Skip til primært indhold

Kontakt ift. program, bidrag og praktiske spørgsmål

Jette Skjellerup Struckmann

Forbedringskonsulent

Kvalitet


79 97 72 79

Seminar i Sønderborg

Sygehus Sønderjylland er værter for dette års læringsseminar om arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel.

Seminaret afholdes tirsdag den 9. maj 2023 kl. 08.15-16.15 på Hotel Alsik i Sønderborg.

Årets tema er implementering

Siden 2015 har Region Syddanmark arbejdet systematisk med at implementere forbedringer med anvendelse af metoder og værktøjer fra Den Syddanske Forbedringsmodel (DSFM).

Der har undervejs været og er fortsat udfordringer i forhold til implementering. At implementere forbedringsideer og nye tiltag lyder enkelt, men fordi det er lamineret, er det ikke implementeret. Så hvorfor er det så svært at implementere og fastholde forandringer?

I arbejdet med implementering og fastholdelse af forbedringsideer og forandringer med udgangspunkt i løbende forbedringer og workshops, har alle opnået erfaringer, gode så vel som dårlige. Læringsseminar 2023 sætter fokus på at udbrede disse erfaringer ved at deltagerne arbejder med konkrete udfordringer i workshops. 

Læringsseminaret byder udover workshops også på oplæg, foredrag og løbende mulighed for at netværke. Læs programmet og se, hvornår de forskellige ting foregår i løbet af dagen.

300 ledere og medarbejdere forventes at deltage

Læringsseminaret henvender sig til ledere og medarbejdere i Region Syddanmark med særlig interesse for eller funktion i relation til Den Syddanske Forbedringsmodel - og der er plads til 300 deltagere.

Målgruppen er medarbejdere fra alle organisatoriske niveauer, således at der opnås en alsidig sammensætning af klinikere, ledere, kvalitetsmedarbejdere og udviklingspersonale.

Kontakt ift. tilmelding, afmelding og venteliste

Marie Lundager Kristensen

Kursuskonsulent

Koncern HR - Ledelsesakademiet


30893514
APPFWU01V