Skip til primært indhold

Om os

Forskningsenhedens overordnede indsatsområde er Forskning i ulighed i sygdom og sundhed og forskning tæt på patien.ten.

Vores opgaver

De væsentligste opgaver for forskningsenheden er: 

  • At drive forskning inden for det børne-, ungdoms – og voksenpsykiatriske fagområde i Sønderjylland
  • Samarbejde med andre forskningsmiljøer både på regionalt, nationalt og internationalt plan.  

Læs om vores indsatsområder

Undervisnings- og vejledningsaktiviteter i forskningsenheden

Forskningsenhedens holder møder en gang om måneden, hvor alle forskningsinteresserede er velkomne.

Desuden afholdes hvert semester en temadag.

Medarbejdere i forskningsenheden varetager undervisningen på lægeuddannelsen i Esbjerg i psykiatri  og børne – og ungdomspsykiatri.

Medarbejdere i forskningsenheden deltager i vejledning af studerende fra primært medicin, psykologi og farmaci i forbindelse med deres forskningsopgaver og specialer. 

Hvis du er forskningsinteresseret, er der flere muligheder for at komme i gang:

  • Mulighed for vejledning og sparring fra senior- og juniorforskere.

  • Mulighed for at få vejledning til forberedelse af ph.d.-projekter, fra idé til ansøgning.

  • Mulighed for planlægning og finansiering af postdoc projekter.

Forskningsmetoder

Vi er bredt funderet indenfor både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, og har erfaring med både registerbaserede studier, implementeringsstudier og kvalitative forskningsdesigns såsom interviews, fokusgrupper, etnografiske feltstudier og participatoriske metoder.

Vi bygger gerne projekter op omkring flere forskningsmetoder, da vi mener at kvalitative og kvantitative fund supplerer hinanden og ofte skaber bedre, bredere og mere kliniske relevant viden.

Arbejdsmiljø

Forskningsenheden lægger vægt på et aktivt og samarbejdsorienteret forskningsmiljø.

Dette understøttes blandt andet gennem:

  • Månedlige forskningsmøder
  • Halvårlige temadage
  • Tværfagligt samarbejde med kliniske afdelinger og forskningsenheder
  • Deltagelse i relevante møder på Sygehus Sønderjylland
  • Kaffemøder lokalt ad hoc.

Kompetenceudvikling

Medarbejdere i forskningsenheden arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling gennem:

  • Deltagelse i forskningskurser og intern undervisning
  • Formidling af forskningsresultater på nationale og internationale konferencer
  • Aktiv deltagelse i nationale og internationale forskningsnetværk

Organisering

Forskningsenheden i Psykiatri er forankret ved Sygehus Sønderjylland og ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.

Samarbejde og netværk

Forskningsenheden indgår i et bredt samarbejde med forskningsmiljøer både regionalt, nationalt og internationalt.

Dette inkluderer samarbejde med:

  • Universiteter og forskningsinstitutter
  • Afdelinger på hospitaler
  • Praktiserende læger
  • Kommuner og andre aktører i sundhedssektoren

Enheden samarbejder også med øvrige forskningsenheder og somatiske afdelinger på Sygehus Sønderjylland.

APPFWU02V