Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Ligamentsmerter

Mange gravide oplever ligamentsmerter i graviditeten i forskellige perioder.

Det føles som en smerte eller trækken nederst på livmoderen, enten i begge eller i den ene side. Det kan føles en smule som menstruationssmerter.

Ligamenterne er de ledbånd (elastikker), som livmoderen sidder fast på knoglerne i bækkenet med. Det er dem, der holder livmoderen på plads. Når livmoderen vokser, hiver det i disse ledbånd – derfor gør det ondt. Det er naturligt og ganske ufarligt.

Bliver smerten voldsom, kan du forsøge dig med en varmepude, ellers må du gerne bruge paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).

►►Gå tilbage til Gravid fra A til Å


Siden er sidst opdateret 10-07-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os