Få en snak med sygehuspræsten

Samtale med en præst? Om hvad og hvorfor?

Når livet bryder sammen

Når man bliver ramt af alvorlig sygdom, er der meget der ændrer sig.

Det konkrete daglige liv ændrer sig. Man er indlagt, man kan ikke det samme som man kunne før, og ens selvforståelse bliver ændret fra at være grundlæggende sund og rask til at være bærer af alvorlig sygdom. Det udløser mange tanker om, hvordan det vil komme til at gå. Det er tanker, som for mange mennesker ikke har været så langt fremme i bevidstheden før.

Når håbet svigter

Man kommer på sygehuset for at blive rask. De fleste er fyldt af håb om og tro på, at de kan blive raske. Og samtidig kredser tankerne om det modsatte. Frygten for at det går galt. Det er forskelligt, hvor meget håbet og frygten fylder for patienten og de pårørende. Og det er rimeligt sikkert at begge dele er i deres tanker.

Nogen klarer det selv. De kan holde frygten i skak. De kan tale med familie og venner om, hvordan de har det, og de taler lidt med sygeplejersken og lægen. Men der er andre, for hvem tankerne bliver ved at køre sammen i hovedet. De bliver modløse, de kan ikke se lyset, mister håbet og har svært ved at tale med familie og venner om det. Nogle af disse mennesker kan have glæde af at tale med en præst.

Hvad indeholder samtalen med en præst?

Samtalen med en præst er en personlig samtale, forstået på den måde, at den skal hjælpe den syge eller pårørende med at få rede på tankerne, sætte ord på både håbet og frygten. Det er forskelligt, hvor meget man ønsker at tale, og den forskellighed skal og vil vi respektere. Der er derfor ingen fast dagsorden for samtalen med en præst. Samtalen skal være en hjælp til at finde ud af, hvordan alt det der sker, påvirker én. Er man bange hjælper det at få det sagt, og i samtalen kan man komme det lidt nærmere.

Ofte er det usikkerheden, der er det største problem. At vi ikke ved, hvordan det vil gå. At hustruen ikke ved om manden overlever. At hun ikke ved om det liv han overlever til, er et der har livskvalitet nok. At forældrene ikke ved om barnet klarer det, at blive født for tidligt. At de ikke ved om barnet vil få skader, og om det er livet værd. At den syge ikke ved, hvad der venter ham i den sidste tid frem mod døden.

Hjælpen er, at få lov at være

Det hjælper at sidde sammen med et andet menneske med sin uvidenhed og usikkerhed. Det hjælper også at få den bekræftet, for så skal man ikke prøve at lave om på den, så er det som det er. Det kan være meget hårdt, og det kan man også dele i samtalen.

En præst er i denne situation et medmenneske sammen med hvem, man kan få lov til at tænke de svære tanker til ende, og en man kan dele byrden af det hårde i tilværelsen med.

Religiøse tanker eller ej

Præsterne ser det ikke som deres opgave at missionere, og samtidig er de ikke blinde for at der ofte er religiøse tanker på spil i et forløb med alvorlig sygdom. Religionen er for mange et blufærdigt emne og derfor kan der være behov for at nogen bryder isen. I samtalen kan de spørge åbent til, om det der sker nu, er noget som den syge eller de pårørende tænker Gud med ind i. Dertil kan der både svares ja og nej.

Ingen skal påduttes en samtale om religion fordi de snakker med præsten og samtidig skal de ikke forholdes muligheden.

Hvad kan man ellers bruge en præst til?

Udover samtalen med en præst, er der mulighed for at få sit barn nøddøbt. Ikke nødvendigvis fordi barnets situation er livstruende, men fordi det f.eks. skal overflyttes til et andet sygehus, og at man som forældre kan føle sig mere tryg ved at vide, at nu er ens barn døbt.

Sygehuspræsten kan foretage en nødvielse.

Såfremt man ønsker altergang er sygehuspræsten også behjælpelige med dette.