Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Sygehus Sønderjylland

Undersøgelser og behandling

Vi tilstræber altid i afdelingen at  behandle de mest akutte patienter først, og der vil derfor, afhængigt af din tilstand og travlhed forekomme ventetid. I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt, at observere din tilstand over tid for at finde ud af, hvad du fejler. Dette kan syntes som unødig ventetid, men er et led i din behandling.

I FAM kan du være indlagt i op til 48 timer. Er du ikke færdigbehandlet i dette tidsrum, eller vurderer vi, at din indlæggelse vil blive af længere varighed, vil du blive overflyttet til den afdeling, der er specialiseret i at behandle netop din sygdom.

Dialog med personalet

Dagens personale præsenteres på tavlen på gangen.
Der er vagtskifte kl. 07.00, 15.00 og 23.00. Personalet har tavshedspligt og besvarer kun spørgsmål fra pårørende med din tilladelse.

Tilsyn af læge

Du vil blive tilset af en læge ved behov. Lægen vil give dig svar på undersøgelser og information om den fortsatte behandling.

Aftal med plejepersonalet hvis der er bestemte ting du gerne vil snakke med lægen om. Skriv eventuelle spørgsmål ned. Det er en god idé at tage pårørende med.

Kontaktperson

Under din indlæggelse vil du få tilknyttet en kontaktlæge og kontaktsygeplejerske. Deres opgave er at sikre, at der er sammenhæng i dit indlæggelsesforløb. De vil i størst mulig omfang tage sig af din pleje og behandling, men da de ikke kan være tilstedeværende hele tiden, vil du også møde andre læger og plejepersonale.

 



Siden er sidst opdateret 23-01-2013
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os