Transportrobotter

Siden 2017 – hvor der på Sygehus Sønderjylland skete et skifte i arbejdet med transportrobotter fra produktudvikling til implementering i daglig drift – er en række udfordringer med brugen af robotter i sygehusets dynamiske miljøer blevet meget tydelige.

I punktform nævnes:

Infrastruktur

• Snævre hospitalsgange => ventetid mellem robot og mennesker når de skal passere hinanden
• Tøjvogne, senge og udstyr der midlertidigt står på gange, hindrer/forsinker robottens kørsel
• Forskellige robotter har teknisk set svært ved at passere hinanden i snævre miljøer
• Elevatorer er i forvejen en kritisk ressource - robotter kører ikke i elevator sammen med mennesker
• Trafik på gange og i elevatorer sætter en begrænsning på pladsen til (mange) robotter
• Brandmyndigheden tillader ikke lade-stationer på gangarealer = lade-stationer i lukkede rum
• Varetransport foregår ofte gennem mange døre, branddøre og elevatorer => kræver anskaffelse og vedligehold af et betydeligt antal dør- og elevatorkontroller á 6.000 – 10.000 kr. pr. stk.
• Vogne, bure og andet der skal transporteres, skal matche de forskellige robottypers gribe-/løfte-anordning. Alternativt skal der være personale til stede ved påsætning og aftagning af de transporterede vogne/gods

Flådestyring

• Der er ikke et fælles system til transportbestilling eller overblik over forskellige robottypers aktivitet
• Opgaver kan ikke umiddelbart flyttes fra en robottype til en anden
• Der er ikke et fælles udseende på de systemer (ipads mv) hvorpå det kliniske personale skal bestille/afsende robottransporter.

Driftsstabilitet

• Nødstop-procedurer og igangsætning efter stop er forskellig mellem robottyperne; kræver oplæring
• Visse transportopgaver kan ikke fordeles over døgnet – dvs. der skal være overkapacitet af robotter i visse del af døgnet
• Nødplaner: Hvem er parat (24/7) til at udføre robottens opgaver når en robot er ude af drift?
• Indtil videre er transportrobotter købt. Erfaringen er, at levetiden i realiteten er ca. 5 år, hvorefter det er svært at få løsdele ved udskiftningsbehov, software-opdateringer er ikke sikker. Kan blive en betydelig udgift, hvis robotparken skal genanskaffes hvert 4-5. år.

Support

• 24-7-365-service, fejlrettelser, softwareopdatering og mapning udføres ikke af robotproducenterne, men kræver en serviceaftale med en integrator/service-virksomheder (NB Serviceaftaler burde kunne aftales på tværs af regionen, frem for at hver sygehus selv indgår aftaler)
• Sygehus Sønderjylland har fået uddannet 2 medarbejdere til servicefunktioner. Evt. kunne 24/7-support være en tværgående service i regionen (fra Medicoteknik eller fra et robotcenter?). 

Generelt

• Personalet er ikke problemet ved indførelse af robotter i driften – men de oplever problemerne ved utilstrækkelig modenhed og stabilitet, når vi gør driften afhængig af robotterne.

I Region Syddanmarks budgetaftale for 2019 indgik en pulje på 5 mio. kr. til indkøb af forsøg med rengøringsrobotter til bl.a. UV-teknologi til ruminfektion

Der blev indkøbt to robotter til UV-desinfektion af patientnære områder, til henholdsvis OUH og til Sygehus Sønderjylland (SHS). Idéen gik ud på at teste effekten af UV-teknologi i den daglige generelle hygiejne.

Hypotesen er, at en højere mikrobiologisk renhedsgrad i patientmiljøet vil reducere forekomsten af hospitalserhvervede infektioner ved immunsvækkede patienter. Et profylaktisk formål, som egentlig ville kræve en massiv anvendelse af flere UVD-robotter, hvis der skal skabes dokumentation for reduktion i smitte.

Det fremgår også af forslagets behandling i Sundhedsudvalget nov. 2018, at udgifter til test og dokumentation skulle afholdes inden for sygehusenes eksisterende budgetter.

Kort om projektet

UVD-robotten består af en transportrobot, der anvendes til at bringe et ultraviolet strålerør frem til den lokalitet hvor bestrålingen skal foregå, og til at køre strålerøret rundt i lokaliteten mens bestrålingen foregår, uden at der er personale til stede, som kan blive påvirket af bestrålingen.
Der findes andre devices på markedet at foretage UV-desinfektion med, som kan håndteres manuelt.

Strålerøret bestråler en række prædefinerede områder på patienttoilettet og på patientstuen med ultraviolet lys med en bølgelænge som giver maximal skade på mikroorganismers DNA, og som derved dræbe mikroorganismen. Denne egenskab er i mange år anvendt i fødevareindustrien for at sikre høje hygiejniske standarder i fremstillingen af levnedsmidler.

Test af UVD-robotten i patientmiljøet på OUH og SHS har haft to vinkler

• Påvirkningen af den mikrobiologiske renhed i afdelingen
• Påvirkningen i forhold til arbejdsgange i afdelingen 

Pga. andre ændringer/forbedringer i rengøringsprocedurerne i den Fælles Akut Modtagelse (FAM), Aabenraa blev det vores vurdering, at vi ikke kunne få entydige effektmålinger på UVD-robottens betydning for os på det mikrobiologiske område.

Via samarbejdet med OUH vidste vi, at OUH ville sætte særligt fokus på dette i deres afprøvninger. Vi aftalte derfor, at SHS primært tester, hvordan anvendelsen af robotten påvirker arbejdsgange, tidsforbrug og personalet, og her mente vi, at FAM ville være et velegnet teststed. FAM har enestuer med dele-toilet med nabostuen.

Projektforløbet

SHS modtog UVD-robotten omkring sommer 2019. Både forud for anskaffelsen og efterfølgende har der været en række problemer i opstarten:

• Dels har fagfolk påpeget problemstillinger og uhensigtsmæssigheder ved løsningen
• Dels var der problemer med sikkerhed, software og serviceforsinkelser fra leverandøren
• Hertil kom, at sensitiviteten på den sikkerheds-tablet, der skal sidde på døren til patientstuen, måtte forbedres og i efterforløbet har der været yderligere problemstillinger med robotten, som har krævet ændringer i software mv.

Disse er blevet løst, og robotten har været i anvendelse, dog ikke i et omfang der oprindelig var ønskelig, men tilstrækkelig til, at vi har dannet os et billede af påvirkningen af arbejdsgange.

Sygehusets rengøringspersonale fra COOR er oplært i at anvende robotten. Der er udarbejdet action-cards og vejledninger i brug af robotten.

Robotten kan først påbegynde desinfektion efter at smuds og urenheder er fjernet ved den fysiske rengøring, og når sengestuens møblement er placeret i overensstemmelse med de nøglepunkter som robottens kørelinjer er tilrettelagt efter.

En robot automatiserer ikke nødvendigvis en arbejdsgang, hvilket følgende illustrerer:

Den konkrete arbejdsgang med en UVD-robot

Alt for mange ”håndterings-processer”!

A.      Forudsætninger

• UV bestrålingen anvendes som et supplement til rengøring, i områder hvor der er viden om øget risiko for smittespredning af specielt tarmbakterier
• Rengøringsleverandør/COOR er operatør på opgaven. Opgaven udføres med respekt for den daglige drift, herunder behovet for at stuen tidsmæssigt er klar til næste patients ankomst
• Ved udskrivelse af patient foretager rengøringspersonalet en risikovurdering ift. hvilke stuer der skal anvendes UVD, fx:
  • Meget forurenede stuer
  • Kun behov for at anvende desinfektionen på toilet
  • Behov for at anvende desinfektionen på både toilet og stue
• Udføres ikke på stuer hvor patienten har været isoleret, her følges normal procedure.
• UVD udføres som udgangspunkt på hverdage i tidsrummet 7.00 til 15.00 (vil ellers kræve ekstra personale ansat i aften/nat-perioden)

B.      Proceduren udføres efter rengøring af stue og toilet

• Sengen fjernes fra stuen
• Sengebord og lænestol placeres hvor sengen har stået
• Badebænk, bækkenstol, snavsetøjsstativ placeres
• Sæbe, håndsprit, håndklædepapir fjernes ikke
• Vinduer lukkes
• Ved fælles-toiletter opsættes sikkerheds-tablet (2) på dør, så adgang til toilet fra anden stue ikke er mulig
• UVD robot rekvireres og
• Døren til AGV rum åbnes. Sikkerheds-tablet 2 medbringes fra aflåst skab.
• Robotten aktiveres og kører til den aktuelle stue
• Døren til patientstuen åbnes så robotten kan køre ind på stuen.
• Sikkerheds-tablet 2 tændes, stuen forlades og døren lukkes
• Robottens UV-rør aktiveres jfr. Kvikguide
• Sikkerheds-tablet no. 1 (IPad) opsættes på døren, og rengøringsmedarbejderen gennemgår tjekliste. Vælger program 1.”Stue og toilet. ”, går ind i rummet og trykker på startknap og forlader stuen.
   

