Skip til primært indhold

SWAB

Beskrivelse af SWAB-studiet

SWAB studiet

SWAB-studiet er et forskningsprojekt Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus  Sønderjylland. Projektets mål er Projektets mål er at undersøge hvilken prøvetagningsmetode, der er bedst egnet til at finde de mikroorganismer der er årsag til en lungebetændelse, og samtidig er den mindst ubehagelige for patienterne.

Studiet startede op i foråret 2024, med patientinkludering fra september 2024..

Læs om studiet

Vi har alle prøvet at få antibiotika mod en infektion. For at kunne behandle infektionerne er vi afhængige af at antibiotika virker. Antibiotikaresistens, hvor bakterierne er blevet modstandsdygtige overfor antibiotika så det ikke virker, er et stigende problem – ikke kun lokalt med globalt. Årligt vurderes antibiotikaresistens til at være ansvarlig for 5 millioner dødsfald på verdensplan. Dette sker blandt andet, fordi vi ofte bruger bredspektret antibiotika, når vi kunne nøjes med en mere målrettet behandling.

En af de hyppigste infektionssygdomme, som vi behandler med antibiotika på danske akutmodtagelser, er lungebetændelse. For at behandle lungebetændelse med målrettet antibiotika er det nødvendigt at identificere bakterien bag infektionen, hvilket kan gøres ved at analysere sekret fra de nedre luftveje.

I dag identificeres bakterierne primært med materiale fra et trakealsug – dette er prøvemateriale fra de nedre lufteveje taget ved at føre et tyndt kateter gennem næsen og ned i de nedre lufteveje. Desværre anvendes trakealsug sjældent i praksis da det kan opleves som ubehageligt, for patienterne, at få foretaget prøven og for sundhedspersonalet at udføre den.

Vi ønsker derfor at undersøge om podninger taget fra svælget eller den bagerste del af næsen, kan bruges til at identificere bakterierne, ansvarlig for en lungebetændelse, lige så godt som en prøve taget med trakealsug kan.

Samtidig undersøger vi om en nyere analysemetode – Polymerase Chain Reaction (PCR), kan bruges til at finde bakterierne på lige fod med en dyrknings metode, da PCR kan udføres på timer, hvor dyrkning oftest tager 1-3 dage.

Projektet er et singelcenter studie, hvor patienter der indlægges akut med mistanke om nedre luftvejsinfektion, tilbydes ekstra diagnostik. Den ekstra diagnostik er en svælg- og næsepodning som er supplement til den almindelige behandling – trakealsug. Yderligere udsættes de tre prøver for både PCR analyse samt dyrkning. Hermed kan vi sammenligne de tre prøve metoder og de to analysemetoder. Trakealsug og dyrkning anses i dag for at være standart behandling og vil derfor være vores reference metode.

Projektet er en del af uddannelse, og indgår i et ph.d.-studie.

SWAB-studiet er et samarbejde mellem mikrobiologer, infektionsmedicinere og akutmedicinere på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Studiet finder sted på Akut Modtagelsen og er forankret i Akutforskningsenheden på Sygehus Sønderjylland.

Den daglige projektgruppe består af

  • Sara Nørgaard Søgaard, ph.d.-studerende
  • Helene Skjøt-Arkil, lektor
  • Mariana B. Cartuliares, adjunkt

Har du brug for at komme i kontakt med studiet, kan du kontakte projektleder Sara Nørgaard Søgaard.

Sara Nørgaard Søgaard

Ph.d.-studerende, cand.med.

Forskningsenhed i Akutmedicin Sygehus Sønderjylland, Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet


24896355 Sara Nørgaard Søgaard

Ingen endnu

APPFWU01V