Birgit Vismark

Det er tid til den årlige uddeling af frivillighedsprisen. På scenen står repræsentanter for fire frivillige tiltag på Sygehus Sønderjylland. Alle er nomineret af andre frivillige eller personale på sygehuset. Birgit Vismark står dér som repræsentant for sig selv og hendes gode kollega Michael Nielsen. Sammen er de to nemlig en del af det hold, som udgør sygehusets jule- og nytårsaftens spisevenner i Sønderborg.

”Og vinderen af årets frivillighedspris 2022 er” …

Birgit kigger på de tre andre nominerede. Hun er sikker på, at vinderen er en af dem. ”Vinderen er…spisevenner - jule- og nytårsaften”.

Da Birgits og Michaels tiltag bliver udråbt som vinder af de 5000 kr., forstår hun det næsten ikke. Hun havde været tilfreds nok med bare at være nomineret. Dengang Birgit fik at vide, at hun og Michael var nomineret til frivillighedsprisen, blev hun smadderstolt - som hun selv udtrykker det. Overvældet og helt mundlam. Stolt
over, at nogen har lagt mærke til, at hun gør en forskel. At hun de sidste 5 år har tilbragt sine jule- og nytårsaftener på sygehuset i Sønderborg, sammen med personale og patienter. Den aften om året, som
de fleste ellers tilbringer i familiens skød.

- Familiens skød…ja, det har jeg jo gjort så mange gange. Jeg fik lyst til at prøve noget andet. Jeg talte med min datter om det, og hun kunne godt mærke, at det her - det brændte jeg for. Så familien bakker helt op om det.

Det var i 2017, at Birgit første gang var spiseven. Siden har det været fast tradition for hende. Hun og kollegaen Michael kommer altid på sygehuset i god tid, når det er juleaften. Gerne allerede om eftermiddagen. De hilser på patienterne, hjælper til med maden og hyggesnakker med personalet og de pårørende, som er der. De snakker også med de patienter, der kan og vil. For er man patient på sygehuset
juleaften, betyder det, at man er meget syg, for alle, der kan, bliver sendt hjem i nogle timer omkring spisetid. Birgit synes, det er så hyggeligt at være på sygehuset på de to mærkedage. Afslappet, forventningsfyldt og virkeligt...ja, bare hyggeligt.

Birgit er oprindelig fynbo, men kærligheden trak hende til Sønderborg. Kærligheden brast, men hun blev i det sønderjyske og fandt sig en sønderjyde. De var gift i 21 år indtil 2016, hvor han døde. Derefter var beslutningen om at være på sygehuset juleaften slet ikke svær.

Afdelingen, hvor man juleaften samler patienterne, er pyntet med juletræ og julepynt. Bordet er flot dækket og ofte synger man et par julesalmer sammen. Der er også andesteg til dem, der kan spise det. Når middagen er slut, hjælper Birgit med at få patienterne tilbage i deres senge. Stille og roligt vender dem, der har været hjemme og fejre jul, tilbage til sygehuset.

- Jeg kigger ikke på klokken. Jeg er der, så længe de har brug for mig. Vi hygger jo også med det personale, som er på arbejde. De skal jo, ligesom patienterne, også undvære deres familier på denne aften.

Birgit har én datter og fire børnebørn, som alle er flyttet hjemmefra. Børnebørnene synes, at det er sejt, at deres mormor hjælper til på sygehuset de to lidt særlige aftener om året. De forstår det godt, for de kender Birgits indstilling: Arbejdet kommer før alt andet. Birgit har været tjener hele sit liv, og har altid været på arbejde, når alle andre kunne holde fri. Aftener, weekender og ferier.

- Da min datter var lille, var hun f.eks. hos mine forældre hele sommeren. Det var jo højsæson i restaurationsbranchen og en travl periode for mig. Arbejde frem for alt andet.

Birgit Vismark har ikke så travlt mere. Nu er hun pensionist og arbejder frivilligt som patientstøtte hele året – ikke kun jule- og nytårsaften. For som naboen og kollegaen Michael siger: Hun gør det, fordi hun ikke
kan lade være. Og Birgit har planer om at blive ved.

- De skal smide mig ud, før jeg går. Jeg bliver så længe, Gud vil det og tøjet holder. Er det ikke sådan man siger?

Birgit skraldgriner med sin hæse stemme og tydelig fynsk dialekt. Hun elsker at lave sjov og grine. Elsker at få patienterne til at smile. Det er det bedste, hun ved. Birgit er en gave til patienterne – det er hun hele året. Ikke kun til jul.