Mine rettigheder som patient
Information om dine rettigheder som patient på danske sygehuse
Klik på punkterne for at åbne dem
Som patient har du krav på at få alt at vide om din sygdom og behandling.
Du skal bl.a. have information om:
- hvad du fejler
- hvilke lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, der findes
- hvilke komplikationer og bivirkninger, der kan være ved en undersøgelse eller behandling
- hvilke muligheder, der er for forebyggelse og pleje
- hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke ønsker behandling
Du har også ret til at sige nej til at få disse informationer.
Information til unge
Er du mellem 15 og 18 år har du selv ret til information om din sygdom og behandling. Dine forældre skal normalt også have informationen, men det er afhængigt af situationen, hvor meget de skal have at vide. Her tages der hensyn til sygdommens alvor, behandlingens art, din modenhed, og det eventuelle behov for opfølgning af behandlingen i hjemmet.
Frit sygehusvalg
Når du henvises til udredning, undersøgelse eller behandling på et sygehus, kan du frit vælge hvilket af de offentlige sygehuse eller udvalgte specialsygehuse i Danmark, du ønsker at blive henvist til. Du har altså frit sygehusvalg, og din praktiserende læge sender derfor din henvisning til det offentlige sygehus, du ønsker.
Oplysning om ventetider
Oplysning om ventetider til behandling for udvalgte sygdomme, får du på hjemmesiden Esundhed.dk eller hos regionens patientvejledere i Patientkontoret. Se kontaktinformation under punktet "Kontakter og adresser", du kan få brug for.
Henvisning
Lægen skal henvise dig til det valgte sygehus. Vær opmærksom på, at hvis din tilstand forværres, er det lægen, som vurderer, om din henvisning skal ændres. Sygehuset vil så kunne fremrykke din behandling, hvis der er mulighed for det.
Brug af frit sygehusvalg
Hvis du vil benytte frit sygehusvalg, er det en god idé at vælge sygehus, allerede inden du skal have foretaget forundersøgelsen. En forundersøgelse foretaget på ét sygehus godkendes ikke altid af et andet sygehus.
Udvidet frit sygehusvalg
Er du henvist til behandling på et sygehus i din egen region, udvides din muligheder, hvis du har fået en tid til udredning eller behandling, som ligger mere end 30 dage ude i fremtiden. Du kan da vælge behandling på private sygehuse og klinikker her i landet og sygehuse i udlandet, som har en særlig aftale med regionerne. Reglen om udvidet frit sygehusvalg gælder dog ikke al behandling.
Du kan læse mere om fri sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg på Sundhed.dk
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller mistanke om bestemte hjertesygdomme.
Er du henvist til et sygehus, der ikke kan overholde de maksimale ventetider, er sygehuset af egen drift forpligtet til at henvise dig til et andet sygehus i eller uden for Danmark.
Du kan læse mere om de maksimale ventetider på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sundhedsstyrelsen.dk.
Patientvejlederne findes på Patientkontoret i Regionshuset i Vejle.
Patientvejledernes opgave er at støtte patienten og give borgerne information om sundhedsvæsenet, herunder:
- patienters rettigheder
- udredning af misforståelser
- vejledning om klage- og erstatningsmuligheder
- det frie/udvidede frie sygehusvalg
- ventetider
- mm.
Patientkontoret
Regionshuset
Damhaven 12
7100 Vejle
Tlf. 76 63 14 90
E-mail: patientkontoret@rsyd.dk
www.regionsyddanmark.dk
Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra sygehuset, og selv betale for transporten. Der gælder dog en række undtagelser, som betyder, at der i visse tilfælde kan ydes tilskud til transportudgifter eller tilbydes transport.
For pensionister gælder særlige regler.
I pjecen "Transport til og fra sygehuset" uddybes reglerne om transport til og fra sygehuset samt reglerne for godtgørelse for befordring.
Du kan læse mere på Region Syddanmarks hjemmeside, www.regionsyddanmark.dk, under Patienter og pårørende/Patientrettigheder/Siddende patienttransport og ansøgning om tilskud til transport.
Her finder du også I pjecen "Transport til og fra sygehuset".
