Dette er tekstversionen af Diabetes (sukkersyge)
Klik her for at komme til den grafiske version af Diabetes (sukkersyge)

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Diabetes (sukkersyge)


Et barn spiser et æbletage insulinBarn der hopper

Hvad er diabetes?

Type 1 Diabetes er:  

  • Mangel på det blodsukkersænkende hormon insulin
  • En tilstand, hvor bugspytkirtlen mister evnen til at producere insulin                                  

Årsagen til diabetes er ofte ukendt. Udviklingen sker langsomt, men tilstanden opstår ofte akut. 

Hvem kan få diabetes:

  • Både børn, unge og voksne

Forekomsten af diabetes er 3-doblet i løbet af de sidste 30 år. Hos nogle har arvelige forhold betydning for udvikling af sygdommen.

 Typiske symptomer på diabetes:

  • Tørst
  • Hyppige vandladninger 
  • Vægttab
  • Træthed 
Henvisning
  • Det er en sygdom, som ofte opståt som et akutforløb og kan derfor kræve akut indlæggelse i Børne- og ungeklinikken.
  • I andre tilfælde henviser egen læge eller vagtlæge til udredning / behandling på sygehuset.
Udredning / Indlæggelse

Du vil efter henvisning fra egen læge blive modtaget af en sygeplejerske og en læge, der skal undersøge dig.

Du vil få taget blodprøver, målt blodtryk, puls, temperatur, og du vil blive målt og vejet.

Ud fra resultaterne vil lægen planlægge din behandling.

  • Du bliver indlagt sammen med en af dine forældre.
  • Behandlingen består primært af insulin og væske.
  • Behandligen bliver tilpasset dine behov.
  • Dit blodsukker vil i starten blive målt hyppigt og vurderet.
  • Du vil få insulin som indsprøjtning ind under huden.

Indlæggelsestiden er individuel, men du kan forvente at være indlagt ca. 1 uge.

Kontaktsygeplejerske, diætist, socialrådgiver, psykolog

Du og dine forældre skal have tid til at lære om diabetes.

I får tildelt en kontaktsygeplejerske under indlæggelsen. Kontaktsygeplejersken vil lære dig / dine forældre at måle blodsukker, tage insulin og beregne, hvor meget insulin du skal have. Det er din kontaktperson, du skal henvende dig til efterfølgende, når du har spørgsmål til din sygdom.

I løbet af indlæggelsen vil I møde en diætist, som vil undervise i sammenhængen mellem mad og insulin.

Dine forældre får under indlæggelsen en tid hos en socialrådgiver, som vil tage kontakt til jeres kommune for at søge om tilskud til diabetesremedier og evt. orlov til en af dine forældre.

Når man får en kronisk sygdom som diabetes, er det naturligt, at der kommer psykiske reaktioner, såsom at man bliver ked af det og det hele kan virke uoverskueligt. Derfor er der mulighed for at blive henvist til Børne-og ungeklinikkens  psykolog.

Kontrolforløb i ambulatoriet

Inden du bliver udskrevet fra Børne- og ungeklinikken, vil du møde den kontaktsygeplejerske, der vil følge dig i Børne- og ungeambulatoriet.

Hun vil også vise dig, hvor ambulatoriet er, og aftale, hvornår du kommer til kontrol. I begyndelsen får du tilbud om kotrol en gang om ugen hos sygeplejersken og diætisten. Her vil vi fortsætte den oplæring, som startede mens du var indlagt. De hyppige kontroller fortsætter, så længe du og dine forældre har brug for det. 

Det er de samme personer, du møder hver gang.

Det er altid muligt at kontakte ambulatoriet pr. telefon eller mail. 

Efterhånden overgår du til at komme i ambulatoriet ca. hver tredje måned. Der vil da være en læge, en sygeplejerske og en diætist til stede. Det vil stadig være muligt at snakke med psykolog og socialrådgiver, hvis der bliver behov for det. 

Børn og unge følges i Børne- og ungeambulatoriet til de bliver 20 år.

Herefter overgår kontrollen til det sygehus, der ligger nærmest bopælen eller det sygehus man selv ønsker.

Behandling - hvor?

Afsnit for Børn og Unge
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Kresten Phillipsens Vej 15
6200 Aabenraa

Kontakt

Find vej

Børn og Unge, Ambulatoriet       
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Kresten Phillipsens Vej 15
6200 Aabenraa

Kontakt

Find vej

Patientpjecer

Finder du på denne side http://sygehussonderjylland.dk/webmasterhandicap.asp?id=341342

 

Andet

 http://patienthaandbogen.dk/

Sundhed.dk

Link til relevante patientforeninger og information om sygdommen.

Læs om en dag, hvor der var  "Fællesambulatorie i det fri"

 

 

 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk