PH.D. studerende opdager vigtig viden i sin forskning
Halvvejs igennem sin PH.D. har Jane Lange Dalsgaard fra Sygehus Sønderjylland opdaget vigtig viden om kvinder med brystsmerter. En patientgruppe, som lige nu ikke bliver behandlet, men som lever med vedvarende smerter.
Jane Dalsgaard er i sin PH.D. i gang med at undersøge kvinder, som lider af brystsmerter. Brystsmerter som man ikke umiddelbart kan se, hvor stammer fra. Når man lider af brystsmerter, er det ofte fordi man har kranspulsåreforsnævring, men det er ikke tilfældet her.
Janes interesse for kvinder med brystsmerter, begyndte da hun var kardiologisk sygeplejerske på Skejby Sygehus. Dengang så hun, at kvinder blev indlagt med smerter i brystet, men de blev hurtigt udskrevet igen, fordi de ikke fejlede noget – eller man kunne i hvert fald ikke finde noget.
- Dengang havde man en tendens til at kalde dem hysteriske kvinder og klimakteriesild. Kvinderne blev ved med at dukke op på sygehuset igen og igen og blev stempet på forskellig vis, fortæller Jane.
Janes interesse for de her kvinder tog til og nu er hun i gang med sin PH.D. om emnet. Hun undersøger nu, hvordan kvinderne har det når de bliver udskrevet, i tiden bagefter og hvor meget de efterfølgende bruger sundhedsvæsenet.
- Hvis jeg ikke havde mødt de her kvinder i klinikken dengang, så var jeg ikke gået i gang med at forske i det her felt. Jeg kan se dem for mig og jeg har en fornemmelse for deres smerter. Jeg har ønsket i mange år, at forske i det her område, men det er altså en svær størrelse at få skolen under, siger Jane Dalsgaard.
Siden dengang har Jane Dalsgaard, i forbindelse med sit arbejde inden for det kardiologiske speciale, snakket med en stor gruppe af de her patienter og fundet ud af, at kvinderne faktisk har det rigtig skidt, især fordi ingen tror på dem, når de fortæller om deres smerter.
- Når de her kvinder bliver udskrevet, får de tit at vide, at der er ikke noget at være nervøs for - men når jeg spørger dem, om de er nervøse, så svarer de: ”JA, selvfølgelig. Det gør jo stadig ondt”, fortæller Jane Dalsgaard.
Jane fortæller, at når kvinderne gentagne gange kontakter sygehuset eller egen læge med smerter, og hver gang får at vide, at de ikke fejler noget, så påvirker det dem. De begynder efterhånden at føle sig flove ved at kontakte sygehusvæsenet igen og igen.
- Nogen siger også, at det med at komme ind på sygehuset og blive udredt i professionelt kardiologisk regi, for så at få at vide, at du ikke fejler noget og så blive udskrevet til ingenting - det medfører sådan en diagnose relateret sårbarhed. For når du får at vide, at du ikke fejler noget, men har store smerter, så står du helt alene og hvad skal man så gøre? Det er den følelse, mange af de kvinder står med, siger Jane Dalsgaard.
Nogle af kvinderne bliver udskrevet med klassiske symptomer på en kranspulsåreforsnævring, - men uden at man kan finde bevis på, at de har det. Andre bliver udskrevet med mere diffuse symptomer.
Første del af Janes forskning viser, at man faktisk slet ikke kan være bekendt bare at udskrive de her kvinder til ingenting. De har det nemlig rigtig skidt.
PH.D. studerende Jane Dalsgaard prøver nu, i sin videre forskning, at blive klogere på, hvordan det går de her patienter efterfølgende. Hvordan har de det, når de bliver udskrevet, uden at de har fået en diagnose.
- Det er jo herligt, at du ikke fejler noget med hjertet, men det fjerner jo ikke patienternes smerter og bekymring. Oplevelse af brystsmerter er præcis den samme, om du har det ene eller andet, men hvordan det går dig efterfølgende, er hægtet op på, hvad baggrunden er, for at du har ondt og det er baggrunden, vi skal blive gode til, konstaterer Jane Dalsgaard.
Man har sammenlignet den her gruppe kvinder, med kvinder som har haft en reel blodprop i hjertet og som derfor er blevet behandlet. Det viser sig, at den gruppe af kvinder, som ikke får behandling, har det dårligere end dem, der har en reel blodprop. Begge grupper har samme symptomer, men dem med en blodprop bliver behandlet og får det godt igen. Hos de kvinder, som ikke får en diagnose, ændrer det sig ikke. De har stadig smerter.
I et nationalt spørgeskema har Jane målt kvinderne på angst og depression og på hvordan deres livskvalitet og symptombelastning er. Det er her, at det skinner igennem, hvor dårlige kvinderne egentlig er.
- Min forskning viser jo, at de her patienter har det faktisk rigtig skidt og der er nogle af dem, der har det så dårligt, at de faktisk - over tid - udvikler en behandlingskrævende kranspulsåreforsnævring.
Det betyder faktisk, at nogle af dem vi får ind med smerter - men sender hjem, fordi vi ikke kan påvise noget, de ER faktisk hjertesyge, men vi opdager det ikke og derfor cirkulerer kvinderne rundt i behandlingssystemet i lang tid.
Hva´ nu hvis vi kunne bremse dem, inden de kom dertil?
Det er det, jeg i sidste ende vil finde ud af, siger Jane Dalsgaard.
Jane Lange Dalsgaard synes, at det er fantastisk at forske i den her gruppe patienter, for det er der ikke mange der gør. På den måde, er hendes forskning ret unik.
- Jeg håber, at vi på sigt kan imødekomme de her kvinder og tilbyde dem noget målrettet opfølgning og behandling. Jeg håber, at vi her på Sygehus Sønderjylland bliver nogle af de bedste til at tage os af den her patientgruppe, slutter Jane Dalsgaard.
Jane Dalsgaard har tre år tilbage af projektet.
Projektet udføres i et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark.
Projektets første artikel er netop blevet publiceret i European Journal of Cardiovascular Nursing:
Self-reported health and adverse outcomes among women living with symptoms of angina or unspecific chest pain but no diagnosis of obstructive coronary artery disease—findings from the DenHeart study
