Skip til primært indhold

Den lige vej er ikke altid den rigtige

Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer i de kommende årtier. Derfor skal vi finde nye måder at arbejde på. For at gøre det, er vi nødt til at gøre op med vanetænkning og lineære processer. For den komplekse størrelse vores sundhedsvæsen er, passer ikke ned i enkle rammer. Mariam Safi har med udgangspunkt i Sygehus Sønderjylland forsket i netop det.

Kan kaos redde sundhedsvæsenet?

Det lyder måske banalt når man siger, at det, at drive sygehus, er temmelig komplekst. Vi kan vel egentlig alle sammen gætte os til, at det ikke er helt så ligetil som f.eks. et samlebånd på en bilfabrik. Ikke desto mindre har en stor del af tilgangen til at effektivisere vores sygehusvæsen fulgt et meget lineært spor. Men det skal vi til at gøre op med, hvis vi skal blive ved med at have et sygehus i topklasse. Et forskningsprojekt fra Sygehus Sønderjylland viser, at vejen frem ikke altid følger en lige linje, og at et sygehus ikke kun kan effektiviseres ved at benytte de hidtil mest kendte processer.  

- Min Ph.d. afhandling viser, at et sygehus kan imødekomme en stor del af de komplekse udfordringer vi står overfor, og skabe robuste sygehuse og et stærkt sundhedsvæsen ved at anvende det som hedder Resilience Engineering. Det betyder ikke, at vi skal gøre helt op med den lineære eller LEAN tilgang som vi har benyttet i årevis, men min afhandling viser, at vi kan arbejde med de to metoder sammen. Altså både den lineære LEAN tilgang som vi kender, OG den non lineære. Det fortæller Ph.d. Mariam Safi.

Det kræver måske lige en smule forklaring. Resilience Engineering handler om hele tiden at forsøge at forstå den kontekst man arbejder i og tilpasse sit arbejde til de krav der kommer. Som under Covid-19, hvor man konstant overvågede udviklingen både internationalt og herhjemme og iværksatte tiltag, der matchede den konkrete situation. Man udvikler således handlemåder, der gør det muligt for medarbejderne at udføre deres arbejde godt og sikkert, også når der opstår pludselige og uventede udfordringer.

Mariam Safi forklarer sin forskning til sit Ph.d. forsvar.

Mariam Safi forklarer sin forskning til sit Ph.d. forsvar.

Mange henvisninger

Mariam Safis forskningsprojekt blev gennemført dels på flere ambulatorier på Sygehus Sønderjylland og dels på det australske hospital Macquarie University Health Clinics. Et af de vigtigste fund i løbet af projektet er, at Resilience Engineering kan bruges til ikke kun at forklare hvordan, vi handler, men også til at forstå, hvorfor vi handler, som vi gør. Dette giver os mulighed for at ændre på uhensigtsmæssige arbejdsgange.

I de ambulatorier Mariam har undersøgt, er ca. 30% af henvisninger interne, altså at ét ambulatorie henviser til et anden. Den høje andel af interne henvisninger skyldes bl.a. at det er nemmere, at følge en fast ramme særligt når der er travlt. Det er altså ikke en fleksibel tilgang, men derimod en fastholden af rigide strukturer som i sidste ende betyder, at der bruges flere ressourcer på en enkelt patient end der nødvendigvis er behov for.

- Den høje andel af interne henvisninger er bl.a. et resultat af det daglige tidspres. Der er ikke tid til at adressere et uventet spørgsmål som f.eks. er opstået ved undersøgelsen af en patient. Det betyder, at det er nemmere for en afdeling, at henvise internt til en ny undersøgelse end det er, at tage spørgsmålet op samme dag. Også selvom det somme tider ikke er voldsomt komplekse spørgsmål. Det betyder igen, at alle de vanlige arbejdsgange ved en henvisning sættes i værk. Dermed bliver lang flere medarbejdere involveret og i sidste ende har man brugt flere ressourcer, end hvis man havde haft tiden til at tage sig af det med det samme, forklarer Professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Mickael Bech.

Mickael Bech sad med i gruppen af eksaminatorer da Mariam Safi forsvarede sin Ph.d.

- Det er et meget imponerende stykke forskning som Mariam Safi præsenterede. Dels er det meget omfattende med seks studier, hvoraf fire er publicerede forskningsartikler, der bidrager til den internationale vidensudvikling og samtidigt metoder der allerede har vist sig brugbar i praksis på Sygehus Sønderjylland. Derudover viser projektet, at vi skal bruge flere forskellige tilgange til at optimere sygehuse og sundhedsvæsenet, siger han.

