Skip til primært indhold

Presse

Vores presseansvarlige står til rådighed, hvis du har spørgsmål, ønsker interviews eller har brug for adgang til vores sygehuse. 

Velkommen hos Sygehus Sønderjylland

Hos Sygehus Sønderjylland ønsker vi et åbent og tillidsfuldt samarbejde med pressen. Vi hjælper gerne journalister med faglig rådgivning og med at finde den rette ekspert eller kilde til din historie.

Kontakt os – vi står klar til at hjælpe

Pressen er altid velkommen til at besøge sygehuset og tale med vores medarbejdere – det kræver blot en forudgående aftale.

Vores presseansvarlige står til rådighed, hvis du har spørgsmål, ønsker interviews eller har brug for adgang til vores sygehuse. 

Vi opfordrer til, at journalister ikke kontakter personalet udenom Kommunikationsafdelingen.  

Foto-og videooptagelser på sygehuset

Det er ikke tilladt at fotografere på Sygehus Sønderjyllands område. Hele vores matrikel er omfattet af vores regler og begrænsninger og disse gælder derfor både indendørs og udendørs.

Dette er først og fremmest af hensyn til vores patienters anonymitet og for at sikre maksimal arbejdsro til vores personale.

Reglerne om fotografering på sygehuset tager udgangspunkt i Straffelovens § 264 a, som gør klart, at man ikke uberettiget må fotografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. 

Sygehus Sønderjylland er en offentlig institution, men bemærk, at et sygehus betragtes som et ”ikke frit tilgængeligt sted”. Patienter, pårørende og personale betragtes heller ikke som tilfældigt forbipasserende.

Derfor kræver al foto- og videooptagelse på vores matrikler forudgående tilladelse fra sygehusets presseansvarlige. 

Respekt for patienter og pårørende

Vi beder venligst pressen om at vise hensyn overfor patienter og pårørende. Patienternes trivsel og ret til privatliv har altid førsteprioritet.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål om stort og småt. så er du altid velkommen til at kontakte Kommunikationsafdelingen. Vi finder gerne svar eller hjælper dig videre.

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41

Bjørn Voldbjerg Sørensen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


20 20 53 49
APPFWU02V