Mette Lykke Kristensen
Præsentation og kontaktinformation
Mette Lykke Kristensen
Ph.d.-studerende
Akutforskningsenheden, Sygehus Sønderjylland og Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
30425024 mlykke@health.sdu.dk
Ph.d. -projekt
At udforske, hvad der kræves i forhold til sundhedsprofessionelle for at levere sikker og højkvalitets hjemmebehandling (Hospital-at-Home)
Baggrund
Regeringens Sundhedsstrukturkommission fremsatte i 2024, nye anbefalinger og modeller der skal sikre sammenhæng og større lighed i sundhedsvæsenet. Der er, ifølge kommissionen, brug for at opruste i det primære sundhedsvæsen uden for sygehusene.
En måde at bidrage til dette på er at lægge en del af hospitalsbehandlingen ud i borgerens eget hjem. Dette koncept kaldes “Hospital-at-Home” eller hjemmebehandling, og flere steder i Danmark er der allerede initiativer med netop denne tilgang. Det er dog ikke altid så ligetil at flytte behandlingen fra hospitalsregi ud i hjemmene. Lægers og sygeplejerskers normale rolle og arena bliver udvidet, og ingen har endnu undersøgt og beskrevet, hvordan man kan klæde de sundhedsprofessionelle på til at håndtere dette i Danmark
Formål
1. At kortlægge erfaringer med kompetencer, interprofessionelle relationer og professionel støtte for sundhedsprofessionelle, der leverer Hospital-at-home.
2. At udforske sundhedsprofessionelles perspektiver på professionel identitet, facilitatorer og barrierer i forbindelse med Hospital-at-home.
3. At udvikle og vurdere anbefalinger vedrørende sundhedspersonale, der leverer Hospital-at-home i forhold til kompetencer, medarbejder-til-medarbejder relationer, værktøjer og professionel identitet.
Metode
1. Systematisk litteraturreview
2. Semistrukturerede enkeltinterviews med sundhedsprofessionelle i Region Syddanmark, der er involveret i Hospital-at-home.
3. Supplement til enkeltinterviews i studie 2; 2-3 workshops, hvor anbefalingerne færdigudvikles og valideres.
Perspektivering
Projektet sigter mod at sikre kompetente sundhedsprofessionelle, der kan levere hospitalsbehandling af høj kvalitet i patienternes eget hjem. Dette vil bidrage til bedre sammenhængende patientforløb, forbedret tværfagligt samarbejde og reduktion eller udskydelse af akutte indlæggelser.
Projektperiode
November 2022 – Januar 2027
Projektet er et delprojekt af PÅ FORKANT-projektet, som er et projektsamarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, de fire sønderjyske kommuner (Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa), de praktiserende læger i de fire kommuner og forskningsgrupper under Syddansk Universitet.
Vejledere
Hovedvejleder
Pernille Tanggaard Andersen, Professor på Forskningsenheden for sundhedsfremme og institutleder på Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Medvejledere
Mette Elkjær, Post Doc., Ph.d., Cand. Cur., Centerleder, Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark , Fælles Akutmodtagelse/ Forskningsenhed for Akutmedicin, Sygehus Sønderjylland
Mette Maria Skjøth, Oversygeplejerske, PhD, HD(O), RN Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital og specialist advisor i Sundhed.dk
Jens Søndergaard, Professor, Cand.med., Ph.d.; Forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.
Finansiering
1) Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Syddansk Universitet
2) Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
3) Akutforskningsenheden, Sygehus Sønderjylland
4) Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet
5) Direktionens Ph.d.-pulje på Sygehus Sønderjylland (underskudsgaranti)
6) Knud og Edith Eriksens mindefond
Yderligere information
Læs mere om Mette Lykke Kristensen og hendes forskning på:
Mere information: