Skip til primært indhold

Ordbog

I sygehusverdenen bliver der brugt mange fagudtryk og forkortelser. Hvis du er i tvivl om, hvad de betyder, kan du finde hjælp i vores ordbog over forkortelser og betegnelser, vi bruger i dagligdagen på sygehuset.

Hvis du støder på forkortelser eller udtryk, du ikke forstår, eller hvis du finder et ord eller en forkortelse, som ikke er i ordbogen, så kontakt os gerne.

Sygehusord

Pludseligt opstående, ofte hurtigt forløbende, især om sygdom. Modsat kronisk.

Information om akuthjælp i Region Syddanmark

Ambulant betyder, at der er tale om behandling eller kontrol uden indlæggelse på sygehuset. Man får i stedet udført en kontrollen eller behandlingen på et ambulatorium eller som sammedagskirurgi.

Apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen.

Læs mere i Patienthåndbogen

Hoveddelen af hjernen kalder man storhjernen eller cerebrum. 

Læs mere i Patienthåndbogen

Ekkokardiografi, ofte kaldet "ekko", er betegnelsen for en ultralydsundersøgelse af hjertet. Undersøgelsen giver information om, hvordan hjertet er bygget op, og hvordan de enkelte dele af hjertet fungerer.

Læs mere i Patienthåndbogen

Planlagt behandling og dermed et planlagt behandlingsforløb. Fx at få et nyt knæ, en ny hofte eller en operation for grå stær.

Brud (på en knogle fx i armen).

En fraktur (et brud) vil sige, at knoglen er brækket. Bruddet kan inddeles efter belastningens størrelse i lavenergi knoglebrud og højenergi knoglebrud. Lavenergi knoglebrud er fx, hvis man falder over en kantsten og tager fra med hånden, som så brækker.

Læs mere i Patienthåndbogen

Kropslig eller fysisk.

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Et lille apparat, en optager, der kan registrere og optage hjerterytmen.

Formålet med optagelse af hjerterytmen (Holter-monitorering) er blandt andet at måle hjerterytmen samt at finde årsagen til bestemte symptomer. 

Læs mere i Patienthåndbogen

Klinisk, vedrørende sygdomsfænomener, som de direkte fremtræder ved lægens samtale med patienten samt lægens iagttagelse og egen undersøgelse i modsætning til brug af apparatur. 

En sygdoms kliniske symptomer erkendes af patienten selv, eller de konstateres af lægen ved den kliniske undersøgelse. 

På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.

Kliniske afdelinger

De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.

De kliniske afdelinger er:

  • Børn og Unge
  • Dagkirurgi
  • Fælles Akut Modtagelse
  • Hjerne- og Nervesygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kirurgi
  • Kvindesygdomme og fødsler
  • Medicinske sygdomme
  • Ortopædkirurgi
  • Øre-næse-halskirurgi
  • Øjensygdomme

Kliniske serviceafdelinger

Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.

De kliniske serviceafdelinger er:

  • Apotek
  • Bedøvelse og Intensiv
  • Blodprøver, Biokemi og Immunologi
  • Ergo- og Fysioterapi
  • Mikrobiologi
  • Patologi
  • Røntgen og Skanning

Serviceafdelinger

Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.

Serviceafdelingerne er:

  • Køkken
  • Logistik- og Patientservice
  • Teknisk afdeling

Stabsafdelinger

Sygehusets tværgående, administrative afdelinger

Stabsafdelingerne er:

  • Direktionssekretariat
  • Klinisk Forskningsafdeling
  • Kvalitet
  • Lærings- og forskningshuset
  • Økonomi, Planlægning og Kommunikation

 

Information om afdelinger og afsnit

På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.

Kliniske afdelinger

De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.

De kliniske afdelinger er:

  • Børn og Unge
  • Dagkirurgi
  • Fælles Akut Modtagelse
  • Hjerne- og Nervesygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kirurgi
  • Kvindesygdomme og fødsler
  • Medicinske sygdomme
  • Ortopædkirurgi
  • Øre-næse-halskirurgi
  • Øjensygdomme

Kliniske serviceafdelinger

Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.

De kliniske serviceafdelinger er:

  • Apotek
  • Bedøvelse og Intensiv
  • Blodprøver, Biokemi og Immunologi
  • Ergo- og Fysioterapi
  • Mikrobiologi
  • Patologi
  • Røntgen og Skanning

Serviceafdelinger

Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.

Serviceafdelingerne er:

  • Køkken
  • Logistik- og Patientservice
  • Teknisk afdeling

Stabsafdelinger

Sygehusets tværgående, administrative afdelinger

Stabsafdelingerne er:

  • Direktionssekretariat
  • Klinisk Forskningsafdeling
  • Kvalitet
  • Lærings- og forskningshuset
  • Økonomi, Planlægning og Kommunikation

 

Information om afdelinger og afsnit

De kognitive (mentale) færdigheder eller funktioner handler om at aflæse, tolke og forstå omgivelser, sammenhænge og de mennesker, som findes omkring os. Her spiller de fysiske rammer en rolle, uanset om det drejer sig om evnen til at huske, koncentrere sig eller de rumlige færdigheder.

​Lumbalpunktur betyder at føre en nål ind i væsken i rummet rundt om rygmarvsnerverne.

Som led i udredningen af sygdomme i centralnervesystemet kan man tappe lidt af cerebrospinalvæsken ud. Det gøres ved at foretage en lumbalpunktur. En nål stikkes  ind mellem ryghvirvlerne og ind gennem hinderne (dura) til rummet med spinalvæske. Spinalvæsken tappes ud ved at væske drypper i et prøvetagningsglas.

Læs mere i Patienthåndbogen

​At gøre bevægelig, at sætte i bevægelse. På sygehuset betyder det fx at man som patient skal op af sengen og bevæge sig.

Forstoppelse (obstipation) er en tilstand, hvor man har svært ved at komme af med afføringen.

Typisk har man afføring to eller færre gange om ugen, hård eller knoldet afføring, skal trykke meget for at komme af med afføringen eller føler, man ikke er fuldstændig tømt i forbindelse med afføring.

Læs mere i Patienthåndbogen

Præ-hospital betyder før-hospital. Det vil sige sundhedsfaglig hjælp til borgere og patienter inden de kommer til hospitalet.

Tidligere var ambulancer en transportordning fra skadested til hospital. Nu er det en del af en samlet akutindsats uden for sygehuset, hvor behandlingen starter allerede på skadestedet og under transporten til hospitalet.

Læs mere om den præhospitale indsats i Region Syddanmark

Den primære sundhedssektor

Den primære sundhedssektor er den del af sundhedsvæsenet, der administreres uden for sygehusene.
Primærsektoren omfatter sundhedstilbud, der varetages af kommuner, almen praksis, øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder privatpraktiserende speciallæger og tandlæger, eller af borgeren selv. Det omfatter også udgående funktioner fra sygehuse ud i borgerens hjem, eller teams som består af sundhedsprofessionelle fra både sygehuse og kommuner.

Den sekundære sundhedssektor

Den sekundære sundhedssektor består overvejende af hospitaler og behandlende psykiatri.
Sekundærsektoren dækker den del af sundhedsvæsenet, der overtager eller videreføre behandlingen af borgeren med henvisning fra primærsektoren. I sekundærsektoren kan borgeren få specialiserede ydelser i høj specialiseringsgrad - sekundærsektoren varetager altså den mere komplekse og ressourcekrævende del af behandling.

På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.

Kliniske afdelinger

De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.

De kliniske afdelinger er:

  • Børn og Unge
  • Dagkirurgi
  • Fælles Akut Modtagelse
  • Hjerne- og Nervesygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kirurgi
  • Kvindesygdomme og fødsler
  • Medicinske sygdomme
  • Ortopædkirurgi
  • Øre-næse-halskirurgi
  • Øjensygdomme

Kliniske serviceafdelinger

Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.

