Skip til primært indhold

Operationssygeplejerske

Kom med Stephanie Lübke ind på operationsstuen, hvor hun rutineret gør klar til dagens første patient.

Stephanie Lübke gør klar til dagens første operation. Hun varmer operationslejet op med varm luft, fordi kroppen kommer sig bedre og hurtigere, hvis den holdes varm under operationen - og så er det også mere rart for mange af patienterne at ligge på et lunt leje. Når der er tændt for varmluften, lægger Stephanie pakken med operationsudstyret frem. Udstyret er gjort klart i Sterilcentralen og bragt til operationsstuen i en lukket, steril vogn, men det er ikke alt udstyr, som Sterilcentralen kan levere. Nogle af stuerne er nyere end andre, og noget udstyr er specifikt for den enkelte stues inventar. Men Stephanie har været operationssygeplejerske på Sygehus Sønderjylland i 13 år, og hun kender sine stuer og arbejder hurtigt og rutineret. Hun tjekker lamper og maskiner, og hun sørger for at computeren er tændt, inden hun skal videre til dagens næste opgaver.

Operationssygeplejerske Stephanie Lübke retter på operationslampen
APPFWU01V