Samme udfordring, flere vinkler

I gennem flere år har man på Sygehus Sønderjylland arbejdet med at optimere processer. Det har man gjort med interne workshops, hvor man gennem det, der nu er kendt som Den Syddanske Forbedringsmodel, har optimeret utallige processer. I de workshops har man kortlagt en såkaldt værdistrøm, der skiller processer ad, tager det overflødige fra og derefter har man en mere effektiv måde, at udføre en given proces. Det er ganske forenklet men i store træk ikke helt ved siden af.

Det som den Syddanske Forbedringsmodel ikke tager højde for, er at ikke alle processer i et sygehus altid foregår efter en lige linje. Hver dag bliver der på helt lavpraktisk plan taget beslutninger om f.eks. pleje af en patient ud fra en konkret vurdering. Det beror ofte på personalets erfaring med en given situation og det betyder, at den bedste vej til behandling af en given patient i et givent forløb ikke altid følger en lige linje. De interne guideline som beskriver, hvordan sundhedspersonalet skal handle tager altid udgangspunkt i lineære processer, og det er her Mariam Safis Ph.d. afhandling virkelig spiller ind.

- De utallige benspænd, der er i hverdagen kan Den Syddanske Forbedringsmodel ikke tage højde for. Men med min forskning viser jeg, at hvis vi organiserer os anerledes, med bedre plads til det uforudsete, så kan vi f.eks. reducere interne henvisninger. Men det er ikke sket alene med de metoder jeg har præsenteret i mit forskningsprojekt. Det er sket i et samarbejde med forbedringsenheden på Sygehus Sønderjylland. På den måde har vi vist, at den lineære tilgang, som forbedringsmodellen er, kombineret med de ikke-lineære metoder kan reducere nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er i den daglige drift, forklarer Mariam Safi.

Konkrete forandringer på ambulatorierne

Medicinsk ambulatorium på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg er et af de ambulatorier som er blevet undersøgt igennem forskningsprojektet. Her har det betydet, at man nu arbejder målrettet mod at afskaffe interne henvisninger og forbedre behandlingen af patienter der har flere forløb på sygehuset.

- Vi vil gerne erstatte de mange henvisninger med rådgivning. I flere tilfælde viser det sig, at en henvisning kan erstattes med et telefonopkald. Det er en helt konkret forandring vi har foretaget ovenpå Mariam Safis forskning. Et eksempel kan være, at en læge står med en patient ved stuegang og allerede ved, hvad næste skridt i behandlingen er. Før, ville lægen have lavet en henvisning til næste næste skridt i patientens behandling. Herefter skulle patienten så vente på indkaldelse. Nu kan lægen foretage opkaldet med det samme og booke en patient ved sekretæren. Derved sparer både patient og sygehuset tid. Derudover har vi etableret Multidisciplinære Konferencer på ambulatorierne. De såkaldte MDT konferencer betyder, at

forskellige fagligheder ser på en patients resultater samtidig. Det er en stor gevinst for os, forklarer Frans Brandt Kristensen, leder af medicinsk forskning på Sygehus Sønderjylland og hovedvejleder for Mariam Safi.

Fremtidens forandringer

Forskningsprojektet har allerede resulteret i konkrete forandringer. Det har indflydelse dels på personalets frihed til at handle og dels på patientens behandling.

- Sundhedspersonalet ved allerede, hvordan de kan tilrettelægge det daglige arbejde. Gevinsten ved at se på arbejdsgangene gennem den ikke-lineære linse er, at nu er man bevidst om arbejdsgangene hele vejen op til ledelsesniveau. Det er en konkret gevinst fordi det jo netop er personalet, der lever i det konstante pres for at forbedre arbejdet. For patienterne er det mere indirekte fordi når arbejdsgangene for sundhedspersonalet forbedres, så får patienterne også en bedre behandling. Fortæller Mariam Safi.

De forandringer man har foretaget på ambulatorierne i Sønderborg kan med stor sandsynlighed bruges mange andre steder i sundhedsvæsenet. Det kan i sig selv være en udfordring for det kræver en kulturændring og de er næsten altid træge.

- Det er enormt komplekst og Resilience Engineering er ikke den eneste vej frem. Det er ikke enten eller men i langt højere grad et fokus på at kombinere kendte LEAN metoder fra Den Syddanske Forbedringsmodel med Resilience Engineering. I nogle tilfælde kan LEAN tilgangen være med til at skabe et ineffektivt system ved at optimere den enkelte proces uden hensyn til omkringliggende processer. Der er Resilience Engineering mere holistisk. Så for at blive stærke i at imødegå udfordringerne i sundhedsvæsenet skal vi designe en organisation, der tager højde for de daglige forstyrrelser. En organisation hvor ikke alle medarbejdere er booket 100% op hver eneste dag. Det er bl.a. det, som Mariam Safis forskning er med til at afdække, fortæller Mickael Bech, Professor i sundhedsledelse og -politik ved Syddansk Universitet.

Kontakt

Bjørn Voldbjerg Sørensen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


24787238
APPFWU02V