Sygehus Sønderjylland vinder pris for bedste innovationsprojekt 2025 i Danish Life Science Cluster
I foråret 2024 har Innovationsservice deltaget i og faciliteret et projektforløb i Lærings- og Forskninghuset under projektledelse af Teknologisk Institut og i samarbejde med de fire sønderjyske kommuner, samt leverandører af monitoreringsteknologierer
På den årlige generalforsamling 29. maj 2025 i erhvervsfyrtårnet Danish Life Science Cluster gik projektkonsortiet bag ' Monitorering af borger og patient i eget hjem 2024' på scenen og fik overrakt prisen for bedste innovationsprojekt.
For første gang uddeler Danish Life Science Cluster priser til aktører og aktiviteter, som har opnået særligt gode resultater indenfor innovation på sundhedsområdet. Læs mere om de forskellige prismodtagere her.
Et stærkt og tværfagligt konsortium, bestående af Teknologisk Institut, Teton.ai, Ward 24/7, Sygehus Sønderjylland og fire sønderjyske kommuner, nemlig Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommuner, har sammen kombineret høj teknologisk ekspertise med praksisnær viden.
Projektets resultater bygger på behovsdrevet samskabelse, målbare resultater og effektiv videndeling.