Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Sukkersyge i graviditeten

Hvor mange får sukkersyge?

Cirka 2% af alle gravide får sukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft sukkersyge, mens man var gravid, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet.

Hvordan behandles det?

De fleste, der får sukkersyge under graviditeten, kan nøjes med at spise speciel kost og holde øje med blodsukkeret ved selv at undersøge det med aftalte mellemrum. Cirka 15% skal have insulin. Gravide, der får sukkersyge, går til undersøgelse hos en bestemt jordemoder, der har erfaring med sukkersyge samt hos en af hospitalets speciallæger.

Indvirker det på barnet?

Sukkersyge kan påvirke barnet. Det er en væsentlig grund til, at vi undersøger gravide for sukkersyge. Når sukkersygen behandles, er risikoen for barnet minimal.

Nogle har højere risiko end andre

Nogle kvinder har større risiko end andre for at få sukkersyge. De vil få tilbudt at få undersøgt deres blodsukker i graviditeten.

Det gælder hvis:

  • Nogle i den nærmeste familie har sukkersyge (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)
  • Hvis man er mere end 20% overvægtig
  • Hvis man tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g
  • Hvis man tidligere har haft sukkersyge i en graviditet
  • Hvis lægen eller jordemoderen finder sukker i urinen

Tiderne til blodsukkermåling får du hos jordemoderen.

►►Gå tilbage til Gravid fra A til Å


Siden er sidst opdateret 10-07-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os