De kliniske serviceafdelinger er:

  • Apotek
  • Bedøvelse og Intensiv
  • Blodprøver, Biokemi og Immunologi
  • Ergo- og Fysioterapi
  • Mikrobiologi
  • Patologi
  • Røntgen og Skanning

Serviceafdelinger

Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.

Serviceafdelingerne er:

  • Køkken
  • Logistik- og Patientservice
  • Teknisk afdeling

Stabsafdelinger

Sygehusets tværgående, administrative afdelinger

Stabsafdelingerne er:

  • Direktionssekretariat
  • Klinisk Forskningsafdeling
  • Kvalitet
  • Lærings- og forskningshuset
  • Økonomi, Planlægning og Kommunikation

 

Information om afdelinger og afsnit

​Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).

I det danske sundhedsvæsen defineres somatik som al kropslig behandling der foretages på et sygehus.

På sygehuset opdeler vores afdelinger i 4 typer af afdelinger: Kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger, serviceafdelinger og stabsafdelinger.

Kliniske afdelinger

De afdelinger, der behandler patienterne - med ambulatorier og evt. sengeafsnit.

De kliniske afdelinger er:

  • Børn og Unge
  • Dagkirurgi
  • Fælles Akut Modtagelse
  • Hjerne- og Nervesygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kirurgi
  • Kvindesygdomme og fødsler
  • Medicinske sygdomme
  • Ortopædkirurgi
  • Øre-næse-halskirurgi
  • Øjensygdomme

Kliniske serviceafdelinger

Afdelinger, der foretager undersøgelser og leverer service, der hjælper de kliniske afdelinger med udredning og behandling.

De kliniske serviceafdelinger er:

  • Apotek
  • Bedøvelse og Intensiv
  • Blodprøver, Biokemi og Immunologi
  • Ergo- og Fysioterapi
  • Mikrobiologi
  • Patologi
  • Røntgen og Skanning

Serviceafdelinger

Afdelinger, der servicerer de andre afdelinger på sygehuset med portørservice, logistikservide, teknisk hjælp, IT-hjælp o.l.

Serviceafdelingerne er:

  • Køkken
  • Logistik- og Patientservice
  • Teknisk afdeling

Stabsafdelinger

Sygehusets tværgående, administrative afdelinger

Stabsafdelingerne er:

  • Direktionssekretariat
  • Klinisk Forskningsafdeling
  • Kvalitet
  • Lærings- og forskningshuset
  • Økonomi, Planlægning og Kommunikation

 

Information om afdelinger og afsnit

​Inden for kort tid, men ikke akut.

Besvimelsesanfald - et anfald med pludselig indsættende tab af bevidsthed ofte pga. kortvarig nedsat blodforsyning til hjernen.

Læs mere i Patienthåndbogen

Forkortelser

Akut Medicinsk Koordinering (ambulancekørsel mm).

Akut Medicinsk Visitationsafsnit - idag hedder det Medicinsk Modtagelse.

EPJ

Betyder Elektronisk Patientjournal

EPJ Syd

EPJ SYD er Region Syddanmarks elektroniske patientjournalsystem

Læs mere om EPJ Syd

European Society for Medical Oncology (palliativ behandling).

Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedsprofessionelle adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.

Læs mere om FMK

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er et redskab til udvikling af den patientoplevede kvalitet. LUP gennemføres på vegne af de fem regioner i Danmark. 

Læs mere om undersøgelsen

De lokale samordningsfora (SOF)

Det enkelte samordningsforum omfatter de kommuner, som sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til samt praksisrepræsentanter udpeget af Praksiskonsulentorganisationen og Praksisudvalget. Her har de lokale samordningsfora et særligt ansvar for at implementere indsatser udviklet under Sundhedsaftalen. 

Læs mere om SOF

SOF i Sønderjylland

Lokalt samordningsforum mellem kommuner, almen praksis og Sygehus Sønderjylland.

Læs mere om SOF i Sønderjylland

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41

Tue Wettergreen Paltorp

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


24 78 72 38
APPFWU02V