Skip til primært indhold

Powerlæge med blå blink på taget

Portræt af overlæge og forsker Gunhild Kjærgaard-Andersen.

Når der bliver ringet 112 og der er brug for en læge, er det ofte Gunhild Kjærgaard-Andersen, der er med. Til daglig er hun leder af akutlægebilerne på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg og Aabenraa. Men faktisk har der været blå blink på taget i de snart ti år hun også har kørt som ambulancelæge.

Overlæge og forsker Gunhild Kjærgaard-Andersen

Gunhild Kjærgaard-Andersen er vokset op på en gård i Vestjylland. I 1999 kom hun som nyuddannet læge til Sønderborg og blev i 2010 speciallæge i anæstesi. I en længere årrække har hun været leder af Medicinsk læringscenter i Haderslev, Korpslæge i Falck og overlæge i Kolding. Her var hun med til at etablere ”Det murstensløse simulationscenter” på Sygehus Lillebælt.

Siden 2019 har Gunhild Kjærgaard-Andersen været tilbage på Sygehus Sønderjylland som leder af lægebilerne. Udover det udkørende arbejde, tager hun sig af patienter på intensiv afdeling. Og det er her interessen for, hvad der sker med patienterne efter et forløb på intensiv blev vagt. Det helt centrale spørgsmål er ifølge Gundhild Kjærgaard- Andersen, hvad patienterne udskrives til efterfølgende.

Overlæge og forsker Gunhild Kjærgaard-Andersen taler med patient
Overlæge og forsker Gunhild Kjærgaard-Andersen taler med patient

”Jeg synes, det er super vigtigt, at finde ud af, hvilken livskvalitet overlever patienterne til, når de udskrives fra intensiv afdeling. At være indlagt på intensiv afd. kan sidestilles med en stor kirurgisk operation. Og ligesom kirurgerne gerne vil vide, inden de starter denne store operation, gavner det patienten, så vil vi også rigtig gerne vide, gavner det patienterne at blive indlagt og behandlet på intensiv afdeling. Derfor er jeg i gang med det her forskningsprojekt.” Siger Gundhild Kjærgaard-Andersen.

Privat er Gunhild Kjærgaard-Andersen gift og har to børn. Familien bor i Sønderborg, hvor hun dyrker sine fritidsinteresser yoga, crossfitt og vinterbadning.

APPFWU01V