Skip til primært indhold

Sådan kommer du i gang med MineAftaler

Du kan bruge MineAftaler på din telefon eller tablet, når du har downloadet appen MineAftaler Region Syddanmark i App Store (hvis du har en iPhone) eller Play Butik (hvis du har en Android-telefon).

Hvis du vil Bruge MineAftaler på din telefon eller tablet, er det vigtigt, at du søger den rigtige app frem. Der  findes nemlig også en version af MineAftaler i Region Midtjylland og i Region Nordjylland. Derfor skal du skrive hele navnet 'MineAftaler Region Syddanmark' i søgefeltet, der hvor du henter dine apps. 

Herunder finder du direkte links og QR-koder til MineAftaler i hhv. App Store og Play Butik. 

Direkte link til MineAftaler i App Store 

Klik her, hvis du vil linkes direkte til MineAftaler Region Syddanmark i App Store. (Hvis du har en iPhone)

Eller scan denne QR-koden:

QR-kode til MineAftaler Region Syddanmark i App Store

Direkte link til MineAftaler i Play Butik 

Klik her, hvis du vil linkes direkte til MineAftaler Region Syddanmark i Play Butik. (Hvis du har en Android-telefon).

Eller scan denne QR-kode:

MineAftaler Region Syddanmark i Play Butik (Android) 

OBS: Hvis du bruger en Android-telefon, kan du opleve, at du ikke kommer tilbage til MineAftaler, når du har logget ind med MitID.

I afsnittet ”Særligt for login med en Android-telefon” længere nede kan du se, hvad du skal gøre.

Sådan bruger du MineAftaler fra en computer

Du kan også bruge MineAftaler fra en computer:

Når du er logget ind, kommer du til forsiden af MineAftaler. Her finder du genveje til alt indhold i MineAftaler. 

Login med MitID eller med biometrisk login

Efter det første login i appen med MitID, kan du - hvis din telefon eller tablet giver mulighed for det - vælge om du fremover ønsker at bruge biometrisk login, hvor du logger ind med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse (Touch ID eller Face ID), eller om du vil blive ved med at logge ind med MitID.

Der er forskel på, hvad du kan få vist i MineAftaler, alt efter hvilken login-metode du vælger:

  • Login med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse giver dig adgang til at se de aftaler, du har på sygehusene i Region Syddanmark.  
  • Login med MitID giver dig adgang til at se alle aftaler med sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Det vil sige, at du - ud over at se dine aftaler på sygehusene - også kan se dine aftaler med din egen læge, speciallæge eller kommunale sundhedstilbud i MineAftaler

Hvis du tidligere har valgt biometrisk login (ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk), kan du trykke ”Cancel” eller ”Annuller”, når appen beder dig om biometrisk login næste gang. Herefter vil appen sende dig til login via MitID, og så kan du se alle aftaler, du har med sundhedsvæsenet.

Særligt for login med en Android-telefon

Hvis du bruger en Android-telefon, kan du opleve, at du ikke kommer tilbage til MineAftaler-appen, når du har logget ind med MitID. Det er opsætningen i Android, der giver problemet. Herunder finder du en vejledning til at undgå problemet. Der er to metoder, og hvad der virker, kommer an på, hvilken mobiltelefon du har. Det er vigtigt, at du IKKE trykker på firkant-symbolet (hjemmeskærm) i midten.

  • Når du har logget ind med MitID: Stryg op på skærmen fra bunden eller klik på de tre streger i bunden af skærmen til venstre for at se de åbne apps. 

Vejledninger til funktionerne i MineAftaler

Når du åbner MineAftaler, kan du under ”Hjælp” i brugermenuen finde vejledninger til funktionerne i MineAftaler.

  • Åbn MineAftaler.
  • Klik på ”Mere” i nederste højre hjørne (app) eller øverste højre hjørne (computer) for at åbne brugermenuen.
  • Klik på "Hjælp".

Du kan også finde trin for trin-vejledning til udvalgte funktioner her på denne hjemmeside. Se links til vejledning til fuldmagt, videosamtale med sygehusene, booke aftaler, og udfylde spørgeskemaer nederst på siden.

Brug for hjælp til at komme på MineAftaler 

Hvis du har brug for hjælp til at få adgang til MineAftaler-appen, så kan du - hvis du er tilknyttet en afdeling på et sygehus  - kontakte din afdeling og få hjælp af personalet. 

APPFWU02V