Projekter
Her kan du finde informationer om de igangværende projekter i Medicinsk Forskningsenhed
Sygehus Sønderjylland har en velfungerende forskningsstruktur med fokuserede forskningsenheder. I afdelingen for Medicinske Sygdomme er det ledelsens mål at etablere forskning som en naturlig del af det kliniske arbejde.
Afdelingen varetager diagnostik og behandling af en bred gruppe af intern medicinske sygdomme og har således specialefunktion indenfor onkologi, lungemedicin, nefrologi, endokrinologi og palliation.
Projektnavn |
Beskrivelse |
Ansvarlig |
---|---|---|
Organisatorisk Ph.d.-projekt omkring ambulatorietorvet |
Formålet med projektet er at undersøge den strukturelle om-organisering af ambulatorierne med særligt fokus på organisatorisk resiliens.Projektet er et mixed method studie, som anvender både kvalitative- og kvantitative metoder. |
|
Telepalliativ pleje |
Dette projekt går ud på at undersøge hvordan man yder telepalliativ pleje. |
|
Projekt NIV |
Dette projekt går ud på at monitorere effekten af hjemme-NIV på indlæggelsesfrekvens, biokemisk- og lungefunktions-parameter for at identificere korrekt behandling og den ”optimale” patient. |
Nathalie Mella Tejeda |
Projekt PAL |
Udvikling i varigheden af ambulant behandling på lindrende patienter. |
Donna L. Wolff |
Projekt CAVE |
Mange patienter har en fejlregistreret CAVE der kan medføre, at de ikke modtager førstevalgsbehandling ifm. med sygdom.Ved gennemgang af journaler og interview med patienterne afdækkes antallet af fejlregistreret CAVE og rettes. |
Rudolf Scheller |
Kardiorenalt projekt |
Ph.d.-projekt.Med udgangspunkt i Region Syddanmarks biokemiske databaser identificeres patienter med nedsat nyrefunktion. Risiko for morbiditet og mortalitet identificeres. Opfølgning af nyresyge patienter klarlægges og nyt ”cut-off” for Troponin I markører bestemmes afh. af CKD-stadie. |
|
Telemedicin ved insulinpumpe |
Formålet er at undersøge tre forskellige aspekter af at gennemføre ambulante kliniske besøg, hos type 1 diabetes patienter, som har en insulinpumpe, ved brug af telemedicin.De tre områder vil være 1) Det medicinske perspektiv 2) patienter, pårørende og sundhedsprofessionelles opfattelse af løsningen og 3) antallet af kontakter og socioøkonomiske aspekt. |
|
Hæmoglobin-HbA1c-projekt |
HbA1c bruges til monitorering af DM. Tidligere undersøgelser peger på, at HbA1c kan påvirkes af forskellige erythrocyt parametre, herunder anæmi. Vi vil undersøge om Hæmoglobin har indflydelse på korrelationen mellem HbA1c og middel-glucose. Middelglucose, HbA1c og Hæmoglobin registreres på DM patienter i Diabetes ambulatoriet SHS, Sønderborg, som har en kontinuerlig blodsukker måler |
Mette Abramsson |
Kateterskift-projekt |
Undersøge hvordan det går med patienter med en urinvejsinfektion, som har et permanent blærekateter, i forhold til antibiotisk behandling, dyrkningssvar og reinfektion. |