Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | Deutch English |

Forskerservice

Forskerservice giver de kliniske afdelinger vejledning og sparring fra start til slut med at gennemføre et forskningsprojekt

Det er visionen med Forskerservice, at vi specielt hjælper afdelinger uden særlig erfaring med forskning, fra start til slut. Vi deler vores kompetencer og erfaring, med jeres engagement og viden om jeres speciale. Sammen sikrer vi, at I når i mål med jeres forskningsprojekt.

Forskerservice er etableret under Lærings og Forskninghuset og du kan finde os i Fagbiblioteket. 

Hvem kan benytte Forskerservice:

Forskerservice er primært for de afdelinger på Sygehus Sønderjylland, som ikke har egen forskningsenhed.
Hvis en afdeling med egen forskningsenhed ønsker at gennemføre et projekt, som ligger udenfor forskningsenhedens kompetence kan man også henvende sig til Forskerservice
Specialestuderende i kandidatuddannelserne, master- og diplomstuderende, læger i hoveduddannelsesstilling kan også benytte Forskerservice, såfremt deres projekt indgår i eller kan udvikles til et forskningsprojekt. 

Hvilke typer projekter kan Forskerservice hjælpe med?

Projektet skal have en størrelse, så det kan publiceres videnskabeligt. Hvis du er i tvivl om det, så henvend dig, så vurderer vi det i fællesskab eller kommer med forslag til projektet.
Inden for kvantitative projekter (hvor vi tæller og laver statistik på data) kan vi bl.a. hjælpe med registerstudier og epidemiologiske studier, diagnostiske studier og interventionsstudier.
Inden for kvalitative projekter kan vi bl.a. hjælpe med metasynteser, interviewerundersøgelser og deltagerobservation.
Vi hjælper også gerne med systematiske reviews og metaanalyser.
Vi hjælper ikke med kvalitetssikrings- eller udviklingsprojekter, med mindre de kan udvikles til et egentligt forskningsprojekt, hvilket mange kan. Hvis du er i tvivl, så henvend dig, og så vurderer vi det i fællesskab.

Forventninger til afdelingen
Afdelingsledelsen skal altid orienteres om og acceptere en henvendelse fra en medarbejder inden Forskerservice kan yde støtte. Afdelingsledelsen skal der stå cc på mail med henvendelsesblanket (trin1 i processen).
Det forventes, at de(n) medarbejdere fra afdelingen, som henvender sig til Forskerservice, gør et betydeligt stykke arbejde selv, både for projektet, men også for at lære noget af forskningsprocessen via denundervisning og supervision, som vi tilbyder og skræddersyr til den enkelte deltager.
Forskerservices medarbejdere er aflønnet af SHS og kan bruges af afdelingerne uden beregning.
Forskerservice har ikke økonomiske midler til frikøb af personale eller drift af projekter, men kan hjælpe med at ansøge fonde og SHS om frikøb.

Kontakt os på: Forskerservice.SHS@rsyd.dk



Siden er sidst opdateret 06-05-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os