Skip til primært indhold

Sygehuspræsten i Sønderborg

Et menneske at tale med

Kontakt til sygehuspræsten

Når man bliver syg, eller kender én, der er syg, kan man få tanker, som kan være svære at bære alene. Man kan have brug for at tale med et andet menneske om det, der er svært. Her kan sygehuspræsten være en mulighed for at dele sine tanker.

Sygehuspræst, Merete Lei, er ansat af Folkekirken til at stå til rådighed for indlagte patienter, pårørende og personale på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.

De står til rådighed for indlagte patienter og pårørende samt sygehusets personale.

Alle kan henvende sig til sygehuspræsten uanset medlemskab af Folkekirken eller religiøs overbevisning. Du kan også bede personalet i afdelingen om at skabe kontakten.

Hvad kan sygehuspræsten hjælpe med

Sygehuspræsten kan kontaktes for en samtale menneske til menneske. Du kan tale med præsten om dine tanker og bekymringer, glæder og sorger - hvad enten det er små eller store ting, der tynger dig.

Kontakt også sygehuspræsten, hvis der på sygehuset er behov for nadver, dåb, velsignelse, vielse, en andagt eller udsyngning.

Sygehuspræsten kan kontaktes både ved akutte situationer og for øvrige aftaler.

Tavshedspligt og fortrolighed

En samtale med sygehuspræsten er fortrolig. Det, der tales om, bliver ikke skrevet i journalen, og sygehuspræsten har skærpet tavshedspligt.

Kontakt

Sygehuspræst Merete Lei har kontor i tårn 4, på 4 sal. Område M-44. Lokale 4-023 i Sønderborg.

Præsten kommer ugentligt på sygehuset og kan være på sit kontor eller ude på afdelingerne. Det kan derfor være en fordel at aftale et møde i forvejen.

Sygehuspræst Merete Lei

Figur 1

Merete Lei er også sognepræst i Kværs Sogn.

Sygehuspræst Merete Lei

E-mail: Merete.Lei@rsyd.dk

Tlf.: 7997 0092



I sygehuspræstens fravær viderestilles telefonen til en af provstiets øvrige præster.

Oplys gerne navn og tlf. nr. på telefonsvaren.


pinfoSHS-1788412887-4 122996|07.04.2026

APPFWU01V