Ordbog
I sygehusverdenen bliver der brugt mange fagudtryk og forkortelser. Hvis du er i tvivl om, hvad de betyder, kan du finde hjælp i vores ordbog over forkortelser og betegnelser, vi bruger i dagligdagen på sygehuset.
Hvis du støder på forkortelser eller udtryk, du ikke forstår, eller hvis du finder et ord eller en forkortelse, som ikke er i ordbogen, så kontakt os gerne.
Sygehusord
Pludseligt opstående, ofte hurtigt forløbende, især om sygdom. Modsat kronisk.
Ambulant betyder, at der er tale om behandling eller kontrol uden indlæggelse på sygehuset. Man får i stedet udført en kontrollen eller behandlingen på et ambulatorium eller som sammedagskirurgi.
Apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen.
Hoveddelen af hjernen kalder man storhjernen eller cerebrum.
Ekkokardiografi, ofte kaldet "ekko", er betegnelsen for en ultralydsundersøgelse af hjertet. Undersøgelsen giver information om, hvordan hjertet er bygget op, og hvordan de enkelte dele af hjertet fungerer.
Planlagt behandling og dermed et planlagt behandlingsforløb. Fx at få et nyt knæ, en ny hofte eller en operation for grå stær.
Brud (på en knogle fx i armen).
En fraktur (et brud) vil sige, at knoglen er brækket. Bruddet kan inddeles efter belastningens størrelse i lavenergi knoglebrud og højenergi knoglebrud. Lavenergi knoglebrud er fx, hvis man falder over en kantsten og tager fra med hånden, som så brækker.
Kropslig eller fysisk.
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Et lille apparat, en optager, der kan registrere og optage hjerterytmen.
Formålet med optagelse af hjerterytmen (Holter-monitorering) er blandt andet at måle hjerterytmen samt at finde årsagen til bestemte symptomer.
Klinisk, vedrørende sygdomsfænomener, som de direkte fremtræder ved lægens samtale med patienten samt lægens iagttagelse og egen undersøgelse i modsætning til brug af apparatur.
En sygdoms kliniske symptomer erkendes af patienten selv, eller de konstateres af lægen ved den kliniske undersøgelse.
På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.
Kliniske afdelinger
De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.
De kliniske afdelinger er:
- Børn og Unge
- Dagkirurgi
- Fælles Akut Modtagelse
- Hjerne- og Nervesygdomme
- Hjertesygdomme
- Kirurgi
- Kvindesygdomme og fødsler
- Medicinske sygdomme
- Ortopædkirurgi
- Øre-næse-halskirurgi
- Øjensygdomme
Kliniske serviceafdelinger
Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.
De kliniske serviceafdelinger er:
- Apotek
- Bedøvelse og Intensiv
- Blodprøver, Biokemi og Immunologi
- Ergo- og Fysioterapi
- Mikrobiologi
- Patologi
- Røntgen og Skanning
Serviceafdelinger
Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.
Serviceafdelingerne er:
- Køkken
- Logistik- og Patientservice
- Teknisk afdeling
Stabsafdelinger
Sygehusets tværgående, administrative afdelinger
Stabsafdelingerne er:
- Direktionssekretariat
- Klinisk Forskningsafdeling
- Kvalitet
- Lærings- og forskningshuset
- Økonomi, Planlægning og Kommunikation
Information om afdelinger og afsnit
På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.
Kliniske afdelinger
De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.
De kliniske afdelinger er:
- Børn og Unge
- Dagkirurgi
- Fælles Akut Modtagelse
- Hjerne- og Nervesygdomme
- Hjertesygdomme
- Kirurgi
- Kvindesygdomme og fødsler
- Medicinske sygdomme
- Ortopædkirurgi
- Øre-næse-halskirurgi
- Øjensygdomme
Kliniske serviceafdelinger
Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.
De kliniske serviceafdelinger er:
- Apotek
- Bedøvelse og Intensiv
- Blodprøver, Biokemi og Immunologi
- Ergo- og Fysioterapi
- Mikrobiologi
- Patologi
- Røntgen og Skanning
Serviceafdelinger
Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.
Serviceafdelingerne er:
- Køkken
- Logistik- og Patientservice
- Teknisk afdeling
Stabsafdelinger
Sygehusets tværgående, administrative afdelinger
Stabsafdelingerne er:
- Direktionssekretariat
- Klinisk Forskningsafdeling
- Kvalitet
- Lærings- og forskningshuset
- Økonomi, Planlægning og Kommunikation
Information om afdelinger og afsnit
De kognitive (mentale) færdigheder eller funktioner handler om at aflæse, tolke og forstå omgivelser, sammenhænge og de mennesker, som findes omkring os. Her spiller de fysiske rammer en rolle, uanset om det drejer sig om evnen til at huske, koncentrere sig eller de rumlige færdigheder.
Lumbalpunktur betyder at føre en nål ind i væsken i rummet rundt om rygmarvsnerverne.
Som led i udredningen af sygdomme i centralnervesystemet kan man tappe lidt af cerebrospinalvæsken ud. Det gøres ved at foretage en lumbalpunktur. En nål stikkes ind mellem ryghvirvlerne og ind gennem hinderne (dura) til rummet med spinalvæske. Spinalvæsken tappes ud ved at væske drypper i et prøvetagningsglas.
