Informations- og dialogmøde mellem almen praksis og Sygehus Sønderjylland 16. september
Nyt fra Direktionen
På dette fyraftensmøde får du et kort, samlet overblik over de vigtigste ændringer med Sundhedsreformen og Sundhedsråd Sønderjylland – og hvad de konkret betyder for jeres arbejde i almen praksis.
Vi kombinerer korte oplæg fra sygehuset, regionen og PLO-Syd med dialog i grupper og plenum og samler op på jeres erfaringer, spørgsmål og bekymringer frem mod 2027, så de kan bruges direkte i det videre implementeringsarbejde.
Program
16.30–16.40
Velkomst og mødets formål – Sygehus Sønderjylland og almen praksis lokalt
Oplægsholdere: Lægefaglig direktør Peter Sørensen og næstformand PLO-Syd Ditte de Churruca-Colon.
16.40–17.00
Sundhedsreformen 2024 og Sundhedsråd Sønderjylland
Oplægsholdere: Lægefaglig direktør Peter Sørensen og afdelingschef, Praksis, Region Syddanmark Trine Malling Lungskov
Få et koncentreret overblik over de vigtigste elementer i Sundhedsreformen lokalt: Hvad ligger i regionen, hvad ligger i Sundhedsrådet, og hvilke nye samarbejdsfora kan I bruge. Der bliver også tid til korte, afklarende spørgsmål.
17.00–17.25
Hvad betyder ændringerne for almen praksis i hverdagens arbejde?
Oplægsholdere: Afdelingschef Borgernær Sundhed Susanne Sejr Eggen og afdelingschef Borgernær Sundhed Heidi Nordahl Jensen, cheflæge Medicinsk Afdeling Frans Brandt Kristensen.
Vi gennemgår, hvad der konkret ændrer sig – og hvad der ikke gør – i jeres arbejde frem mod og efter 1.1.2027. Fokus er på Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladser og akutsygepleje/akutteam, med eksempler på samarbejde, kontaktveje og lægefagligt ansvar.
17.25–17.55
Faglig ledelse og lægefagligt ansvar – snitflader mellem almen praksis og sygehuset
Oplægsholdere: Lægefaglig direktør Peter Sørensen og næstformand PLO-Syd Ditte de Churruca-Colon.
Vi tydeliggør, hvad vi forstår ved faglig ledelse i området, og hvordan PLO’s 7 punkter kan omsættes i praksis. Fokus er på det fælles lægefaglige ansvar i overgangen mellem praksis og sygehus og på klare snitflader i patientforløb.
17.55–18.25
Dialog i grupper og i plenum: Hvor er der ændringer, og hvor fortsætter det tværsektorielle samarbejde uændret?
Paneldeltagere: Lægefaglig direktør Peter Sørensen og Afdelingschef, Praksis, Region Syddanmark Trine Malling Lungskov, afdelingschef Borgernær Sundhed Susanne Sejr Eggen, afdelingschef Borgernær Sundhed Heidi Nordahl Jensen, cheflæge Medicinsk Afdeling Frans Brandt Kristensen.
I blandede grupper drøfter vi, hvor I oplever ændringer, hvor samarbejdet fortsætter uændret, og hvad der er vigtigt for jer ift. tryghed, tilgængelighed, kontinuitet og faglig dialog. Input samles op i plenum og bringes videre i det lokale implementeringsarbejde.
18.25–18.30
Opsamling, næste skridt og afslutning
Oplægsholdere: Lægefaglig direktør Peter Sørensen og næstformand PLO-Syd Ditte de Churruca-Colon.
Vi samler de vigtigste pointer fra mødet og tydeliggør, hvad Sygehus Sønderjylland og Borgernær Sundhed tager med videre. Afslutningsvis skitseres næste skridt og mulighederne for fortsat dialog og opfølgende møder.
Praktisk
- Der vil blive serveret en let anretning undervejs.
- Af hensyn til planlægning bedes I tilmelde jer senest den 11. september kl. 12.00 via følgende link: https://rsd.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=4461c024-f29a-4569-bb22-20124a641e2f&r=KursusValg.aspx?id=146758
- Det forventes, at de alment praktiserende læger kan søge §2-refusion for deltagelse på mødet.
Vi håber at se mange af jer til en eftermiddag, hvor vi sammen kvalificerer samarbejdet om patienterne på tværs af almen praksis, Borgernær Sundhed og Sygehus Sønderjylland.
Med venlig hilsen Direktionen på Sygehus Sønderjylland
Peter Sørensen, lægefaglig direktør