Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Sygehus Sønderjylland

Registerforskning

I Danmark stammer sundhedsdata til brug for registerforskning ofte fra lokale, regionale eller nationale kilder. På national plan findes f.eks. Landspatientregisteret, Patobank, CPR-registeret, Indkomst- og Uddannelsesregisteret. Nationale administreres af forskellige aktører, hvor de primære er Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.
Skal du igang med et registerstudie, som er forankret på Sygehus Sønderjylland, hjælper og vejleder datamanager Donna Wolff gerne.  

 

Adgang til lokale data

Hvis du skal brug bruge lokale data fra det patientadministrative system på Sygehus Sønderjylland eller regional enhed, skal du udfylde en udtræksbeskrivelse og kontakt Donna Wolff, som kan hjælpe dig videre i forhold til at få data til dit projekt. Vær opmærksom på, hvilke godkendelser, der skal foreligge. Patientadministrative data på lokale systemer hører under journaldata.

Adgang til regionale data

 

Hvis du skal bruge data fra andre af regionens sygehuse, kan du søge regionen om et dataudtræk. Udfyld en udtræksspecifikation og kontakte Donna Wolff, som kan hjælpe dig videre i forhold til at få data til dit projekt. Vær opmærksom på, hvilke godkendelser, der skal foreligge. Patientadministrative data på lokale systemer hører under journaldata.

 

Adgang til nationale data

Der er forskellige muligheder for at få adgang til nationale data såsom data fra Landspatientregisteret, CPR-registeret og Indkomst- og Uddannelsesregisteret

Nationale data via OPEN

OPEN har en registerdatabase, der indeholder et bredt udsnit af data fra de Nationale Registre. Af forventede fordele ved at anvende OPENs Registerdatabase er øget smidighed, lavere priser og kvalificeret sparring med OPENs registerspecialister. Derudover arbejder du under OPENs autorisation

Nationale data via Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen formidler adgang til bl.a. Landspatientregisteret og Lægemiddelregisteret. Du kan som regel få nyere data fra Landspatientregisteret via Sundhedsdatastyrelsen end fra OPEN Registerdatabase og Danmarks Statistik.
Hvis du skal søge data fra Sundhedsdatastyrelsen og arbejde på deres forskermaskine, skal du henvise til en autoriseret institution. På nuværende tidspunkt er det kun Akutforskningsenheden på Sygehus Sønderjylland, der har en autorisation. Vi henviser til, at du tager kontakt til Donna Wolff, hvis du ønsker at arbejder på forskermaskinen hos Sundhedsstyrelsen.

Nationale data via Danmarks Statistik

Via Danmarks Statistik kan du få data fra bl.a. Landspatientregisteret samt Indkomst- og Uddannelsesregisteret. Ønsker du information om socio-økonomiske aspekter er det typisk Danmarks Statistik du skal bruge.
Hvis du skal søge data fra Danmarks Statistik, skal du følge nedenstående anvisning og henvise til den autoriserede institution, som er: ”Institut for Regional Sundhedsforskning - IRS Center Sønderjylland, Sygehus Sønderjylland” -  Institutionsnummer 567. Det er meget vigtigt at overholde de krav, man som bruger skal opfylde på Danmarks Statistiks Forskermaskine. Det kan få alvorlige konsekvenser for alle Sygehus Sønderjyllands brugere, såfremt der sker brud på reglerne. Sygehuset har derfor oprettet en gatekeeper funktion for adgangen til Danmarks Statistik, som skal hjælpe dig som ny bruger på platformen og altid skal være med inde over ved analysehjemtagelse.


Få adgang til Danmarks Statistiks Forskermaskine via Sygehus Sønderjyllands autorisation :
1. Udfyld ansøgning til Danmarks Statistik
2. Danmarks Statistik sender den autorisationsansvarlige på Sygehus Sønderjylland (koordinerende forskningsleder Christian Backer Morgensen) aftalen til underskrift
3. Danmarks Statistik giver dig adgang til Forskermaskinen og du vil blive kontaktet af en gatekeeper på Sygehus Sønderjylland
 

 


Dokumenter, der kan være brugbare, når du skal i gang med registerforskning


Siden er sidst opdateret 19-08-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os