At gøre bevægelig, at sætte i bevægelse. På sygehuset betyder det fx at man som patient skal op af sengen og bevæge sig.
Forstoppelse (obstipation) er en tilstand, hvor man har svært ved at komme af med afføringen.
Typisk har man afføring to eller færre gange om ugen, hård eller knoldet afføring, skal trykke meget for at komme af med afføringen eller føler, man ikke er fuldstændig tømt i forbindelse med afføring.
Præ-hospital betyder før-hospital. Det vil sige sundhedsfaglig hjælp til borgere og patienter inden de kommer til hospitalet.
Tidligere var ambulancer en transportordning fra skadested til hospital. Nu er det en del af en samlet akutindsats uden for sygehuset, hvor behandlingen starter allerede på skadestedet og under transporten til hospitalet.
Den primære sundhedssektor
Den primære sundhedssektor er den del af sundhedsvæsenet, der administreres uden for sygehusene.
Primærsektoren omfatter sundhedstilbud, der varetages af kommuner, almen praksis, øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder privatpraktiserende speciallæger og tandlæger, eller af borgeren selv. Det omfatter også udgående funktioner fra sygehuse ud i borgerens hjem, eller teams som består af sundhedsprofessionelle fra både sygehuse og kommuner.
Den sekundære sundhedssektor
Den sekundære sundhedssektor består overvejende af hospitaler og behandlende psykiatri.
Sekundærsektoren dækker den del af sundhedsvæsenet, der overtager eller videreføre behandlingen af borgeren med henvisning fra primærsektoren. I sekundærsektoren kan borgeren få specialiserede ydelser i høj specialiseringsgrad - sekundærsektoren varetager altså den mere komplekse og ressourcekrævende del af behandling.
På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.
Kliniske afdelinger
De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.
De kliniske afdelinger er:
- Børn og Unge
- Dagkirurgi
- Fælles Akut Modtagelse
- Hjerne- og Nervesygdomme
- Hjertesygdomme
- Kirurgi
- Kvindesygdomme og fødsler
- Medicinske sygdomme
- Ortopædkirurgi
- Øre-næse-halskirurgi
- Øjensygdomme
Kliniske serviceafdelinger
Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.
De kliniske serviceafdelinger er:
- Apotek
- Bedøvelse og Intensiv
- Blodprøver, Biokemi og Immunologi
- Ergo- og Fysioterapi
- Mikrobiologi
- Patologi
- Røntgen og Skanning
Serviceafdelinger
Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.
Serviceafdelingerne er:
- Køkken
- Logistik- og Patientservice
- Teknisk afdeling
Stabsafdelinger
Sygehusets tværgående, administrative afdelinger
Stabsafdelingerne er:
- Direktionssekretariat
- Klinisk Forskningsafdeling
- Kvalitet
- Lærings- og forskningshuset
- Økonomi, Planlægning og Kommunikation
Information om afdelinger og afsnit
Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).
I det danske sundhedsvæsen defineres somatik som al kropslig behandling der foretages på et sygehus.
På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.
Kliniske afdelinger
De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.
De kliniske afdelinger er:
- Børn og Unge
- Dagkirurgi
- Fælles Akut Modtagelse
- Hjerne- og Nervesygdomme
- Hjertesygdomme
- Kirurgi
- Kvindesygdomme og fødsler
- Medicinske sygdomme
- Ortopædkirurgi
- Øre-næse-halskirurgi
- Øjensygdomme
Kliniske serviceafdelinger
Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.
De kliniske serviceafdelinger er:
- Apotek
- Bedøvelse og Intensiv
- Blodprøver, Biokemi og Immunologi
- Ergo- og Fysioterapi
- Mikrobiologi
- Patologi
- Røntgen og Skanning
Serviceafdelinger
Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.
Serviceafdelingerne er:
- Køkken
- Logistik- og Patientservice
- Teknisk afdeling
Stabsafdelinger
Sygehusets tværgående, administrative afdelinger
Stabsafdelingerne er:
- Direktionssekretariat
- Klinisk Forskningsafdeling
- Kvalitet
- Lærings- og forskningshuset
- Økonomi, Planlægning og Kommunikation
Information om afdelinger og afsnit
Inden for kort tid, men ikke akut.
Besvimelsesanfald - et anfald med pludselig indsættende tab af bevidsthed ofte pga. kortvarig nedsat blodforsyning til hjernen.
Forkortelser
Akut Medicinsk Koordinering (ambulancekørsel mm).
Akut Medicinsk Visitationsafsnit - idag hedder det Medicinsk Modtagelse.
EPJ
Betyder Elektronisk Patientjournal
EPJ Syd
EPJ SYD er Region Syddanmarks elektroniske patientjournalsystem
European Society for Medical Oncology (palliativ behandling).
Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedsprofessionelle adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er et redskab til udvikling af den patientoplevede kvalitet. LUP gennemføres på vegne af de fem regioner i Danmark.
De lokale samordningsfora (SOF)
Det enkelte samordningsforum omfatter de kommuner, som sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til samt praksisrepræsentanter udpeget af Praksiskonsulentorganisationen og Praksisudvalget. Her har de lokale samordningsfora et særligt ansvar for at implementere indsatser udviklet under Sundhedsaftalen.
SOF i Sønderjylland
Lokalt samordningsforum mellem kommuner, almen praksis og Sygehus Sønderjylland.