Kenneth Mærsk Christensen

Ph.d.-projekt

Projektets titel

Forhøjet kalium ved kronisk nyresvigt – en undersøgelse af tilsat kalium i ultra-forarbejdet fødevarer

Baggrund

Kronisk nyresvigt er en progressiv sygdom, der udgør en stor sundhedsbyrde globalt med en forekomst på 10 %. Ved kronisk nyresvigt falder nyrefunktionen igennem årene, hvorfor nyrerne i mindre grad får fjernet affaldsstoffer fra blodet og kaliumniveauet stiger.

For højt kaliumniveau i blodet hos denne patientgruppe, er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Behandlingen består af diætbehandling der blandt andet omfatter et lavere indtag af frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder, fordi de netop har et højt kaliumindhold.

Normalt anbefales disse fødevarer ellers til patienter med kronisk nyresvigt, på grund af deres gunstige effekt på blodtryk og kolesterol. Ved diætrestriktioner som typisk sker ved denne patientgruppe på grund af forhøjet kalium, udnyttes disse fødevares potentielle fordele således ikke i behandlingen af kronisk nyresvigt. Da diæten er restriktiv, påvirkes oftest også livskvaliteten.

Der er i diætbehandlingen af patienter med nyresygdom begyndt at komme mere fokus på indtag af ultra-forarbejdet mad. Ultra-forarbejdet mad er kendetegnet ved at være færdige produkter der blot skal varmes eller er klar til at spise eller drikke. Disse indeholder ofte større andele af tilsætningsstoffer, baseret på kalium og indeholder op til tre gange så meget kalium som uforarbejdet mad (fx frugt og grøntsager). Tilsætningsstoffer af kalium anvendes for at forlænge holdbarhed, som smagsforstærker, stabilisator etc., så det er mere attraktivt for forbrugeren at købe produktet.

Der savnes dog undersøgelser der belyser om ultra-forbarbejdet mad med tilsat kalium er forbundet med øget forekomst af forhøjet kalium i blodet. Der mangler data om hvor ofte patienter med kronisk nyresvigt indtager ultra-forarbejdet mad med tilsat kalium, i hvor store mængder, og hvad kaliumindholdet i disse produkter er. Det er ikke muligt at spørge virksomheder der producerer disse produkter, da de kun er forpligtede til at oplyse om de tilsætter kalium, men ikke hvor meget de tilsætter.

Formål

Formålet er at undersøge, om et mindre indtag af ultra-forarbejdet mad kan fremme patientgruppens sundhed og livssituation og hvilke potentielle forandringer der kan opstå i hverdagslivet, hvis patienter med kronisk nyresvigt anbefales et mindre indtag af ultra-forarbejdet mad, viden der, som beskrevet, mangler at blive udforsket.

Det forventes at vi, gennem projektets løbetid, får kendskab til hvor mange ultra-forarbejdede madvarer i supermarkederne, der er tilsat kalium, og hvor mange af disse madvarer patienterne med kronisk nyresvigt indtager. Vi forventer at kunne analysere 200 fødevarer med hjælp af Fødevarestyrelsen. Analyserne fortages for at vurdere hvor meget kalium, madvarerne indeholder, når der er tilsat kalium via tilsætningsstoffer. Slutteligt forventes projektet at bidrage med et overblik over, om der kan opstå udfordringer i hverdagslivet for denne patientgruppe, hvis de skal reducere indtaget af ultra-forarbejdet mad.

Metode

Projektet involverer 4 studier:

1.       Et tværsnitsstudie af hvor mange ultra-forarbejdede madvarer med tilsat kalium der er i 3 danske supermarkeder.

2.       Et tværsnitsstudie med udgangspunkt i patientgruppens daglige kost. Ved hjælp af en detaljeret beskrivelse af patientens kostindtag igennem to døgn, undersøges hvilken ultra-forarbejdet mad med tilsat kalium de indtager, samt hvor meget kalium patientgruppen dagligt indtager.

3.       Fødevareanalyse af kaliumindholdet blandt de mest anvendte fødevarer med tilsat kalium fra studie 2

Interviewstudie om hvordan hverdagen i forhold til mad og måltider opleves, og hvilke udfordringer der kan opstå, når forbruget at ultra-forarbejdet mad med tilsat kalium sænkes.

Perspektiv

Projektet forventes at give nye muligheder for en mere individualiseret diætbehandling, der målrettet tager hensyn til patientens hverdagsliv og livskvalitet. Diætbehandlingen vil således også blive mindre restriktiv, idet der, såfremt resultaterne viser at der er større mængder kalium i ultra-forarbejdet mad, er flere mulige fødevarer patienten har mulighed for at reducere end tidligere. Hvis det viser sig at ultra-forarbejdet mad har et højt kaliumindhold, vil patienten fortsat kunne følge diætbehandlingen af kronisk nyresvigt, da frugt, grøntsager, bælgfrugter eller nødder ikke nødvendigvis skal reduceres, hvis patienterne altså ikke ved siden af indtager ultra-forarbejdet mad.

Projektperiode

1. april 2025 – 31. marts 2028.

Projektet har afsæt i Sygehus Sønderjylland, hvor størstedelen af dataindsamling vil foregå her ved spørgerskemaundersøgelse samt interviewstudie ved nyre ambulatoriet og dialyseafdelingen. Dataindsamling vil yderligere blive indhentet ved Region Syddanmarks øvrige afdelinger for nyresygdomme/dialysecentre for at opnå diversitet i data.

Vejledere

Hovedvejleder:  

Jan Dominik Kampmann, lektor, Medicinske Sygdomme, Institut for Regional Sundhedsforskning

Medvejledere

Frans Brandt Kristensen, lektor, Medicinske Sygdomme, Institut for Regional Sundhedsforskning.

Hanne Agerskov, professor, forskningsenhed for nefrologi (Odense), klinisk institut.

Carla Maria Avesani, lektor, division of Renal Medicine and Baxter Novum, Drpartment of Clinical Science, Intervention and Technologu, Karolinske Institute, Stockholm, Sweden.

Finansiering

1)      Sygehus Sønderjylland

2)      Knud og Edith Eriksens Mindefond

3)      Syddansk Universitet

Yderligere information

• Medicinsk Forskningsenhed, Sygehus Sønderjylland
• Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet