RQI Projektprotokol for pilottest
Projektbeskrivelse af pilottest med RQI station til kontinuerlig træning af hjerte-lunge redning
Lærings- og Forskningshuset afprøver, i samarbejde med Afdeling for Hjertesygdomme og Patientservice på SHS Aabenraa, effekten af, at medarbejdere kontinuerligt har adgang til og træner hjerte-lungeredning på en tilknyttet RQI station.
Træning med små hyppige doser er fundamentet i programmet Resuscitation Quality Improvement.
Træning ved brug af ’low-dose-high-frequency’ er en kompetenceopbyggende tilgang, der fremmer en maksimal bevarelse af klinisk viden, færdigheder og selvsikkerhed. ’Low-dose-high-frequently’ træning er kortvarige og målrettede simulationsbaserede undervisningsaktiviteter på jobbet. Undervisningen er fordelt over tid i korte sessioner og gennemført strukturerede løbende træningssessioner på arbejdspladsen.
’Low-dose-high-frequently’ træning er ikke kun effektiv med hensyn til udvikling af færdigheder, men også kontinuerlig forbedring, og det styrker bevarelse af kompetencer over tid
Succeskriterier:
- Stigning i overlevelsesrate ved hjertestop i afdelingen
- Den enkelte medarbejder forbedrer udførelsen af hjertestopbehandling
- 80% af medarbejderne får trænet HLR min. 4 gange årligt på RQI stationen
- RQI træning efterspørges og anvendes aktivt i afdelingens læringsmiljø
Projektforløb:
Fra efteråret 2023 opstilles RQI stationen i Afdeling for hjertesygdomme og fra efteråret 2024 opstilles RQI stationen i Patientservice, Aabenraa.
Læringskonsulent fra Lærings- og Forskningshuset SHS udarbejder i samarbejde med afdelingerne egnede casetræningsscenarier og medarbejderne oprettes i Plan2Learn (sygehusets kursusplatform) således at medarbejderne indkaldes obligatorisk 4 x årligt.
Finansiering:
RQI station er købt af Sygehus Sønderjylland hos Laerdal Danmark og afprøves som pilotprojekt i enkelte afdelinger fra 2023-2026 før beslutning om udbredelse og implementering i sygehuset.