Skip til primært indhold

Tilmeld dig NemSMS og få hjælp til at huske din aftale på sygehuset!

Hvis du er tilmeldt NemSMS og f.eks. har en aftale på sygehuset, får du en påmindelse på sms om aftalen 48 timer inden din mødetid.

NemSMS er påmindelser i form af sms-beskeder, som hjælper dig med at huske aftaler med bl.a. sygehuset og andre offentlige institutioner.

Hvis du er tilmeldt NemSMS og har en aftale på sygehuset, får du en påmindelse om aftalen på sms 48 timer inden din mødetid.

Du kan læse mere om NemSMS på borger.dk

Tilmelding til NemSMS

Du kan nemt og hurtigt tilmelde dig NemSMS på borger.dk og få sms-påmindelser om dine aftaler.

Hvis du tilmelder dig NemSMS, siger du ja til at modtage sms'er fra alle offentlige myndigheder i Danmark som tilbyder denne service.

Sådan gør du:

  1. Gå ind på borger.dk - log ind med MitID

  2. Klik Digital post

  3. Klik Menu i toppen

  4. Vælg Tilmeld afsendere

  5. Klik NemSMS i menuen til venstre

  6. Indtast dit mobilnummer og gem

  7. Bekræft dit mobilnummer - Se  tilsendte sms.

Få hjælp til NemSMS

Frivillige IT-hjælpere

Du kan få hjælp til NemSMS fra sygehusets app-guider..

Gå til information om app-guider

Assisteret tilmelding via afdeling

Sygehus Sønderjylland er ikke ansvarlig for NemSMS, men vi kan hjælpe dig med at blive tilmeldt.

Du kan få et tilmeldingskort i den afdeling, du er tilknyttet.

Udfyld tilmeldingskortet og giv det til personalet, så sørger de for at du bliver tilmeldt til NemSMS.

Opdater mobilnummer eller frameld NemSMS

Hvis du får et nyt mobilnummer, skal du selv opdatere dit nummer på borger.dk. Du kan også framelde dig NemSMS-servicen igen på borger.dk

Sådan opdaterer  eller framelder du dit mobilnummer til NemSMS:

  1. Gå ind på borger.dk - log ind med MitID

  2. Klik Digital post

  3. Klik Menu i toppen

  4. Vælg Tilmeld afsendere

  5. Klik NemSMS i menuen til venstre

  6. Vælg Ret eller Frameld NemSMS ud for dit registrerede mobiltelefonnummer

Hvis du retter dit mobilnummer, får du tilsendt en sms inden for to minutter, hvor der står, hvordan du kan bekræfte dit nye mobilnummer.

Hvis du framelder NemSMS, vil du ikke få tilsendt sms-påmindelser om aftaler på syghuset fremover.

Bemærk! Du kan godt være tilmeldt NemSMS, selvom du ikke er tilmeldt Digital Post.

APPFWU01V