Gå direkte til informationssiden om transport på Region Syddanmarks hjemmeside
Befordring i forbindelse med frit sygehusvalg
Når du har valgt at blive behandlet på et andet sygehus end det nærmeste, uden at det efter lægens vurdering er nødvendigt af hensyn til sygdommens behandling, skal du selv sørge for befordringen og selv, helt eller delvist, betale befordringen.
En eventuel efterfølgende godtgørelse vil blive udbetalt efter reglerne for befordringsgodtgørelse til nærmeste sygehus, som kunne have foretaget behandlingen.
Som patient bestemmer du selv, om en undersøgelse eller behandling skal igangsættes
- også selv om der kun er én mulighed for behandling.
Hvis behandlingen ændres, eller der er tilkommet nye oplysninger, har du krav på nye informationer. Du skal i så fald give dit samtykke til, at behandlingen fortsættes eller ændres.
Du kan på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage. Er der et øjeblikkeligt livstruende behov for behandling, kan lægen eller en anden sundhedsperson dog undersøge og behandle dig uden dit samtykke, f.eks. hvis du er bevidstløs og derfor ikke kan give dit samtykke.
Samtykke til behandling af børn
I samråd med personalet har I som forældre mulighed for at beslutte jer for den behandling, der er bedst for jeres barn. Næsten al behandling og undersøgelse er et tilbud.
Beslutningen skal bygge på information og dialog. Derfor opfordres I til at stille spørgsmål vedrørende behandlingens konsekvens og til de ting, der evt. er uklare for jer.
Samtykke fra unge
Er du mellem 15 og 18 år, har du ret til selv at bestemme og skal selv give dit samtykke.
Dine forældre skal dog også inddrages i din beslutning. Er du ikke selv i stand til at forstå konsekvenserne af din beslutning, skal den, der har forældremyndigheden, tage stilling på dine vegne. Det er op til sundhedspersonen at vurdere, om du selv er i stand til af forstå situationen.
Pårørendes samtykke
Hvis en person varigt mangler evnen til at give sit samtykke, f.eks. ved visse former for svær demens, skal en anden have informationerne om patientens helbred og tage stilling på patientens vegne. Patienten skal dog selv, i så høj grad som muligt, være med til at bestemme forløbet af undersøgelse og behandling.
Normalt er det de(n) nærmeste pårørende, der træder til, dvs. en samboende ægtefælle, samlever, børn eller andre slægtninge. Det behøver dog ikke at være et familiemedlem, da også andre, som patienten er fortrolig med, kan træde til. Den ansvarlige sundhedsperson vurderer i hvert enkelt tilfælde dette.
Alle offentligt ansatte har tavshedspligt om personlige og helbredsmæssige oplysninger, som de får kendskab til via deres arbejde. De oplysninger, du giver herom, må normalt ikke gives videre. Denne regel gælder alle sundhedspersoner, også selvstændige og privat ansatte, f.eks. praktiserende læger og fysioterapeuter.
Er du i et behandlingsforløb og skal behandles af flere personer, eller forskellige steder, gælder dog, at de nødvendige oplysninger om dine helbredsforhold må gives videre til dem, som skal fortsætte behandlingen af dig. Det gælder også ved fortsat behandling hos egen læge.
Du har ret til at modsætte dig, at oplysninger gives videre.
Tavshedspligten betyder, at man som nær pårørende kun er berettiget til at få oplysninger om f.eks. ens ægtefælles helbred, hvis ægtefællen har givet samtykke.
Undtagelser
Oplysninger kan gives videre til f.eks. andre myndigheder, forsikringsselskaber m.fl. i følgende tilfælde:
- hvis du har givet skriftligt samtykke til, at bestemte oplysninger må gives videre
- hvis lovgivningen dikterer det
- hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til dig selv eller andre
Elektroniske helbredsoplysninger
Læger, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og radiografer, der er involveret i din behandling, kan indhente oplysninger om dine helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske patient systemer, når det er nødvendigt af hensyn til din behandling.
Andre sundhedspersoner har tilsvarende mulighed - dog begrænset til elektroniske oplysninger fra den afdeling, du er tilknyttet.
Du har ret til at frabede dig, at der, ved behandling, indhentes elektroniske oplysninger om dig.
