Skip til primært indhold

Sønderjyllands Vaccinationscenter åbner tirsdag

Selv om Sygehus Sønderjylland tirsdag den 5. januar åbner COVID-19-vaccinationscenteret i Rødekro, er der ingen grund til at ringe til sygehuset eller egen læge for at bestille tid. Alle får direkte besked, når det er deres tur.

I første omgang bliver det udvalgte borgere over 65 år med kronisk sygdom samt medarbejdere med kritiske centrale arbejdsfunktioner, der bliver tilbudt vaccinerne.

Alle borgere i Danmark vil få direkte besked via E-boks, egen læge eller arbejdsgiver om, hvornår man får tilbudt vaccinen og proceduren for booking af tid, så derfor er der ingen grund til at kontakte sygehuset eller egen læge for yderligere oplysninger herom.

Om et par uger vil vaccinationscenteret i Sønderborg også være klart. Det kommer også til at ligge samme sted som Testcenter Sønderborg.

APPFWU02V