Mød Carsten Kronborg Bak – ny forskningsfundraiser på Sygehus Sønderjylland
D. 3. august startede Carsten som fundraiser ved Sygehus Sønderjylland. Han er ph.d. i sociologi og har i mange år arbejdet med folkesundhed, social ulighed i sundhed, sundhedskompetencer, sociale netværk, multisygdom, udsathed og borgeres møde med sundheds- og velfærdssystemet. Han har haft sin gang på universiteter, professionshøjskoler, i kommunale samarbejder og i Region Syddanmark. Nu indtræder han i rollen som fundraiser ved Sygehus Sønderjylland.
Som forsker har Carsten tidligere været den, der skulle formulere spørgsmål, udvikle projekter og søge finansiering. Nu sidder han på den anden side af bordet og skal hjælpe andre med netop det. Den dobbelte erfaring giver ham et indblik i, hvad forskere har brug for, når en idé skal udvikles og finde den rette finansiering.
- Det, der især tiltrak mig ved stillingen, var muligheden for at arbejde tæt på forskere og kliniske miljøer, og hjælpe gode idéer videre mod konkrete forskningsprojekter og finansiering. Jeg har selv arbejdet med forskning i mange år og ved, hvor stor en betydning det kan have at kvalificere en idé tidligt i processen, for hvad er problemet? Hvor er nyhedsværdien? Hvilken metode passer til? Hvem skal samarbejde? Hvordan bliver projektet både faglige stærkt og relevant for patienter, klinik og praksis? Det er spørgsmål, der optager mig, fortæller Carsten.
Med sin erfaring inden for både forskning og projektudvikling, er Carsten et godt match i stillingen, der kombinerer forskning, rådgivning, struktur, formidling og samarbejde. Han har tidligere arbejdet med fundraising som både forsker, projektleder og medudvikler af forsknings- og udviklingsprojekter og været dybt begravet i at skrive ansøgninger, opbygge samarbejdsrelationer, formulere forskningsspørgsmål, beskrive metode og håndtere projektstyring med alt, hvad det indebærer fra budget til formidling.
- Det driver mig at være med til at skabe viden, der kan bruges og jeg motiveres af at samarbejde med engagerede og dygtige mennesker. Forskning bliver ofte bedst, når forskellige fagligheder mødes, og når man har blik for både den videnskabelige kvalitet og den konkrete betydning for patienter, borgere, professionelle og organisationer, forklarer Carsten.


Interessen for social ulighed
I mange år har Carsten været optaget af social ulighed, udsathed og menneskers muligheder for at handle i de systemer, de møder – både i sundhedsvæsnet, i kommunale systemer og i dagligdagen.
- Jeg er særligt interesseret i, hvorfor nogle mennesker har lettere ved at få hjælp, forstå information, bruge tilbud og navigere i systemer, mens andre risikerer at falde mellem stolene. Det handler ikke kun om den enkeltes ressourcer, men også om sociale netværk, kommunikation og de rammer, vi – som samfund – har skabt.
Carsten færdiggjorde sin ph.d. i 2004, og allerede her var interessen for social ulighed et omdrejningspunkt:
- Min ph.d. handlede om fattigdom i moderne velfærdssamfund og især om, hvordan fattigdom bør forstås og måles, og om den er blevet mere midlertidig, individualiseret og bredt fordelt i befolkningen. Jeg kombinerede kvantitative analyser af indkomstfattighed med kvalitative perspektiver på fattigdommens subjektive betydning og copintstrategier.
Tre hurtige om Carsten
Kaffe eller te — eller noget helt tredje?
Kaffe. Gerne flere gange om dagen.
A eller B-menneske?
Nok mest B-menneske, der har lært at være klar om morgenen til dagens opgaver.
Hold- eller solosport?
I dag er det mest gå- og cykelture, men jeg kan godt lide fællesskabet omkring bevægelse og naturoplevelser. Jeg overvejer i øjeblikket at starte til roning igen.
Personen bag
Når han ikke er på arbejde holder Carsten af at bruge tid med familien og naturoplevelser, gåture og cykelture.
- Det giver mig ro og energi at komme ud og få luft – især i perioder med meget skærmtid, læsning og skrivearbejde.
Han følger også med i politik og samfundsforhold og har stor interesse for, hvordan samfundet udvikler sig. I ferien har han fx læst bogen ”Tab – et grundproblem i moderniteten” af den tyske sociolog Andreas Reckwitz.