Alle væsentlige oplysninger om henvendelsesårsag, diagnose, sygdomsforløb, medicinordinationer og undersøgelsesresultater/operationsforløb skal skrives i din journal.
Information om, og samtykke til, behandling skal også fremgå af journalen.
Du kan bede den, som behandler dig, om at se journalen eller få en kopi af den.
Du kan få en sundhedsperson til at hjælpe dig med at forstå indholdet af journalen, hvis du ønsker det.
Retten til at se journalen er betinget af, at du er over 15 år. Andre må ikke se din journal, hvis du ikke har givet tilladelse til det. Forældre må dog som hovedregel se journalen på børn under 18 år, men f.eks. må ægtefæller ikke uden videre se hinandens journaler.
Har du ønsket at se din journal (aktindsigt), skal du have svar i løbet af 7 arbejdsdage.
Din sundhedsjournal
Oplysninger fra dine behandlingsforløb på hospitaler og i psykiatrien overføres til din sundhedsjournal.
I din sundhedsjournal har du mulighed for at se de sundhedsdata, det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan bl.a. se, hvornår du har været på skadestuen, kontaktoplysninger på egen læge, hvilken medicin du har købt, laboratoriesvar, en oversigt over hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge m.fl., samt informationer vedr. de undersøgelser og behandlinger du har modtaget.
Din sundhedsjournal findes på sundhed.dk
Du skal logge på med MitID for at få adgang.
Se din sundhedsjournal på sundhed.dk
Dødsfald
Efter et dødsfald kan de nærmeste pårørende få oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde ved henvendelse til sygehuset. Forudsætningen er at afdøde ikke har tilkendegivet at være imod udlevering af oplysningerne.
Patientansvarlig læge er et tilbud til patienter med et særligt behov for koordinering og overblik.
Patientansvarlig læge er til dig, der:
- bliver undersøgt eller behandlet flere steder har mere end én sygdom
- ofte er på hospitalet eller er indlagt i længere tider i et længere forløb, fordi det er svært at finde ud af, hvad du fejler, eller hvordan du skal behandles
- oplever komplikationer med din kroniske sygdom
- har kræft
Formålet med at have en patientansvarlig læge er, at du som patient skal opleve, at der er en rød tråd igennem dit forløb.
Din patientansvarlige læge har det overordnede ansvar for dit forløb.
Du vil gennem dit forløb møde andre læger, som vil være ansvarlige for din behandling. Hvis der skal træffes større beslutninger omkring behandlingen vil din patientansvarlige læge blive involveret.
Ved at skrive et behandlingstestamente, mens du er rask, kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker om behandling, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked.
Så længe du er ved bevidsthed og selv kan fremsætte dine ønsker, er det disse ønsker, der skal respekteres. Et behandlingstestamente får altså først virkning fra det tidspunkt, hvor læger og pårørende ikke længere kan komme i kontakt med dig.
Testamentets indhold
I behandlingstestamentet skal du krydse af, om du ønsker behandling, hvis døden er uafvendelig og behandlingen kun kan forlænge livet. Du kan sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring.
Et behandlingstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp.
Sådan oprettes det
Hvis du allerede har et livstestamente, kan du vælge at beholde det eller ændre det til et behandlingstestamente. Behandlingstestamentet giver dig flere muligheder end livstestamentet og er mere bindende for sundhedspersonalet.
Har du MitID kan du oprette et behandlingstestamente elektronisk på Sundhed.dk
Har du ikke MitID, kan du udfylde en blanket, som er vedhæftet pjecen om behandlingstestamente. Pjecen kan hentes via Sundhed.dk.
Den udfyldte blanket sendes til:
Sundhedsdatastyrelsen
Behandlingstestamenteregisteret
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Du kan altid tilbagekalde et behandlingstestamente
Testamentet kan tilbagekaldes på flere måder:
- ved at skrive et brev til Behandlingstestamenteregisteret
- ved at tilkendegive dette mundtligt over for en sundhedsperson
- ved elektronisk tilbagekaldelse over for Behandlingstestamenteregisteret på Sundhed.dk (kræver MitID)
I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød.
Har du ikke taget stilling eller undladt at meddele det skriftligt eller mundtligt, skal dine pårørende i givet fald sige ja eller nej.
