Invitation til dialogmøde mellem almen praksis og sygehuset
Nyt fra Direktionen
Sæt kryds i kalenderen
Efterårets annoncerede Fyraftensmøde handler om samarbejde i lyset af Sundhedsreformen og der inviteres til dialogmøde.
Tilmelding er nu åbnet til dialogmøde om sundhedsreformen den 16. september kl. 16.30–18.30 i Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.
Link til tilmelding for deltagere:
Deltagere uden for Sygehus Sønderjylland
Medarbejdere ved Sygehus Sønderjylland
- Hvordan kommer Sundhedsreformen til at påvirke samarbejdet mellem almen praksis og Sygehus Sønderjylland?
- Hvad betyder de nye strukturer, Sundhedsrådet og den nationale opgavebeskrivelse for almen praksis lokalt?
- Hvordan kan vi samarbejde om regionens overtagelse af omsorgs- og sundhedspladserne samt akutsygeplejen pr. 1. januar 2027?
Det bliver nogle af temaerne, når Sygehus Sønderjylland hermed inviterer til informations- og dialogmøde for praktiserende læger.
På mødet vil vi give en aktuel status på implementeringen af Sundhedsreformen, samtidig skabe rum for direkte dialog med sygehusets direktion og ledelsen af den kommende afdeling for Borgernær Sundhed.
Fokus vil være dialog omkring fremtidens tværsektorielle samarbejde og på de spørgsmål og perspektiver, der er vigtige for almen praksis.
Nærmere dagsorden følger efter sommerferien.
Vi håber at se mange af jer til en vigtig drøftelse af rammerne for vores fælles arbejde med patienterne.
Med venlig hilsen
Peter Sørensen, lægefaglig direktør og Praksiskonsulentordningen