Skip til primært indhold

Dødsfald på sygehuset

Find svar på nogle af de praktiske og følelsesmæssige spørgsmål i forbindelse med dødsfald.

Det er svært at stå overfor døden, og det er især svært, hvis den, der er død, var en, man er nært knyttet til. Man kan sige, at en sorg er en kærlighed, der er blevet hjemløs. Sorg er ikke en
sygdom, som skal helbredes, men en naturlig reaktion hos den, der har mistet en kær person.

Det, du kan have brug for, er tid og mennesker, der vil lytte til dig. For du vil igen og igen få brug for at fortælle om det, der er sket, og de mange følelser, det har sat i gang.

Måske er du lige nu lammet, og ude af stand til at føle noget overhovedet. Du vil måske prøve at fortælle dig selv, at det, der er sket, ikke har fundet sted, det hele er bare en ond drøm. Sådan kan det være i lang tid efter, man har mistet en ægtefælle, et barn, en ven eller en slægtning.

Denne tilstand er en slags chok, der kan vare fra få øjeblikke, og op til flere uger. Når chokket begynder at fortage sig, går det op for en, hvad der er sket. Der kommer en reaktion, mere eller mindre voldsom.

Alle mennesker reagerer forskelligt på sorgen, og det er naturligt at være ude af sig selv, eller reagere anderledes, end man plejer.
I løbet af nogle måneder - måske kortere, måske længere tid - begynder hverdagen langsomt at se mere normal ud. Man venter, at nu må det da være overstået, nu må man være kommet over det, men sådan er det ikke altid.

Der kommer en tid, hvor du skal prøve at bearbejde det, der er sket. Ofte kan det være gavnligt, at du fortæller andre, hvordan du har det. Savnet vil altid være der, men der kommer en dag, hvor du opdager, at du kan være glad for livet igen. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema, sorgen er en værdifuld proces, og skal derfor ikke undertrykkes.

Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til personalet. Du kan også kontakte din egen læge.

Praktisk information vedrørende dødsfald

Når et menneske dør på skadestuen, eller på vej til skadestuen, er der som regel tale om et pludseligt dødsfald. Det kan være:

  • Trafikuheld
  • Selvmord
  • Hjertestop
  • Pludselig sygdom
  • Forbrydelse

Ingen af disse dødsfald er lægeligt ventede, og derfor skal dødsfaldet anmeldes til politiet, som kontakter embedslægen.

En læge på skadestuen sørger for at anmelde dødsfaldet til politiet.

Som pårørende vil du blive kontaktet af politiet kort tid efter dødsfaldet. Du kan opleve, at politiet er til stede, når du kommer for at se afdøde.

Personalet på skadestuen indhenter tilladelse fra politiet, når familie og venner kommer for at se afdøde.

Der er tale om et ventet dødsfald, når det er lægeligt ventet, at et menneske dør. En læge foretager ligsyn, for at fastslå, at døden er indtruffet, og for så vidt muligt at fastslå dødsmåde og -årsag.

Et ventet dødsfald anmeldes ikke til politiet, og de pårørende vil kunne se afdøde straks og eventuelt være med til at gøre den afdøde i stand.

Der kan foretages obduktion, hvis der er givet tilladele til det. Indenfor seks timer, efter de pårørende er underrettet om dødsfaldet, skal der tages stilling til, om de pårørende ønsker at nedlægge forbud mod obduktion.

Når et menneske dør, skal dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden (kirkekontoret i afdødes bopælssogn) senest 2 hverdage efter dødsfaldet - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken, eller et andet trossamfund.

Ved anmeldelsen skal du som pårørende tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes (kremeres).

Anmeldelsen foregår digitalt via borger.dk og hedder Anmod om begravelse eller ligbrænding.

For at udfylde anmodningen, skal du kende afdødes CPR nr., og du skal ligeledes opgive oplysninger om dig selv som anmelder af dødsfaldet.

Hvis du ønsker det, kan bedemanden lave anmeldelsen for dig. Det kræver at bedemanden får en fuldmagt fra dig. Du finder også en sådan fuldmagt på borger.dk

Findes der ingen pårørende, eller andre nærtstående personer til den afdøde, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet.

Det er begravelsesmyndigheden (kirkekontoret), der anmelder dødsfaldet til Folkeregisteret, samt underretter kommunen og skifteretten.

Begravelseshandlingen skal normalt finde sted senest 8 dage efter dødsfaldet. Som pårørende kan du selv vælge at ordne det praktiske omkring begravelsen eller bisættelsen. Bedemanden kan også klare det for dig, hvis du ønsker det.

