Skip til primært indhold

Palle Andersen

Palle Andersen er 62 år og fra Haderslev. Han er tidligere journalist og frivillig vejviser på Sygehus Sønderjylland.

Sommervarmen brager ned udenfor. Indenfor ved Indgang A på Sygehus Sønderjylland, står Palle Andersen i shorts, stribede strømper, sandaler og den genkendelige blå frivillig-vest uden over den ternede, kortærmede skjorte. Palle tager venligt imod alle dem, som denne sommerdag kommer ind ad døren på
sygehuset i Aabenraa.

To mænd med mundbind på spørger efter område 16. Palle går med dem uden for døren, peger og viser dem over til en anden af sygehusets bygninger.

Siden 2019 har Palle Andersen taget imod patienter og pårørende ved sygehusets indgange. Han så stillingsopslaget i samme avis, som han tidligere har skrevet mange ord i, som journalist på Jydske Vestkysten.

Da han så, at sygehuset søgte frivillige vejvisere, så vidste han med det samme, at her ville han gerne bruge nogle af sine timer på at gøre gavn.

- Jeg er frivillig, fordi frivillighed er en god ting at være i. Jeg synes, det er godt, at vi har så meget frivillighed i vores samfund.

Palle Andersen er 62 år og fra Haderslev. Han er tidligere journalist og frivillig vejviser på Sygehus Sønderjylland.

Palle elsker kontakten med mennesker. I mange år har det været hans dagligdag som journalist. Han har gennem sin tid på avisen skrevet om stort og småt. Om bevaringsværdige huse, om hunde, mad, havefester og lyserød lørdag. Han har fortalt folks historier, som hans egen nu bliver det.

Palle har et stille og roligt gemyt. Han går forsigtigt til folk, lytter gerne og så elsker han at hjælpe.

Hjælpen som vejviser består - meget simpelt - af at vise vej.

Som lige nu, hvor en gravid kvinde kommer ind og spørger efter afdelingen for diabetespatienter. Svaret fra Palle kommer prompte: Følg gangen rundt og ta´ elevatoren op. For Palle er det en lille ting, men for kvinden var det en stor hjælp. Palle Andersen kender sygehuset som sin egen lomme.

- Det kan virke meget banalt, det der med at stå og vise vej, men for den enkelte borger er det vigtigt. Det er vigtigt for mig at yde en god service. Jeg er det første ansigt folk møder, når de kommer ind på sygehuset. Det gør mig stolt og glad.

Ind ad døren kommer nu en meget forvirret borger. Han ved ikke, hvor han skal hen og faktisk heller ikke hvad han skal. Palle kan ikke umiddelbart hjælpe, men det kan de i Informationen. Vejviserne og personalet i Informationen arbejder tæt sammen. Vejviserne aflaster Informationen, men nogle gange må de ty til mere kvalificeret hjælp. Som nu.

Da det er slået fast, at borgeren skal til urinvejsafdelingen, tager Palle manden under armen, og følger ham derhen. Den forvirrede mand har en demenssygdom, det fortæller han til Palle, mens de sammen går hen mod området. Det hele giver mening nu. Det er ikke første gang, at Palle tager patienter under armen og
fører dem hen, hvor de skal være – og det er heller ikke sidste. Snart er Palle tilbage igen på sin plads foran Informationen ved Indgang A, og allerede inden han er nået helt derhen, er der igen brug for hans hjælp.

- Det at man kan gøre nogle ting, uden at man skal have løn for det, det giver mig ekstra glæde. Det motiverer mig, at gøre noget for andre og vide, at man gør en forskel.

Det bedste er, at jeg er til gavn, slutter den tidligere journalist, inden han haster videre til den næste borger, der søgende kommer ind af døren ved Indgang A.

APPFWU02V