Afføringsprøve til alm. tarmpatogener
Afføring for alm. tarmpatogene bakterier, virus og/eller orm, æg og cyster
Du skal have foretaget en undersøgelse af din afføring for sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier, virus og/eller orm, æg og cyster, som kan være årsag til diarre.
Forberedelse
Tag podepind og prøveglas ud af indpakningen.
Tag den selvklæbende stregkode fra rekvisitionen (PTB-blanket) og sæt den på langs af prøveglasset.
Skriv dato for opsamling på rekvisitionen og husk at lægge den i kuverten med prøven.
Sådan tager du prøven
Prøven må ikke komme i kontakt med toiletvand eller urin, brug derfor det medfølgende opsamlingspapir, alternativt en engangstallerken/-beholder.
Prøven skal tages med podepindens bløde spids. Før podepinden ned i afføringen, således at den bløde del er dækket af afføring. Der skal blot sidde et tyndt lag på prøvespidsen.
Anbring podepinden i prøveglasset. Fordel prøven i væsken ved at rotere podepinden.
Knæk podepinden ved at bøje den således at pinden knækker ved den røde markering.
Skru låget på. Vær omhyggelig med at låget er skruet korrekt og helt på, så det er tæt under transport.


Forsendelse
Prøven kan afleveres hos din praktiserende læge, i blodprøvetagningsambulatoriet på nærmeste sygehus eller sendes med DAO fra nærmeste pakkeshop. Portoen er betalt.
Alternativt kan prøven afleveres direkte hos
Mikrobiologerne på Sygehus Sønderjylland Aabenraa i område 137 mandag til lørdag mellem kl. 07.30-19.30 og søndage fra kl. 07.30-14.30. Benyt venligst dørklokken.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Mave-tarmsygdomme ambulatoriet
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa
Telf. nr. 7997 1600