Skip til primært indhold

Gastroskopi

Til patienter og pårørende

Værd at vide om gastroskopi

Hvad er en gastroskopi?

En gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Til undersøgelsen bruges et gastroskop, som er en bøjelig fiberslange med et kamera i spidsen.

Undersøgelsen varer fra 5 til 10 minutter. Der er risiko for tandskade, hvis du i forvejen har

dårlige tænder.

Forberedelse til undersøgelsen

Får du:

  • Anden blodfortyndende medicin udover Magnyl og Persantin, Clopidogrel, (Depyridamol), skal du straks kontakte afdelingen, efter at du har modtaget indkaldelsesbrevet.
  • Mavesårsmedicin (indeholdende Omeprazol, Lansoprazol, Esomeprazol eller Pantoprazol)

skal du holde pause med 2 uger før. Dette gælder dog kun første gang, du bliver undersøgt.

  • Hvis du får medicin for astma eller hjertekramper, bedes du medbringe dette.

Medbring medicinliste.

Har du sukkersyge og tager insulin, skal du måle dit blodsukker hyppigere døgnet før og på

undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl kontakt egen læge.

Hvis du tager tabletter/insulin for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået. Medbring venligst din egen insulin.

Faste

Vanlig medicin må du indtage med et par mundfulde vand tidligt om morgenen på undersøgelsesdagen. Du skal møde fastende, hvilket betyder:

  • Du må indtage fast føde og mælkeprodukter indtil 6 timer før mødetidspunktet.
  • OBS ved behandling med Ozempic, Mounjaro eller Wegovy skal du være

fastende i 12 timer før mødetidspunkt

  • Du må drikke klare væsker, dvs. vand, saft, æblemost, the og kaffe indtil 2 timer før

mødetidspunktet. Men ingen mælkeprodukter.

Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne nøje.

Undersøgelsen

Du vil blive tilbudt lokalbedøvelse med spray i svælget. Dette vil lette generne.

Ved undersøgelsen ligger du på venstre side. Lægen fører gastroskopet gennem munden,

spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen og ser efter, om der er forandringer af slimhinden.

Under undersøgelsen kan lægen tage små vævsprøver.

Undersøgelsen gør ikke ondt, men du kan få en trykkende fornemmelse i maven.

Medicin i forbindelse med gastroskopi

Oftest er lokalbedøvelse tilstrækkeligt. I nogle tilfælde kan vi tilbyde afslappende medicin/sovemedicin til undersøgelsen.

Efter undersøgelsen

Lægen fortæller dig, hvad undersøgelsen har vist. Lokalbedøvelsen i svælget virker stadig, derfor må du først drikke og spise efter 1 time.

Har du fået afslappende medicin/sovemedicin, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal observeres i afdelingen op til en time efter, at medicinen er givet.
  • Du må ikke betjene farlige maskiner 24 timer efter medicinen er givet. Du skal derfor have

en aftale om afhentning og transport hjem efter undersøgelsen.

  • Medicinen kan medføre, at du har svært ved at huske i det første døgn. Vi fraråder dig derfor

at træffe vigtige beslutninger.

Er der noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Kirurgi

Afsnit for Endoskopi

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 37 60 kl. 8-15


pinfoSHS-657396153-34 163603   |   02.06.2026

APPFWU01V