Du kan give din holdning til kende på tre måder:
- fortæl din holdning til donation af dine organer til dine pårørende
- udfyld et donorkort
- tilmelde dig Donorregistret
Tilmelding til Donorregistret kan ske elektronisk via Sundhed.dk eller Borger.dk. Begge steder kan du også læse mere om organdonation.
Styrelsen for Patientklager
Styrelsen for Patientklager er en selvstændig og uvildig myndighed, hvis hovedopgave er at behandle klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen.
Du kan klage over dit behandlingsforløb, eller hvis du mener, at du ikke har fået opfyldt de rettigheder, du i følge lovgivningen har krav på.
De nærmeste pårørende til en afdød kan indgive en klage på afdødes vegne.
Klager vedrørende enkelte sundhedspersoners faglige arbejde afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der er en del af Styrelsen for Patientklager.
Du kan få mere information om dine muligheder for at klage på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside på stpk.dk.
Gå til Styrelsen for Patientklagers hjemmeside, stpk.dk
Klagefrister og proces
Der er to klagefrister man som patient skal være opmærksom på:
- Du skal indsende din klage, inden der er gået to år, efter at du er blevet eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over.
- Klagen skal indsendes til Styrelsen for Patientklager senest fem år efter den dag, hvor forholdet, du klager over, fandt sted, til den dag, du indsender din klage til Styrelsen for Patientklager.
Ved klage over en afgørelse om patientrettigheder (f.eks. ventetider) er der en klagefrist på 4 uger fra meddelelsen er givet.
Når du har indsendt en klage, vil du inden for 4 uger blive tilbudt en dialog med sygehuset.
Dialogen er et tilbud om at få afklaret de spørgsmål, som din klage omhandler.
Dialogen kan foregå pr. telefon, pr. brev/e-mail eller ved et møde.
Du er velkommen til at tage en pårørende eller anden person med til dialogen.
Efter dialogen afgør du, om du fortsat ønsker at fastholde din klage.
Få hjælp til at klage
Du kan få hjælp til at klage ved at kontakte sygehuset, regionens patientkontor eller ved direkte henvendelse til Styrelsen for Patientklager.
Hvis du vil klage, skal du bruge et særligt klageskema. Skemaet kan fås ved henvendelse til sygehuset eller regionens patientkontor. Se kontaktinformation under pkt. 4
Skemaet kan også hentes på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside på stpk.dk
Har du MitID kan du desuden udfylde skemaet elektronisk på Borger.dk.
Gå til Styrelsen for Patientklagers hjemmeside, stpk.dk.
Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke tilkende erstatning. Det kan Patienterstatningen - se under punktet Erstatning.
Klager over sygehusenes service
Serviceklager er klager over personalets opførsel, fysiske rammer, serviceniveau, forplejning m.v. under indlæggelse eller ambulant besøg på sygehuset.
Du kan sende din klage til:
- ledelsen på den afdeling, du har været i kontakt med
- sygehusledelsen
- Patientkontoret i Region Syddanmark
Husk at opgive tydelig navn, adresse, telefonnummer eller e-mail adresse, så man efterfølgende kan kontakte dig.
Som patient eller pårørende har du mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse, der er sket på sygehuset.
Ved en utilsigtet hændelse forstås en hændelse, der ikke var planlagt og som af en eller anden grund ikke gik som forventet - mangler eller brister i sikkerheden, der har ført til, at en patient er blevet skadet eller kunne være blevet skadet.
Som patient eller pårørende er du ofte den første, der opdager, når noget er tæt på at gå galt, eller hvis der sker en fejl. Sygehuset kan lære af erfaringer, så det samme ikke sker igen. Derfor er det vigtigt at kende til utilsigtede hændelser og fejl.
På Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside på.stps.dk, finder du et elektronisk skema, hvor du kan skrive en rapport over en utilsigtet hændelse.
Gå til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, stps.dk
I skemaet er der en vejledning, ligesom du også kan læse mere om rapportering af utilsigtede hændelser.