Ved en begravelse bliver kisten sat i jorden på kirkegården.

Ved en bisættelse køres kisten til det krematorium, hvor ligbrændingen foregår.

Sidenhen sættes urnen med den afdødes aske i jorden på kirkegården.

Kirkelig højtidelighed

Hvis den afdøde var medlem af folkekirken, betyder det, at en præst medvirker ved højtideligheden.

En præst fra et andet trossamfund kan også deltage i højtideligheden, hvis afdøde var medlem af trossamfundet.

Ikke-kirkelig højtidelighed

Man kan også holde en højtidelighed i sygehusets kapel eller i hjemmet.

Tøj

Afdøde kan blive begravet i sit eget tøj, og ellers kan ligtøj købes hos bedemanden.

Blomster

Du kan vælge selv at bestille blomster, eller overlade det til bedemanden.

Dødsannonce

Du kan selv sætte en annonce i avisen, eller overlade det til bedemanden. Eller du kan helt lade være med at annoncere.

Gravsted

Der findes flere former for gravsteder, og nogle har et familiegravsted. Gravsted aftales med kirkegårdslederen.

Gravsten

Bestilles hos en stenhugger. Der findes regler for brug af gravsten. Du kan spørge kirkegårdslederen til råds.

Urnenedsættelse

Du kan aftale med kirkegårdslederen, at du får besked, når urnen sættes i jorden.

Økonomi

Alle konti bliver lukket, når en kontoindehaver dør. Dette gælder også fælleskonti.

Forsikring

Hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, skal dette anmeldes til afdødes forsikringsselskab.

Skifteret

Skifteretten bliver automatisk underrettet om dødsfald. Skifteretten kontakter de pårørende, og sørger for at opgøre formue, evt. gæld og fast ejendom.

Ligsyn

Der laves altid ligsyn, hvis en person dør på sygehuset, eller er død ved ankomsten til sygehuset.

Et ligsyn fortages af en læge for at fastslå, om døden er indtrådt. Desuden skal dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås.

Den læge, der laver ligsynet, udfylder en dødsattest, som bl.a. rummer nævnte oplysninger om dødsfaldet.

Lægen skal desuden indberette resultatet af ligsynet til politiet.

Obduktion

Når der er foretaget ligsyn, kan en obduktion foretages for at fastslå dødsårsagen, og for at konstatere eventuelle sygdomme.

Hvis afdøde er fyldt 18, må der dog kun foretages en obduktion hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

  • Afdøde har givet sit skriftlige samtykke.
  • Afdøde har givet skriftlig samtykke med den forudsætning, at de nærmeste også accepterer - og denne accept foreligger.
  • De nærmeste (hvis opholdsadresse kendes) har givet skrifteligt samtykke, fordi døden er indtruffet, før afdøde har givet sin accept.

Hvis afdøde er under 18 år, må der kun obduceres, når indehaver af forældremyndigheden har accepteret.

Hvis der fortages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, må der ikke foretages obduktion. Det samme gælder, hvis afdøde eller pårørende modsætter sig obduktionen.

De pårørende skal tage stilling til, om de ønsker at nedlægge forbud mod obduktion, inden for de første 6 timer efter de er underrettet om dødsfaldet.

Retslægeligt ligsyn

Der laves et retslægeligt ligsyn, når dødsfaldet er uventet, fx ved:

  • Trafikulykker
  • Arbejdsulykker
  • Ulykker i hjemmet
  • Selvmord
  • Mord
  • Dødfundne personer
  • Ikke lægeligt forudsete dødsfald

Retslægeligt ligsyn foretages af politiet og embedslægen.

Retslægelig obduktion

Der laves retslægelig obduktion i to tilfælde:

  • Når et dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden for det ikke kan udelukkes med stor nok sikkerhed, eller for at forhindre, at der senere kan opstå mistanke om en forbrydelse.
  • Når dødsmåden og dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig stor sikkerhed ved det retslægelige ligsyn.

Afdødes pårørende skal underrettes om dødsfaldet og obduktionen, før obduktionen foretages, hvis omstændighederne tillader det.

Det er politiet, der beslutter, om der skal laves en retslægelig obduktion, og den foregår ved landets retsmedicinske institutter, som for Region Syddanmark ligger i Odense.

Man kan ikke modsætte sig et retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion.

Du kan hente og printe folderen Når en af dine nærmeste dør via dette link:

Åbn folderen Når en af dine nærmeste dør (iPaper/PDF)

APPFWU01V