Skip til primært indhold

Fondsmidler til venteværelse for børn og unge i Fælles Akutmodtagelsen, Sygehus Sønderjylland

Knud og Dagny Gad Andresen Fonden støtter projektet i FAM med det fulde ansøgte beløb 129.500 kr.

Lærings- og Forskningshuset (LFH) har faciliteret et udviklingsprojekt til ”Forbedring af Fælles Akut Modtagelses venteværelse på Sygehus Sønderjylland for børn og unge gennem en ny indretning, der fremmer tryghed, leg og relations dannelse”.

Projektet blev skabt gennem en tværfaglig kreativ proces. Ledere og medarbejdere fra FAM, hygiejnesygeplejerske, indkøb og teknisk afdeling på Sygehus Sønderjylland, mødtes 4 gange sammen med projektkonsulent fra LFH og arkitekt, designer og fundraiser fra Syddansk Sundheds Innovation (SDSI).
Der er arbejdet med ideudvikling, gennemført behovs observation og interview af forældre, børn og unge i venteværelset, samt udarbejdet projektansøgning og fondsansøgning.

Knud og Dagny Gad Andresen Fonden, som støtter almen velgørende formål og aktiviteter til støtte for kulturen, har besluttet at støtte projektet med det fulde ansøgte beløb 129.500 kr. og FAM kan nu se frem til at realisere det længe ventede ønske om, ikke kun at forbedre venteområdet for Børn og Unge, men at hele venteværelset gennemgår en tiltrængt opfriskning.

I projektoplægget er der arbejdet med design af hele udtrykket i venterummet og med et innovativt fokus på cirkulær økonomi, hvor der er bl.a. er genbrugt restaurerede møbler fra sygehusets depot, foretaget indretning og omplaceringer efter brugerbehov samt taget arbejdsmiljø- og rengøringsvenlige hensyn.

Ledelsen i FAM og projektkonsulenten fra LFH mødes i starten af det nye år og planlægger den sidste praktiske færdiggørelse af venteværelset.
Du kan se projektoplægget nedenfor.

Indretningsforslag FAM venteværelse for børn og unge

Kontakt innovationskonsulenterne på Sygehus Sønderjylland

Lone Boysen Lauritzen

Lærings- og projektkonsulent, MPQM

Innovation


2910 7565
APPFWU01V