Skip til primært indhold

Snitflader for indhold

Mange bidrager med indhold til hjemmesiden. For at undgå dobbelt, mangelfuldt eller forældet indhold er det vigtigt, at alle ved, hvilke oplysninger de er ansvarlige for at tilføje og redigere - og ikke mindst, hvilke informationer de skal afholde sig fra at tilføje.

Sygehusspecifikt indhold

Sygehusets kommunikationsteam og de centrale stabe skriver og vedligeholder de sygehusspecifikke oplysninger inklusiv de tværgående sider for patienter og pårørende, siderne om sygehuset, job og uddannelse mv.
Det gælder også tværgående indhold som oversigtskort, find vej information, information om parkeringsmuligheder og i det hele taget generel praktisk information målrettet patienter, pårørende og andre besøgende på sygehusets tre matrikler.

Afdelingsspecifikt indhold

Afdelingerne skriver og vedligeholder deres egne hjemmesider og dermed alt afdelingsspecifikt indhold. Det gælder både afdelingsspecifikke informationer målrettet patienter og pårørende og dem, der er målrettet andre interessenter som praktiserende læger, uddannelsessøgende, forskere mv.

Til gengæld skal hver afdeling IKKE lave indhold som oversigtskort, find vej information og anden generel praktisk information - det gør kommunikationsteamet. Afdelingerne kan så hente informationerne ind på deres sider vha. genveje som cards o.l.

På fx en ambulatorieside, kan afdelingerne dog godt oplyse om nærmeste indgang og parkeringsplads  samt områdenummer o.l. informationer, der guider brugerne hen til ambulatoriet. Dette gøres i afdelingskontaktmodulet, hvorfra der også linkes til de tværgående om find vej og parkeringsmuligheder.

Se kravene til obligatorisk struktur, indhold og opbygning af afdelingshjemmesider

Information om forskning

Forskning på Sygehus Sønderjylland har sin egen hjemmeside, som vedligeholdes af Lærings- og Forskningshuset. De enkelte forskningsenheder vedligeholder selv deres dele af forskningshjemmesiden efter aftale med forskningshjemmesidens webtovholder.

Samspil med Mit Sygehus app

Som patient på Sygehus Sønderjylland kan man downloade app’en “Mit Sygehus” alternativt tilgå Mit Sygehus via mit.rsyd.dk - en light-hjemmeside uden søgefunktion og uden mulighed for at fremsøge indhold via Google eller andre søgemaskiner. 

Hjemmesiden og Mit Sygehus ikke gensidigt udelukkende, fordi brugerne og brugssituationen er forskellig for de to platforme – en del information skal derfor ligge begge steder, det gælder fx kontaktinformationer og patientvejledninger. 

Læs retningslinjerne for samspillet mellem hjemmeside og app

 

APPFWU02V