Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Hvad sker der på Patologi?

Hvad sker der på Patologi?

Vi udfører tværfaglig diagnostik af patienter tilknyttet Sygehus Sønderjylland samt patienter fra almen praksis og speciallægepraksis.

Diagnostikken varetages indenfor gynækologi, mamma, dermatologi, mavetarmkanalen, inkl. colorectalcancer, urologi, øre-næse-hals samt lunge.

Desuden varetager afdelingen screening for livmoderhalskræft i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus.

Afdelingen modtager næsten 41.000 rekvisitioner. Dette dækker over både histologiske samt cytologiske præparater.

Fra præparatet modtages på Patologi, gennemgør det flere processer inden det endelige svar sendes ud.

 

Sekretariat og Modtagelse

Alle prøver modtages og registreres i patologisystemet. På en dag modtager vi ca. 120 rekvisitioner.

Det bliver til ca. 150 prøver, der skal analyseres, da en rekvisition kan indeholde mere end en prøve.

 

Modtagelse af prøverPortør kommer med prøver Sekretær

 

 

Udskæring

Præparatet beskrives makroskopisk og der udtages materiale efter gældende instruks. Materialet ligges herefter i plastik kapsler.

Udskæring
 
 
Histologisk laboratorium

Vævsstykket præpareres og indstøbes i paraffin

Klodser

 

Efter at vævet har været præpareret, skæres ca. 3 µm tyndt snit, der monteres på et glas, som herefter deparaffineres og farves.

 
Mikrotomi
 

Farvning

Glasset farves enten med vores rutinefarvning hematoxylin-eosin (HE) eller special- eller immunfarvninger. 
Farvning
 

Cytologi

Man modtager celler i suspension, fx smear fra livmoderhals, ascites eller pleuravæske. Der modtages også udstrøgne finnålsaspirater, som kan farves direkte.

For celler i suspension skal disse opkoncentreres og oprenses. Herefter kommer cellerne på et glas, og dette farves. Man kan også lave et koagel, og på dette kan man lave HE og andre supplerende farvninger.

Inden lægerne ser præparat, screener en cytobioanalytiker det. I nogle tilfælde (urin og smear fra livmoderhalsen) svares normale celler af bioanalytiker.

Cytologi
 

Molekylær laboratorium

På mange af præparaterne er det nødvendigt at lave ekstra molekylær undersøgelse, fx HPV, EGFR eller BRAF status. Dette udgør en stadig stigende del af vores arbejde.

Dette kan have betydning for diagnose og i andre tilfælde for efterfølgende behandlingstilbud. Hvis man har et lungekarcinom med EGFR-mutation, kan man blive tilbudt en speciel onkologisk efterbehandling, således at man skræddersyr behandlingen til den enkelte patient. 

 

Lægegang

Lægen orienterer sig i patologisystem om kliniske oplysninger, patientens tidligere undersøgelser og ser på præparatsnit i mikroskop eller som noget helt nyt på skærm efter at præparatsnittene er blevet scannet ind.

Uddannelseslæger superviseres af speciallæge, og der udarbejdes en beskrivelse der sendes til rekvirent/ klinikker.

Supervision

 


Siden er sidst opdateret 16-06-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os