prolaktin (monomer);P med et selvstændigt referenceområde. Prolaktin;P er afgivet korrekt, men resultatet på Prolaktin (monomer) er desværre fejlbehæftet. 

Fejlen er rettet den 09.03.2020. De fejlbehæftede resultater vil blive korrigeret og efterfølgende korrekte svar bliver gensendt til rekvirenterne, og i BCC-Web vil de figurere som NYT og skal kvitteres igen. 

De forkerte resultater kan have haft betydning for fortolkning af patientens eventuelle hypofyselidelse. Specielt vil afleverede resultater, som ligger i den øverste halvdel af referenceintervallet, kunne være fortolket forkert, da det korrekte resultat ligger over referenceintervallet.

Vi har igangsat et udredningsarbejde for at finde CPR-numre og rekvirenter på alle de forkerte afgivne resultater, og vi arbejder for at vurdere, om fejlene har haft betydende udredningsmæssige eller behandlingsmæssige konsekvenser. Vi vil senere udsende mere præcis besked desangående.

Vi beklager fejlen, som er opstået på grund af en manglende algoritme i laboratorie-IT systemet. 

Eventuelle spørgsmål rettes til 

Eva Rabing Brix Petersen, Afdelingslæge, Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland på enten mail eva.rabing.brix.petersen@rsyd.dk eller tlf. 9243 4133.

 

Med venlig hilsen

Hanne Mathiesen, Faglig specialist, BBI Sønderborg, tlf. 23 67 15 32

Eva Rabing Brix Petersen, Afdelingslæge, BBI, tlf. 92 43 41 33

Maj-Britt Fruekilde, Biokemiker, BBI, tlf. 21 29 93 12

 

 


Siden er sidst opdateret 12-3-2020



Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk