Sygehuset i Sønderborg skrev historie indenfor neonatal pleje

Museets sygeplejefaglige konsulent Heidi Steentoft, havde længe gået og tænkt over en ide til museets næste særudstilling. Hun ville gerne at det skulle være ”noget om grænsen mellem liv og død”. Da hun tilfældigt modtog en skrapbog fra Kolding Sygehus, kom afsættet til den udstilling, som netop er åbnet.

”En svær begyndelse. For tidlig født i sygeplejens hænder”, hedder den.

Udstillingen handler om den kæmpe udvikling, der er sket i forhold til hvor små børn man kan få til at overleve ifht. tidligere. Men udstillingen handler også om, hvordan sygeplejen i den forbindelse har udviklet sig.

Men .. for at fortælle den historie, skal man kigge mod sygehuset i Sønderborg. Vi skal tilbage til 80´erne. 

- Det hele begyndte i Sønderborg og i dag er det en essentiel del af neonatal sygeplejen på alle landets hospitaler, siger Heidi.

Det var nemlig her, at man - ved at indføre kængurumetoden og oprette et mor/barn afsnit på sygehuset, - for alvor gjorde en forskel i behandlingen af de for tidligt fødte og skrev Danmarkshistorie.

Landets første Mor og barn afsnit

For at forstå det banebrydende som sygehuset i Sønderborg gjorde, skal vi først tilbage til før 1985. Her lå de for tidligt fødte børn i kuvøser på et særligt og blev passet af sygeplejersker døgnet rundt. Enkelte sygehuse gav forældrene lov til at holde barnet kortvarigt – men det var sjældent. På de mest moderne steder lod man forældrene komme ind, iført overtrækstøj ståede ved siden af kuvøsen, for at se børnene.  Var forældrene heldige fik de lov at stikke hånden ind til barnet. Det ændrede sig på sygehuset i 1985 – i hvert fald på sygehuset i Sønderborg.

Kirsten Hjort-Gregersen blev ansat på Neonatal-afdelingen i Sønderborg i 1981. Hun husker tydeligt, da man i 1985 som noget nyt, valgte at mødre og børn fik mulighed for at ligge på samme afdeling. Ikke i samme rum, men dog på samme afdeling. Det blev landets første mor/barn-afdeling og for Kirsten og de andre sygeplejersker betød det, at de nu skulle passe både mor og barn. 

- Vi var meget spændte på det hele i starten, fortæller Kirsten. Især det, at vi nu også skulle passe mødrene var en noget anderledes opgave for os, især hvis moderen havde fået kejsersnit. Det var jo en hel tredje ting, vi skulle lære. Men så var der var jo nogen, som havde været på oplæring på barselsafsnittet og de lærte det så fra sig.

Kirsten Hjort- Gregersen fortæller, at det var tydeligt, at efter sygeplejerskerne begyndte at arbejde med både mødre og børn, så blev det hele meget rarere for mødrene, fordi der nu var en sygeplejerske hos dem, som også kendte deres barn. Det betød også, at sygeplejerskerne bedre kunne svare på de spørgsmål, som mødrene havde om deres børn.

- Men her var vi jo specielle, fortæller Kirsten Hjort-Gregersen, for de fleste afdelinger i landet havde problemer, fordi de ville altså ikke lade sygeplejersken både have ansvaret for pædiatri og obstetrik.

Det betød så, at Sygehuset i Sønderborg fik besøg af stort set samtlige neonatalafdelinger fra hele landet som skulle se og høre om deres mor/barn afsnit - men også om kængurumetoden, som sygehuset i Sønderborg også var de første i landets til at indføre.

- Der var meget opmærksomhed på Sønderborg dengang, fortæller Kirsten Hjort-Gregersen.

Den modige læge

Kængurumetoden ser man blive brugt for første gang i Danmark på sygehuset i Sønderborg.

- Kængurumetoden startede også i Sønderborg og i dag er det en essentiel del af neonatal sygeplejen på alle landets hospitaler, fortæller sygeplejefaglig konsulent på Sygeplejemuseet i Kolding, Heidi Steentoft.

Overlægen på mor/barn afdelingen blev kontaktet af en kvinde, som i Columbia havde set, hvordan mødrene dér – i mangel på kuvøser - lå med deres for tidligt fødte babyer på maven. Så kvinden spurgte overlægen, om man ikke også kunne prøve det i Sønderborg. 

- Det var kun, fordi den daværende overlæge var meget fremsyet og favnende omkring familier, at det overhovedet lod sig gøre, fortæller Kirsten Hjort-Gregersen. - Vi sygeplejersker blev spurgt, om vi havde lyst til at prøve det og da vi - af overlægen - var opdraget til at prøve nye ting, så sagde vi ja.

Kirsten kan tydeligt huske, da kængurumetoden blev indført.  

- Det var så svært for os i starten. Vi var bange for, at der skulle ske de små børn noget, når vi skulle tage dem ud af kuvøsen. Vi var bange for, at de skulle fryse, få pulsfald eller det skulle påvirke deres vejrtrækning.

Derfor blev der også ført statistik og målt temperatur på børnene inden de blev taget ud af kuvøsen og når de kom tilbage i den igen. Der blev også talt puls og respiration, men det viste sig jo hurtigt, at børnene havde det meget bedre, når de var hos deres mor, fortæller Kirsten Hjort-Gregersen

Da man tog kængurumetoden i brug i Sønderborg var der stor opmærksomhed omkring det, fortæller Heidi Steentoft:  

- Sønderborg skrev historie inden for sygeplejen til for tidligt fødte, fordi de jo netop starter med den her kængurumodel. Fordi de turde prøve det af. Det har været enormt vigtigt for hele udviklingen. Det var banebrydende på det tidspunkt.

Kænguruposen får mødrene op at stå

I begyndelsen når mødrene sad med deres små børn på maven, sad de i en lænestol bl.a. fordi der var mangel på sengepladser. Hurtigt opstod også et behov for, at mødrene kunne gå rundt med barnet.

En donation fra Danfoss gjorde det muligt for neonatalafdelingen at udviklet et trådløs apparat, som kunne overvåge barnet, når mens mor og barn gik væk fra kuvøsen.

Birgit Nielsen var på det tidspunkt indlagt med sin lille pige Lea, som bare vejede 680 gram. Birgit ville gerne bære Lea rundt, men alle bæreseler var for store til hende. I løbet af en weekend fik Birgit der er uddannet syerske, syet kænguruposen, som både hun og andre mødre på afdelingen fik glæde af.

Kænguruposen hænger normalt som udstilling på sygehusmuseet i Sønderborg, men er i år udlånt til særudstillingen i Kolding. 

Kirsten Hjort Gregersen arbejder stadig på Sygehus Sønderjyllands neonatal-afdeling, som i dag ligger i Aabenraa. Kirsten er stolt af, at hun har været med i den udvikling, som skete dengang og at hun var en af dem, som gik forrest i det, som vi ser i dag ser resultatet af rundt om på landets neonatal-afdelinger. Udviklingen er gået stærkt.

- I dag er det helt anderledes at være sygeplejerske på en neonatal afdeling, end dengang. Vi har stort set slet ikke babyerne i hænderne mere. Det er forældrene, der passer dem. Nu skal vi sygeplejersker bruge andre redskaber for at mærke, hvordan barnet har det. Her skal vi nu kigge på forældrene og deres fornemmelser.

Udstillingen ”En svær start” om de for tidligt fødte kan ses på Dansk Sygeplejemuseum i Kolding resten af 2024. Den appellere til folk som selv er født for tidligt, hele familier som måske selv har prøvet det, til fagpersoner og andre nysgerrige.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Du kan læse mere om udstillingen og Dansk Sygeplejehistorisk Museum på museets hjemmeside.

Gå til museets hjemmeside