Forventet bestrålingstid er ca. 10-15 minutter (ventetid for personalet kan udfyldes med rengøring af næste stue)

• Stuen kan tages i brug umiddelbart efter afsluttet UV-bestråling
• Der kan være en lugt af svovl i lokalet, som ikke har nogen betydning for personalet (lugt af afbrændte hud- og hårceller). Det kan være nødvendigt med kort udluftning
• Ny seng rekvireres / køres ind
• Efter UV desinfektion skal robotten aktiveres til at køre tilbage til AGV-rummet
• Døre skal åbnes undervejs på tilbagekørsel til lade-stationen
• Tablet 2 lægges i oplader-stationen (på robot), tablet 1 sættes til opladning i aflåst skab.

C.      Ved eventuelle tekniske problemer undervejs i processen anvendes en beskrevet procedure for supportstruktur

Konklusioner

• Samlet set forlænger denne robot-transporterede desinfektionsproces udskiftningstiden på patientstuen med ca. 10-15 minutter (svarende til bestrålingstiden)
• Den samlede anvendte arbejdstid (= Arbejdskraftbehovet) ved brug af UVD-robotten forøges med 25 - 30 minutter pr stue pr. desinfektions-kørsel, fordelt således:           
  • Hente (5 min), klargøre/udføre (10-15 min), køre i depot/oplader (5 min)
• Et ukendt antal mulige desinfektioner gennemføres ikke fordi:
  • Der er ikke mandskab til opgaven aften/nat
  • Tekniske udfald (fx er det ikke sikret, at robotten er kørt korrekt i opladeren).
  • Patientstuen skal hurtigt anvendes til næste nye patient
• Den kliniknære placering af robottens ladestation og pladskrav til robotkørsel er en udfordring i snævre kliniske miljøer, hvor der i forvejen er mange ting, der skal opbevares eller have plads på gange og i depotrum.
• Der har været stor forståelse ved servicepersonalet (COOR) i forhold til brug af UVD-robotten, men tidspres har ofte medført, at ’ekstra-opgaven’ med UV-desinfektion springes over. Der er mange manuelle opgaver ved brug af robotfremført UV-strålerør.

Anvendelse af ultraviolet (UV) bestråling kan hverken helt eller delvist erstatte rengøring af sengestuer.

Vi må også erkende, at UV-bestråling praktisk taget kun er anvendelig på enestuer – ikke flersengsstuer. 

Perspektiver

Sygehus Sønderjylland kan p.t. ikke se brugsscenarier, hvor en videreførelse af profylaktisk UV-desinfektion med robot-fremføring giver mening.

1. En profylaktisk UV-desinfektion med robot af alle patientstuer vil være voldsomt tidskrævende - og kræve indkøb af et betydeligt antal robotter
2. Profylaktisk UV-bestråling af gangarealer er ikke mulig, da sygehuset er døgnåbent
3. Sygehuset har kun et begrænset antal situationer, hvor der skal ske rengøring efter isolation, og disse situationer løses effektivt med de manuelle desinfektionsløsninger der allerede er til rådighed.
4. Robottransport af UV-strålerør til deling/brug på flere afdelinger efter udskrivelse af isolationspatienter vil sandsynligvis blot øge ventetiden og arbejdskraftbehovet yderligere

Vi forventer ikke, at OUH i sin del af projektet finder frem til, at profylaktisk UV-desinfektion med robot vil medføre et så væsentligt fald i smittetilfælde, at det kan begrunde den økonomiske omkostning ved UVD-robotternes:

• Anskaffelse
• Installation (mapping af kørearealer, opsætning af dørautomatikker)
• Årlige serviceaftaler og
• Forbrug af arbejdskraft

Sygehus Sønderjylland afslutter derfor UVD-projektet med robot nu.

NB. EU-kommissionens donation af en helt ny type UVD-robot (den eneste af den type i DK) er dels en mindre krævende robot i forhold til håndteringsproceduren, dels mere personsikker i forbindelse med bestrålingsprocessen, og vi har valgt, at den skal køre i et stort åbent lokale, og at kørslen skal ske om natten, hvor der ikke er befærdet eller aktivitet i området.
Den type lokaler findes ikke på sygehuset.

Udfordringer med brugererfaringer, når der skal udvikles robotteknologier?

Sundhedsvæsenet udfordres i disse år på, at kunne imødekomme den voksende demografiske udfordring, og  kæmper om de samme sundhedprofessionelle ressourcer på tværs af sektorer. Den teknologiske udvikling kombineret med nye behandlingsmetoder og samtidig opretholdelse af patientsikkerhed og udarbejdelse af sikkerhedsprotokoller, kalder på potentialet for innovative robotløsninger.

Du kan finde eksperters praktiske anbefalinger til, hvordan du forbedrer tilpasningsevnen af ​​din robotteknologi her:

White paper · EDL