Erstatning for behandlingsskader
Hvis du påføres en fysisk skade i forbindelse med undersøgelse eller behandling på et sygehus i Danmark, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen. Det samme gælder hvis du som patient er henvist til behandling, på privat hospital/klinik i Danmark eller i udlandet, af et offentligt sygehus.
Du kan også søge erstatning, hvis du har været ude for en ulykke under behandlingen på sygehuset, og ulykken er indtruffet inden for sygehusets område. Sygehuset skal dog kunne gøres erstatningsansvarlig for uheldet efter almindelige erstatningsretslige regler.
Du kan ikke få erstatning, fordi resultatet af en behandling ikke bliver, som du forventede.
Du skal anmelde skaden senest 3 år efter, at du har fået kendskab til skaden, og senest 10 år efter skaden er sket.
For donorer og raske forsøgspersoner gælder særlige regler.
Erstatning for lægemiddelskader
Der er fastsat en særlig erstatningsordning, hvis du får en fysisk eller psykisk skade på grund brugen af et lægemiddel. Erstatningsordningen gælder for fysiske skader forårsaget af et lægemiddel udleveret til patienten.
Du kan ikke få erstatning for en skade, der skyldes, at lægemidlet ikke har haft effekt mod sygdommen.
En lægemiddelskade skal anmeldes senest 3 år efter, at du har fået kendskab til den.
Anmeldelse
Hvis du vil søge erstatning, skal skaden anmeldes til Patienterstatningen på et særligt anmeldelsesskema.
Skemaet kan fås ved henvendelse til sygehuset eller Patientkontoret i Region Syddanmark.
Skemaet kan også hentes på Patienterstatningens hjemmeside på patienterstatningen.dk.
Gå til Patientkontoret i Region Syddanmarks hjemmeside
Gå til Patienterstatningens hjemmeside, patienterstatningen.dk
Regionsyddanmark.dk
På Region Syddanmarks hjemmeside, regionsyddanmark.dk, kan du under "Patienter og pårørende" finde en række oplysninger om de forskellige dele af sundhedsvæsenet, herunder dine muligheder og rettigheder.
Gå til Region Syddanmarks hjemmeside, regionsyddanmark.dk
Sygehussonderjylland.dk
På Sygehus Sønderjyllands hjemmeside, sygehussonderjylland.dk, finder du informationer om sygehuset og dets afdelinger herunder kontaktinformation til sygehusledelse, afdelingsledelser, mv.
Gå til forsiden af Sygehus Sønderjyllands hjemmeside, sygehussonderjylland.dk
Ism.dk
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, ism.dk, er der gode links til bl.a. Sundhedsstyrelsens oplysninger om medicin og medicintilskud.
Gå til Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, ism.dk
Sundhed.dk
På Sundhed.dk finder du dine egne sundhedsdata, Patienthåndbogen, information om organdonation og behandlingstestamente, oversigt over sundhedsvæsenet i Danmark, kontaktoplysninger til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger eller andre behandlere. Du kan også finde kontaktinformation til akut hjælp, sygehusafdelinger, apoteker, m.v.
Skal du vente længere end 30 dage på udredning eller behandling, har du ret til det udvidede frie sygehusvalg. Har du modtaget et indkaldelsesbrev, kan du på Sundhed.dk finde muligheder for udredning eller behandling på privathospital.
Esundhed.dk
På hjemmesiden esundhed.dk finder du oplysninger om ventetider til behandling for udvalgte sygdomme.
Patientkontoret
Regionshuset
Damhaven 12
7100 Vejle
Tlf. 76 63 14 90
E-mail: patientkontoret@rsyd.dk
www.regionsyddanmark.dk
Sygehus Sønderjylland
Tlf. 79 97 00 00
E-mail: shs.kontakt@rsyd.dk
www.sygehussonderjylland.dk
Aabenraa
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa
Sønderborg
Sydvang 1
6400 Sønderborg
Tønder
Carstensensgade 6
6270 Tønder
Styrelsen for Patientklager
Oluf Palmes Allé 18H
8200 Århus
Tlf. 72 33 05 00
E-mail: stpk@stpk.dk
www.stpk.dk
Patienterstatningen
Kalvebod Brygge 45
1560 København V
Tlf. 33 12 43 43
E-mail: pebl@patienterstatningen.dk
Web: www.patienterstatningen.dk