Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |


Bækkensmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.

Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker muskler omkring bækkenet. De fleste gravide vil også være glade for svømning.

Mange gravide oplever en ømhed eller smerter foran ved skambenet og/eller bagtil i bækkenet og henover lænden. Det er normalt og skyldes, at graviditetshormonerne blødgør ledbåndene i bækkenet. Formålet med dette er at gøre bækkenet smidigt til fødslen, så barnet lettere kan "dreje" sig på sin trange vej ned gennem fødselsvejen.

 

Gode råd

  • For at mindske generne er det vigtigt, at du holder musklerne omkring bækkenet i god form, så de kan "holde sammen" på dit bækken.
  • Let motion er derfor godt. Gå en tur eller tag i svømmehallen. Prøv dig frem og stop igen, hvis du synes, at dine gener bliver værre.
  • Din jordemoder eller læge kan vejlede dig i, hvordan du undgår at overbelaste dit bækken. Er du meget belastet, kan du få en henvisning til en fysioterapeut.

 

►►Gå tilbage til Gravid fra A til Å


Siden er sidst opdateret 10-07-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os