Skip til primært indhold

Alexandros Nikolaou Valsamidis

Præsentation og kontaktinformation

Alexandros Nikolaou Valsamidis

Cand.med., ph.d.-studerende

Kirurgi, Sygehus Sønderjylland, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU


Præsentation

Reservelæge Alexandros Nikolaou Valsamidis er ph.d.-studerende i Kirurgisk Forskningsenhed på Sygehus Sønderjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet

Titel 

Robotic-assisted versus conventional laparoscopic inguinal hernia repair – A study of surgical stress, patient outcomes, and surgeon ergonomics

Baggrund:

Lyskebrok er en almindelig tilstand, der rammer millioner af mennesker verden over, hvilket gør dens kirurgiske behandling til et vigtigt fokusområde. Som i mange andre kirurgiske specialer vinder robotassisteret kirurgi stadig større indpas i behandlingen af lyskebrok. Denne udvikling drives primært af de teoretiske teknologiske fordele ved robotassisteret kirurgi sammenlignet med konventionelle laparoskopiske teknikker, herunder forbedret visualisering, større præcision, mere skånsom vævshåndtering og bedre ergonomi for kirurger. Disse egenskaber forventes at forstærke fordelene ved laparoskopisk lyskebrokskirurgi i forhold til traditionel åben kirurgi, med potentielle forbedringer i reparationskvalitet, færre komplikationer og bedre patientresultater. Dog er den eksisterende evidens, der understøtter disse påstande, stadig utilstrækkelig til at retfærdiggøre en bred implementering af robotassisteret lyskebrokskirurgi.

Formål

  1. Reducerer robotassisteret transabdominal præperitoneal lyskebroksoperation (R-TAPP) den kirurgiske stressrespons sammenlignet med konventionel laparoskopisk TAPP (C-TAPP), og kan dette omsættes til forbedrede korttidsresultater for patienterne?
  2. Medfører R-TAPP bedre langtidsresultater for patienterne, især i forhold til at reducere recidivrater?
  3. Er R-TAPP reelt mere ergonomisk for kirurger

 

Metode

1.       Et enkeltcenter, randomiseret kontrolleret forsøg som inkluderede 150 patienter, der blev randomiseret 1:1 til enten R-TAPP eller C-TAPP. Plasmaniveauer af C-reaktivt protein (CRP) og interleukin-6 (IL-6) blev målt præ- og postoperativt. Sekundære outcomes omfattede operationstid, komplikationer, indlæggelsestid og genindlæggelser. Primære outcomes blev analyseret ved hjælp af lineære mixed-effects-modeller, mens deskriptiv statistik og logistisk regression blev anvendt til sekundære outcomes.

2.       Et retrospektivt kohortestudie som inkluderede 395 patienter, der gennemgik enten C-TAPP eller R-TAPP på et enkelt center. Data om patientdemografi, brok-karakteristika og postoperative resultater blev indsamlet fra patientjournalen. Kumulative incidenskurver og Cox proportional hazards-regression blev anvendt til at analysere risikoen for recidiv, mens logistisk regression blev brugt til at analysere sekundære outcomes såsom indlæggelsesstatus, hæmatomdannelse og kroniske smerter.

3.       Et prospektivt observationelt studie som undersøgte den ergonomiske belastning ved R-TAPP sammenlignet med C-TAPP blandt kirurger i et crossover-studie med fire erfarne herniekirurger. Hver kirurg udførte to operationer af hver teknik, og ergonomisk belastning blev vurderet gennem subjektive selvrapporterede vurderinger af fysisk anstrengelse (Borg-skalaen) samt objektive målinger af muskelaktivitet ved hjælp af overflade-elektromyografi og arbejdsstilling gennem Rapid Upper Limb Assessment (RULA)-scoring baseret på kinematiske data. Kinematiske data blev indsamlet ved hjælp af inertimåleenheder med 3D-accelerometre, gyroskoper og magnetometre.

Projektperiode

  1. april 2022 til 31. marts 2025

Hovedvejleder

Prof., MD, DMSc, Michael Festersen Nielsen, Kirurgisk Afdeling, SHS

Medvejleder

Prof., MD, Ph.D. Mark Bremholt

Finansiering

1)      Sygehus Sønderjylland

2)      IRS, SDU

3)      Knud og Ediths Mindefond

 

Mere information:

APPFWU02V